Tranbjerg Lokalhistoriske Samling – Lars Kjærsgaard Johansen
Langt de fleste hjem i Tranbjerg har i dag en fryser og alle et køleskab, og det er meget svært at forestille sig at skulle undvære disse hårde hvidevarer. Køleskabet blev imidlertid først almindelig udbredt i slutningen af 1950´erne og fryseren endnu senere. Før den tid havde nogle husstande, især i byerne, anskaffet sig et isskab, hvor køleelementet var et stykke is, som blev købt i et mejeriudsalg, de såkaldte ismejerier. Isen smeltede i løbet af et døgns tid, og næste dag skulle der købes et nyt stykke is. På landet blev der mange steder i sidste halvdel af 1940´erne opført fællesfryserier på lokalt initiativ, og i Tranbjerg blev Tranbjerg og Omegns Frysehus taget i brug i slutningen af 1947.
Frysehusene blev en meget stor succes, og i 1953 var der ca. 2.000, hvoraf halvdelen blev drevet på andelsbasis. Antallet kulminerede i slutningen af 1950´erne, hvor det nåede op på ca. 3.000. Grunden til den store udbredelse var selvfølgelig, at nedfrysningsteknologien i høj grad lettede husmoderens arbejde, og der kunne serveres frisk kød og friske bær og grøntsager året rundt. Dermed kunne man undgå at nedsalte kødet i saltkar, og husmødrene behøvede heller ikke at henkoge bær og grøntsager.
Det indledende arbejde 1947
Det første frysehus i Danmark blev oprettet i 1943, og da ideen bredte sig efter Besættelsestidens ophør, var der også personer i Tranbjerg, der kunne se fordelene ved et fælles frysehus. Vi ved ikke, hvornår ideen opstod, men senest i begyndelsen af 1947 blev der nedsat et udvalg med installatør Gerhard Jensen som formand. Udvalget skulle sørge for tilslutning blandt borgerne i Tranbjerg og indhente tilbud fra virksomheder, og den 23. april sendte Thomas Ths. Sabroe sit første tilbud på køleanlægget, som var baseret på 100 bokse. I maj og juni undersøgte udvalget, hvor mange der var interesseret i at leje bokse i frysehuset og dermed blive medlem af andelsselskabet, som skulle oprettes.
Der var meget stor opbakning til projektet, og der blev afholdt stiftende generalforsamling den 4. juli på Tranbjerg Kro. Gerhard Jensen aflagde beretning om udvalgets indledende arbejde og oplyste, at årskontingentet ville være 50 kr. pr. boks. Andelsselskabet fik navnet ”Tranbjerg og Omegns Frysehus”, og på mødet blev selskabets vedtægter godkendt. Der blev også valgt en bestyrelse, som efter mødet valgte Gerhard Jensen til formand. På grund af den store tilslutning forøgede bestyrelsen antallet af bokse i frysehuset fra 100 til 180.
Gerhard Jensen
Gerhard Jensen havde endnu en gang stillet sig i spidsen for et lokalt initiativ og lagt et meget stort arbejde i at få det virkeliggjort. Tranbjerg Lokalhistoriske Samling opbevarer Frysehusets arkiv, som både omfatter protokollen med referat af alle møder, regnskaberne for alle årene og korrespondancen med firmaer og medlemmer. Heraf fremgår det, at det var Gerhard Jensen, der udførte langt det meste arbejde i de første år. Han var formand til 1952 og derefter medlem af bestyrelsen frem til sin død i 1956.
Gerhard og Kamilla Jensen
Gerhard Jensen blev født på Fyn i 1889, men efter at have taget sin elektrikeruddannelse, tog han tilØstjylland. Han kom til Tranbjerg i 1917 og blev ansat som overmontør i Frede Pedersens installatørforretning, som han overtog i 1926 og drev frem til sin død. Trods den store forretning engagerede Gerhard Jensen sig meget i det lokale liv, bl.a. i forbindelse med indførelsen af gadebelysningen i Tranbjerg omkring 1930, i vagtværnet i slutningen af Besættelsen og i rejsningen af Mindestenen på Ellemosevej over de to dræbte modstandsfolk. Som der står i bogen ”Tranbjerg – før og nu”: ”Gennem sin tid i Tranbjerg var han én af dem, som tog de fleste initiativer til at sætte skub i udviklingen, og man sagde om ham, at han altid fik de ben, der ikke var kød på. Forstået på den måde: Alt hans arbejde var frivilligt og ulønnet. ” I dag ville man nok kalde ham en ildsjæl.
Etableringen af frysehuset
I modsætning til langt de fleste andre steder, hvor man byggede et mindre frysehus, havde man i Tranbjerg lokalerne til rådighed, idet man kunne leje sig ind i det tidligere mejeri i Tranbjerg Hovedgade, som var blevet lukket i 1941. Lokalerne var i den halvdel af bygningen, der vendte ud mod Mejerivænget. De skulle selvfølgelig ombygges, isoleres og indrettes til frysehus, og derfor indhentede bestyrelsen tilbud fra håndværkere i lokalområdet. Samtidig underskrev man kontrakten med Thomas Ths. Sabroe angående fryseanlægget, der fungerede via en to-cylindret ammoniak-kompressor, og anlægget kostede 16.000 kr.
