Sleth Teglværk

Her vises en billedserie på 20 billeder: ‘ En mursten bliver til.’- Har antagelig været brugt i forbindelse med Teglværksudstilling på Tranbjerg Bibliotek den 10. marts 1986.

Efter billederne kommer nogle oplysninger om teglværket, bl. a. et uddrag af Gunnar Rørmands årsopgave fra 1987 på Jysk Åbent Universitet.

Sleth Teglværk var i brug fra 1851 til 1982 – SE billede 20.

sleth_teglvaerk-01Billede 1.

sleth_teglvaerk-02Billede 2.

sleth_teglvaerk-03 Billede 3.

sleth_teglvaerk-04Billede 4.

sleth_teglvaerk-05Billede 5. 

sleth_teglvaerk-06Billede 6.

sleth_teglvaerk-07Billede 7.

sleth_teglvaerk-08Billede 8.

sleth_teglvaerk-09Billede 9. 

sleth_teglvaerk-10Billede 10.

sleth_teglvaerk-11Billede 11.

sleth_teglvaerk-12Billede 12.

sleth_teglvaerk-13Billede 13.

sleth_teglvaerk-14 Billede 14.

sleth_teglvaerk-15Billede 15. 

sleth_teglvaerk-16Billede 16.

sleth_teglvaerk-17Billede 17.

sleth_teglvaerk-18Billede 18.

sleth_teglvaerk-19Billede 19.

sleth_teglvaerk-20

Billede 20.

sleth_teglvaerk-21Billede 21.   Hvor var det nu at Sleth Teglværk lå. 

Kortet herover er et ‘Historisk kort’ som kan findes på internettet  – LINK:  Historiske kort

————————————–

Sleth Teglværk – 1850-1883.

Hvornår den første teglbrænding med brugbart resultat forekom i Slet ved vi ikke. Brandtaksation fra 1845 på de to matrikler hvis jord blev base for det senere Sleth teglværk, kender ikke noget teglværk.

Det gør derimod Trap Danmark, der i 1859 noterer Slet 7½ km syd for Århus i Tranbjerg sogn, Århus amt for et teglværk.

Her berettes også om lagdelt ler fra istiden, og da forresten også om jernalderbopladser netop på dette område.

Og hvorfor lave et teglbrænderi lige her?

Jo, der var brug for sten i denne tid, hvor fæstebønderne blev/ selvstændige, idet de købte deres gårde fri, flyttede dem fra landsbyen ud på markerne, ud på den jord de nu havde fået samlet, og som nu var deres egen.

De gamle gårde blev revet ned og det brugbare tømmer anvendt ved opførelsen af den nye gård derude på egen jord.  Denne gård skulle da også gerne være bedre end den gamle. Den skulle grundmures.

Ved tidligere tids byggeskik var felterne i tømmeret blevet fyldt ud med ler, der blev holdt på plads af grenfletning, dog ikke mere end at det bestandig måtte repareres, hvilket var kvindearbejde – når manden vel at mærke havde leveret ler i rette blanding og konsistens.

Hu var det teglsten, mursten, det drejede sig om, et grundmuret hus var tættere, mere holdbart overfar vejr og vind og sidst men ikke mindst, man var med på moden i et hus af brændte sten.

Man lavede tegl, hvor der var ler, vand, brændsel og også behov og arbejdskraft. Det var der alt sammen i Slet.

Over hele landet blomstrede i disse år efter landboreformerne teglværker og teglbrænderier frem, i byer, på godser og hos driftige bønder, der fremstillede sten til eget brug eller måske gik sammen med andre om en teglovn.

En spændende historie. Ialfald var der siden reformationen næsten ikke fremstillet tegl i Danmark, man havde indført teglsten, eller hentet fremmede teglsjak hertil til helt konkrete bygningsopgaver.

Men nu kunne og ville man selv. I 1838 var der her i landet 984 teglværker, hvoraf de 976 lå i landdistrikterne.

 Knud Pedersen, fæstebonden på matr. nr. 6 i Slet, var kun 40 år, da han blev ” – stukket ihjæl af en Ko”.  Hans enke Karen Jensdatter gifter sig to år efter med den 31-årige ungkarl Niels Mikkelsen, og han er manden, der som den første brænder tegl i Slet.

Først køber han sig i 1851 fri af Moesgård for 3000 rdl.  To år se­nere køber han også matr. nr. 1., lægger dem sammen og river nu sin gamle gård ned og bygger den op igen ude på marken; men nu på matr. nr. 1.

Gården, der før var lerklinet, bliver nu grundmuret, og selv om det endnu ikke kan bevises, må det være en rimelig antagelse, at murstenene var af egen ler, og brændt på Sleth’s første teglbrænderi.

Traps notat – “og i Sleth et Teglbrænderi”, indikerer tegl­værket af redaktionelle grunde ikke kan være helt nyt i 1859.

Forsøg på at spore en tidligere første assurance på et teglbrænderi er endnu ikke lykkedes.

Den nye gård bliver så den gård, som beskrives under navnet: Teglværksgården.

(Kilde: Uddrag af Gunnar Rørmands årsopgave om Sleth Teglværk. 1987 på Jysk Åbent Universitet)