Mikael Nielsen (1882-1965)

Lars Kjærsgaard Johansen – Tranbjerg Lokalhistoriske Samling

Næsten alle gårde i Tranbjerg sogn var oprindelig fæstegårde under Moesgård Gods, men omkring 1850 købte de fleste fæsbønder deres gård og blev dermed selvejere. Andre steder i Danmark var det sket nogle årtier tidligere. Overgangen til selveje betød, at gårdejerne blev mere engageret i gårdens drift og satsede på forbedringer, og der blev indført nye driftsformer og indkøbt nye maskiner. Konjunkturerne var gunstige for landbruget efter 1850, så overgangen til selveje lykkedes for næsten alle. Og de nyoprettede sparekasser sørgede for, at gårdejerne havde lånemuligheder.
Efterhånden blev der også råd til at sende sønnerne på landbrugsskole, og både sønner og døtre kom på højskole. Herigennem fik de ny viden på mange områder og blev mere selvbevidste. Det brugte de senere, da de involverede sig i fagligt foreningsarbejde, fx i andelsbevægelsen, og i det politiske liv.

Mikael Nielsens opvækst og skolegang
En person, der personificerede denne udvikling, var Mikael Nielsen. Han blev født den 7. januar 1882 på slægtsgården Søndergård i Østerby, som i dag ligger på hjørnet af Tingskov Alle og Obstrupvej. Han blev døbt Niels Mikael Nielsen, men brugte ikke sit første fornavn. Hans forældre var Niels Nielsen og Jensine Mikaelsen, som fik fem børn. Mikael var den førstefødte, og han blev storebror til tre brødre og en søster
Da Mikael begyndte i Tranbjerg Skole, fik han som lærer Jens Andersen, der havde været skolens førstelærer siden 1860. Jens Andersen var en kendt person i Østjylland, dels for sit arbejde i
Aarhus Amtsråd og dels for sit job som leder af Landbosparekassen i Aarhus fra 1887 (til 1906).
Hans andre job betød imidlertid, at børnene nogle gange om sommeren skulle møde kl. 6.00 om
morgenen, så han senere på formiddagen kunne tage ind til sit arbejde i sparekassen. Mikael
Nielsen har endda fortalt, at han skulle hjælpe med at få kreaturerne ind til malkning, inden han
mødte i skolen.
På billede (Billed ID: B976)t: Mikael, Holger og Nanna Nielsen 1945-1950.
Jens Andersen holdt som førstelærer i 1892 for at koncentrere sig om jobbet i Landbosparekassen.
Pudsigt nok blev også Mikael Nielsen senere direktør for Landbosparekassen i Aarhus. Efter skoletiden kom Mikael Nielsen ud at tjene på forskellige gårde, inden han blev elev på Ask Højskole 1900-1901. Turen mellem hjemmet og højskolen foregik til fods på markveje via Testrup og Ravnholt. Den landbrugsfaglige uddannelse fik han på Malling Landbrugsskole, hvor han var elev i 1903-1904.

Elever på Malling Landbrugsskole 1903.1904(Billed ID B982)


Ægteskab og tillidsposter
Mikael Nielsen var blevet forlovet med Kirsten Andersen fra Tingskovgård i Østerby, der lå på Trankær Mosevej, men Kirsten døde af tuberkulose i 1908. Kirsten havde været enebarn, og da hendes forældre overvejede at gå på pension, medvirkede de til, at Mikael Nielsen kunne overtage Tingskovgård, da han i 1910 giftede sig med Dagmar Borgbjerg fra Blegind. Ved deres bryllup var Kirstens far forlover for Mikael. Dagmar og Mikael fik i løbet af de følgende ni år tre børn: Jens Kristian, Karen og Henry. Dagmar blev imidlertid syg, og hun døde i 1929 efter nogle års sygdom. Mikael havde derefter en husbestyrerinde til at tage sig af de yngste børn og det huslige arbejde, for på det tidspunkt havde Mikael flere krævende tillidsposter.
Allerede i 1910´erne og 1920´erne havde han været formand for Tranbjerg Foderstofforretning, Tranbjerg Andelsmejeri og for menighedsrådet. Endvidere var han i en periode indtil 1933 næstformand for Odder Andelssvineslagteri.
I 1925 gik Mikael Nielsen ind i det politiske arbejde, og blev valgt til sognerådet for Venstre. Fra 1925 til 1929 var han sognerådsformand for Holme-Tranbjerg kommune, som også omfattede Højbjerg.
Sognerådet mødtes hver anden uge, og for det meste behandlede det omkring 20 sager på et møde. Der var en del mindre sager, hvor personer søgte om nedsættelse af skatten eller om tilladelse til at opføre bygninger, men sognerådet var også ansvarlig for driften af kommunens skoler. Det var også kontaktleddet til centraladministrationen og skulle sørge for, at love og cirkulærer blev ført ud i livet. Det var derfor et omfattende arbejde at være sognerådsformand.
Mikael Nielsen trådte ud af sognerådet i 1929 og arbejdede ikke siden som aktiv politiker. Allerede  1926 havde han fået en tillidspost, som skulle blive bestemmende for resten af hans liv, idet han var blevet udpeget som medlem af bestyrelsen (direktionen) af Landbosparekassen i Aarhus.

