Tranbjerg Station og Odderbanen

Tranbjerg Lokalhistoriske Samling  –  Lars Kjærsgaard Johansen

Et af de store samtaleemner i Aarhus-området i de seneste måneder har været Letbanen og de gentagne udsættelser af dens åbning.  Status for øjeblikket (november 2017) er, at den måske kører i Aarhus i december, mens den på Odderbanen først kører i januar. Hvis det holder stik, vil der snart igen standse tog ved Tranbjerg Station.

Derfor vil denne artikel undersøge stationens historie og dens betydning for Tranbjerg, og i den forbindelse vil Odderbanens historie blive beskrevet i store træk.

Planerne om Odderbanen
Togstrækningen mellem Fredericia og Aarhus blev indviet i 1868, og allerede fire år efter fremkom det første forslag til en jernbane mellem Aarhus og Odder. Forslagets ophavsmand var sandsynligvis storkøbmanden Hans Broge, der havde flere handelsmæssige interesser i Aarhus, og han var interesseret i at kunne transportere varer, især landbrugsvarer, til Aarhus, hvorfra de kunne sendes videre til indenlandske og udenlandske havne. Hans Broge var en af hovedkræfterne i oprettelsen af Det Jysk-Engelske Dampskibsselskab, der blev oprettet i 1868.

I begyndelsen var borgerne i Odder ikke interesseret i forslaget, idet de mente, at konkurrencen fra Aarhus ville ødelægge det lokale handelsliv. Derfor var de mere interesseret i at etablere en jernbane mellem Odder og Hovedgård. En markant person fra Odder fik dog en væsentlig betydning for, at banen blev anlagt, nemlig godsejer Emil von Holstein-Rathlou, som gav et meget stort beløb til anlæggelsen af Odderbanen. Han var især interesseret i at få banen forlænget til Hou, hvor han var ved at anlægge en havn, således han kunne få transporteret sine landbrugsprodukter derfra.

Lovforslaget om banen mellem Aarhus-Odder-Hou blev vedtaget i Rigsdagen i maj 1882.  Udgifterne blev anslået til ca. 1 million kroner. Der havde været diskussioner om linjeføringen, og der var bl.a. fremsat et forslag, som betød at banen skulle have egen station neden for Jægergårdsgade. Derfra skulle den følge Kystvejen og gå gennem noget af Marselisborg Skov, hvorefter den skulle gå vest om Holme og derfra sydpå forbi Gunnestrup til Beder og Malling. Hvis dette forslag var blevet vedtaget, var Tranbjerg Station ikke blevet bygget, men det var dén linjeføring, vi kender, der fik størst tilslutning.

Indvielsen juni 1884

Anlægsarbejdet forløb stort set problemfrit, og det tog kun to år at få bygget banen og de tilhørende bygninger. Åbningsturen med de indbudte personer foregik fra Hou til Aarhus den 18. juni 1884. Størst opbakning var der i Hou og Malling, mens man i Odder boykottede åbningen, fordi indvielsesfesten skulle foregå på Hotel Royal i Aarhus. I Tranbjerg var interessen for toget behersket, måske fordi der endnu ikke var et lokalsamfund i nærheden af stationen, som lå tæt på landevejen mellem Aarhus og Horsens.

Dagen efter, torsdag den 19. juni, begyndte den daglige drift med tre tog daglig i hver retning. Officielt fik banen navnet Hads-Ning Herreders Jernbane (HHJ), men i daglig tale blev den hurtigt kaldt for Odderbanen.

Odderbanens betydning for Tranbjerg

Kort tid efter åbningen af Odderbanen begyndte der at blive bygget forretninger, virksomheder og boliger omkring Tranbjerg Station og langs landevejen, og i løbet af et par årtier opstod der en stationsby, der blev sognets naturlige centrum. Først fik en købmand tilladelse til at bygge en kro med købmandsforretning, som blev færdigbygget i 1885. Han solgte kroen efter et par år til S.P. Østergaard fra Slet, som løbende udvidede den, bl.a. med en rejsestald. Østergaard fik i begyndelsen af 1900-tallet gjort kroen til et populært udflugtsmål for aarhusianerne, og kroens store have var godt besøgt, især om søndagen.

I 1888 blev der bygget et mejeri lige ved siden af banen, og det fik lagt et sidespor ind på grunden. Mejeriet var i drift indtil 1941. Der blev også åbnet et bageri i 1888, og i de følgende år blev der åbnet flere andre forretninger og håndværksvirksomheder. Stadig flere flyttede til Tranbjerg, og en selvforstærkende proces var sat i gang. Stationsbyens første vækstperiode fortsatte til ca. 1920.

Allerede i 1884 var der blevet lagt et sidespor ind til Slet Teglværk, og omkring 1920 blev der også ført et sidespor ind til den nystartede virksomhed Tranbjerg Træ- og Hammerværk, så de få industrivirksomheder i Tranbjerg fik udnyttet fordelene ved Odderbanen. Det samme gjorde Brugsen, som åbnede i 1918 over for stationen, og næsten alle varer til Brugsen blev leveret med Odderbanen.

Egnens landmænd benyttede Odderbanen til at få transporteret deres kreaturer og svin til slagtning, især til slagteriet i Odder. Godstransporten var altså en væsentlig del af Odderbanens virksomhed, og derfor var der også et læssespor med en kreaturrampe på Tranbjerg Station, som havde den næststørste godsomsætning af landstationerne, kun overgået af Malling.

Odderbanen havde selvfølgelig også stor betydning for alle i sognet, idet den betød en regelmæssig og hurtig forbindelse til Aarhus. Efter århundredskiftet blev Tranbjerg dén mellemstation, som havde det næststørste antal rejsende, igen efter Malling. Først i 1950 kom der en busforbindelse mellem Tranbjerg og Aarhus.