Murerarbejdet beløb sig til 12.000 kr., og den største enkeltpost var opsætning af isoleringsmaterialet, som var kork. Korken alene kostede ca. 7.500 kr. Tømrerarbejdet beløb sig til 7.000 kr. og omfattede bl.a. indretningen af træskillevægge til de 180 bokse, som havde målene 50-40-40 cm. I alt kom frysehuset til at koste 39.000 kr., og derfor optog bestyrelsen i begyndelsen af januar 1948 et 15-årigt lån på 40.000 kr.
Der var indgang til frysehuset fra Tranbjerg Hovedgade, og man kom ind i lokalet, hvor man indleverede og afhentede sit kød. Bagved var der et forrum, hvor kødet blev anbragt straks efter afleveringen. Ved siden af var maskinrummet, og bag de to rum fandtes det største rum med de 180 bokse. Anlægget blev startet fredag den 19. december 1947 kl. 12, og samme dag blev de første varer indleveret.
Tranbjerg og Omegns Frysehus 1947-1967
Fra starten var alle bokse udlejet, og der var også venteliste, så når en andelshaver flyttede, var der ingen problemer med at finde en ny. Frysehuset var åbent en halv time både for- og eftermiddag undtagen søndag, og hvis man kom uden for åbningstiden, skulle der betales 50 øre. Som bestyrer ansattes foderstofuddeler Herman Mikkelsen, der havde sit hovederhverv i den anden halvdel af det gamle mejeri.
Ud over at passe anlægget, herunder afrimningen, skulle han også stå for ekspeditionen og regnskabet. Efter et par år overlod han ekspeditionen til andre, men han stod for regnskaberne gennem alle årene.
Der var selvfølgelig regler for frysehusets drift. Det var således kun bestyreren, der stod for ekspeditionen, som havde adgang til fryserummet. Og selv om det var før plastikposernes tid, skulle kød og bær pakkes ind, så der ikke løb saft ud over andre varer. Derfor skulle det pakkes ind i frostpapir, en slags vokspapir, og uden om det skulle der være brunt indpakningspapir med snor og en mærkat, der angav indholdet. Der var statslig kontrol med alle frysehuse, og både Veterinærtilsynet, Fabrikstilsynet og Køleinstituttet, kunne komme på inskektion.
Køleinstituttet kunne komme på inspektion.
Af foreningens protokol fremgår det, at der kun var få reparationer af anlægget, og der opstod heller ikke andre væsentlige problemer. Måske var det en årsag til, at der ikke mødte så mange op til generalforsamlingerne, og i 1953 var kun bestyrelsen til stede, hvilket blev forklaret med en snestorm.
Protokollen opbevares på arkivet og kan for interesserede ses i arkivets åbningstid
Gårdejer Rasmus Rasmussen fra Jegstrup blev formand i 1952 og var det til 1960. Herefter blev ingeniør Svend E. Jensen formand, en post han havde indtil frysehuset lukkede i 1967. Han var søn af Gerhard Jensen og havde overtaget installatørforretningen efter faderens død.
Ved årsskiftet 1962-1963 var frysehusets lån indfriet, og andelshaverne kunne derfor melde sig ud af oreningen. Bestyrelsen udsendte et spørgeskema, og af svarene fremgik det, at 47 ønskede at udmelde sig, mens 58 ville fortsætte. Da gælden var afviklet, kunne prisen for en boks dog fortsætte uændret, nu 70 kr. årligt, så frysehuset fortsatte sin eksistens, men nedtællingen var begyndt. I 1965 var kun 120 af de 180 bokse udlejet, og en væsentlig årsag var, at de såkaldte hjemmefrysere blev mere og mere almindelige. På generalforsamlingen i 1962 blev det nævnt, at der havde været henvendelser fra folk, der ønskede at indfryse deres kød i frysehuset, hvorefter de ville hjemtage det til egen fryser. Det kunne lade sig gøre, hvis man lejede en boks i en måned for 8 kr.
På et bestyrelsesmøde i februar 1967 besluttede bestyrelsen at lukke frysehuset den 1. juli 1967, og det blev godkendt på den sidste generalforsamling den 2. marts 1967, hvor 18 var mødt frem. På et afsluttende bestyrelsesmøde i november 1967 blev det endelige regnskab fremlagt og godkendt. Frysehusets maskineri var ”med noget besvær solgt for kr. 250”, og ”regnskabet balancerede med en kassebeholdning på kr. 0,00”.
Frysehusene bliver lukket Tranbjerg og Omegns Frysehus eksisterede altså i tyve år. Det var med i den første bølge af frysehuse, men også blandt de allerførste, der lukkede. Langt de fleste frysehuse lukkede i 1970´erne og begyndelsen af 1980´erne, men enkelte overlevede år 2000. Nogle af de sidste lukkede omkring 2010, og måske findes der stadigvæk et par stykker, men heller ikke flere. En stor del af frysehusene er revet ned, men i mange landsbyer kan man stadigvæk se de små røde frysehuse, der i dag anvendes til andre formål som fx redskabsrum eller garage.