Holme-Tranbjerg sogneråd 1925-1929 fotograferet i Tranbjerg Kros have. Mikael Nielsen sidder i forreste række som nr. 2 fra venstre. Søjlerne stammer fra Landsudstillingen i Aarhus 1909. (Billed ID: B10)



Nyt ægteskab og direktør i Landbosparekassen
Mikael Nielsen var stadigvæk gårdejer, men for at klare driften var der ansat to karle, en såkaldt malkekone og en husbestyrerinde. I 1931 blev han gift med Nanna Rasmussen, som også var født i Østerby, faktisk på nabogården til Mikaels barndomshjem ”Søndergård”. Imidlertid var Mikael Nielsen på det tidspunkt 18 år.
Nanna var blevet enke i en ung alder, og derefter besluttede hun sig til at uddanne sig som massør i København. Under et besøg i Østerby traf hun Mikael Nielsen, og i august 1931 blev de viet i Grundtvigskirken i København. Året efter fik de sønnen Holger.
I 1935 blev Mikael Nielsen formand for Direktionen (direktør) i Landbosparekassen. Det var
selvfølgelig et fuldtidsarbejde, og derfor forpagtede han ”Tingskovgård” ud til sin ældste søn Jens Kristian i 1937. Samtidig flyttede Mikael, Nanna og Holger til Tranbjerg, hvor de havde købt huset på Tranbjergvej 8.
Landbosparekassen i Aarhus blev oprettet i 1862 for at give ”landboere”, dvs. gårdejere og
husmænd, bedre mulighed for at optage lån til bygninger og maskiner mod sikkerhed i ejendom.
Den lå i Østergade 9. Efter Mikael Nielsen blev direktør begyndte Landbosparekassen at oprette filialer omkring Aarhus, den første i Hjortshøj i 1936. I alt blev der med tiden oprettet 18 filialer.

Mikael Nielsen på tyskernes likvideringsliste
I 1939 besluttede Landbosparekassen at opføre en ny og meget større bygning på hjørnet af Søndergade og Østergade. Det var arkitektfirmaet C.F. Møller, der stod for opførelsen af den fire etages røde hjørneejendom, der ligger over for Salling, og byggeriet begyndte i 1942.
I Østergade 5 havde der ligget et bageri, der samarbejdede med tyskerne, og som derfor var blevet saboteret. Kommunen ønskede ikke at give tilladelse til at genopføre bageriet, men tilbød i stedet Landbosparekassen at udvide nybygningen med ca. 10 meter. Det accepterede Mikael Nielsen, men derved pådrog han sig bagerfamiliens vrede, især fra de to sønner, som arbejdede for tyskerne. De fik sat ham på tyskernes likvideringsliste. Personer på den blev dræbt som gengæld for modstandsbevægelsens drab på stikkere.
Via en lækage fik Mikael Nielsen oplysningen af en betjent, som bad ham forlade Aarhus hurtigst muligt, og betjenten kørte ham til Tranbjerg. Her pakkede Mikael Nielsen en kuffert og satte sin hustru ind i sagen, inden betjenten kørte ham til Hasselager station. Dagen efter rejste Nanna Nielsen efter sin mand. Deres 11- årige søn Holger, som har fortalt historien, fik intet at vide, men flyttede til sin bror på Tingskovgård. Ægteparret var rejst ned til Mikaels bror, der boede i Tobøl ved Ribe, og senere flyttede de rundt til andre familiemedlemmer.
Efter en måned fik Mikael Nielsen besked om, at han var blevet slettet af likvidationslisten, og
ægteparret vendte tilbage til Tranbjerg, og der skete dem ikke noget senere. Men
Landbosparekassens sagfører, Holger Kristensen, blev dræbt i februar 1944 ved sin bopæl i
Klintegården.

1950 – 1965
Mikael Nielsen havde stadigvæk adskillige tillidsposter, og han var bl.a. formand for Sparekasserne i  Aarhus Amt. Men han sagde dog nej tak, da han blev opfordret til at blive medlem af Rotary, idet han ikke ville bruge tid til det midt på dagen.
I 1950 solgte Mikael Nielsen Tingskovgård til sønnen Henry, der havde overtaget forpagtningen.
Året efter blev han udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen. Da han i 1952 fyldte 70 år, blev han opfordret til at fortsætte som direktør, og han gik først på pension som 75-årig efter at have ledet Landbosparekassen i 22 år. De sidste to år var dog på nedsat tid, da han kun mødte hver anden dag. Selv om sparekassen fortsat ville give Mikael Nielsen samme løn, ville han kun have løn som pensionist. Det overskydende beløb blev sat i en fond, som uddelte legater til unge under uddannelse.
Mikael Nielsen blev i september 1958 udnævnt til æreshøstgæst og fik Oplandssamvirkets
hædersmedalje ved en stor høstfest i Aarhus-hallen arrangeret af Oplandssamvirket. Begrundelsen var, at han gennem sit 30 års virke i Landbosparekassen konstant havde arbejdet for at styrke samarbejdet mellem land og by.
På billedet ses de to æreshøstgæster Kirstine Jensen og Mikael Nielsen står omgivet af frk. Aarhus og to dansepar, som deltog i Høstfesten i Aarhus Hallen i 1958.  (Billed ID: B983)

I Mikaels Nielsens sidste år gik det tilbage med helbredet, og han døde i september 1965.
Hustruen Nanna døde i 1984. Deres søn Holger Nielsen bor i dag i Skanderborg, og hans erindringer om forældrene og fotografier har dannet grundlaget for denne artikel.

 

Gravsten på Tranbjerg Kirkegård(Billed ID: B10226)