Stationsforstandere

Der blev udnævnt stationsforstandere ved alle større stationer. Jobbet var vellønnet og gav en vis prestige i lokalsamfundet. De var ansvarlige for stationens forskellige aktiviteter, herunder de manuelt betjente bomanlæg, der først blev udskiftet i slutningen af 1950´erne. De stod også for kommunikationen med Odderbanens driftsbestyrer (direktør) i Odder, og de var chef for de øvrige ansatte. I 1925 var der fem ansatte ved Tranbjerg Station; udover stationsforstanderen var det en trafikassistent, en elev, en portør og en afløser.

Stationsforstanderen havde også det daglige ansvar for modtagelse af post og postudleveringen. De to landpostbude i Tranbjerg var ansat af Postvæsenet, men deres overordnede var stationsforstanderen. Postkontoret blev betjent af banens personale, og Postvæsenet betalte en del af deres løn til banen, ligesom det også betalte for leje af lokaler.

Tranbjerg havde 5 stationsforstandere og en stationsbestyrer fra 1884 til 1963, da jobbet blev nedlagt. De to, der havde jobbet i længst tid, var Jørgen Jensen (fra 1888 til 1921) og Anker Ankersen (fra 1939 til 1962). Stationsforstanderne boede på stationen, og der eksisterer et par billeder fra 1909 af Jørgen Jensen og hans kone Mette i deres dagligstue. 1909.

Togene
Når Letbanen begynder at køre mellem Aarhus og Odder, kommer der endnu en gang nye tog på strækningen. Det er helt nyt, at banen bliver elektrificeret, men også tidligere i Odderbanens historie er der sket væsentlige fornyelser med hensyn til togen

De første mange år var det damplokomotiverne, der sørgede for trækkraften, men i 1926 blev det første diesellokomotiv anskaffet. Damplokomotiverne var stadig i brug, men i sidste halvdel af 1940´erne blev de især brugt til godstransport, og i 1952 ophørte kørslen med dem.
På det tidspunkt havde HHJ købt de to første skinnebussæt. Skinnebussen var et mindre og let tog, der mindede om en bus, og på grund af den lette konstruktion kunne de køre hurtigere end de tidligere tog. Efter 1970 blev de især brugt som reservetog.
I 1968 påbegyndte Odderbanen en modernisering af

materiellet, og man købte to togsæt af Y-toget, som også blev kaldet Lynetten med inspiration fra DSBs lyntog. Den kørte på Odderbanen i 44 år og blev synonym med begrebet Oddergrisen. På nettet er der flere optagelser af Lynetten på Odderbanen, og på Odder Station er en vogn blevet bevaret og indrettet som museumstog.
Da DSB i december 2012 overtog driften af Odderbanen og åbnede Aarhus Nærbane, blev Y-togene erstattet af Desiro-tog. De kørte mellem Grenå og Odder indtil den 26. august 2016, hvor banen blev lukket og arbejdet gik i gang med at ændre den til en elektrificeret letbane.

Perioden 1990-2016
I  de sidste årtier af 1900-tallet var passagertallet i konstant vækst, og i 1990´erne nåede det op på lidt over en million om året. Til gengæld faldt godsmængden ligeså konstant for til sidst helt at ophøre i 1995. Efter 1948 har Odderbanen kørt med underskud, som blev dækket af stat og kommuner, men den kørte trods alt så godt, at den undgik at blive lukket som mange andre privatbaner, fx Hammelbanen.

Efter 1990 gennemførte staten flere besparelser på privatbanerne, og derfor blev Odderbanen hele tiden stillet over for økonomiske krav, der medførte nedskæringer, personalereduktioner og sammenlægninger. I 1990 skiftede Tranbjerg Station ligesom andre mellemstationer status til et posthus med jernbaneekspedition, og i 2000 blev stationen som den sidste solgt, og derefter blev den indrettet til fysioterapi. Posthuset flyttede til Favorit på Børupvej, som blev en postbutik.

En væsentlig administrativ ændring skete i 2001, da privatbanerne overgik amterne, og derfor blev Odderbanen efter Kommunalreformen i 2007 en del af Midttrafik under region Midtjylland. Året efter blev Odderbanen lagt sammen med Lemvigbanen (VLTJ) i Midtjyske Jernbaner. Dermed ophørte Hads-Ning Herreders Jernbane med at eksistere efter 124 års virksomhed.

I perioden fra 1997 til 2008 blev banens spor fra Aarhus til Odder fornyet etapevis. På strækningen mellem Tranbjerg og Odder foregik det i 2008. I forbindelse med sporarbejdet nedlagde man de to trinbrætter Havebyen, som var blevet anlagt i 1971, og Gunnestrup. De blev erstattet af det nye trinbræt Nørrevænget.
Omkring årtusindskiftet fremkom planerne om at sammenlægge Odderbanen med Grenåbanen, som DSB ejede. Imidlertid kunne de to parter ikke blive enige, og først i 2012 blev sammenlægningen gennemført, da DSB overtog Odderbanen og etablerede Aarhus Nærbane. Den kørte indtil 2016, da forberedelserne til Letbanen begyndte.

Og nu venter vi så på Letbanen. I skrivende stund er der igen opstået usikkerhed om sikkerhedskørslerne på den tidligere Odderbane, så det er usikkert, om den kommer i gang i januar. Men på et tidspunkt begynder den vel at køre, og togene begynder igen at standse ved Tranbjerg Station i 2018.

• Kilder:Ole Linå Jørgensen: Gennem Hads og Ning herreder i 100 år. 1984
• En egn – et spor gennem tiden. Ved HHJ´s 125 års jubilæum.  2009
• Thomas Tjørnehøj: Odderbanen 1984-2009. 2009