Dag-Journal 1833

1833

Side 82 til side 127

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Side 84

Januarii 1^ste       Tilladt Legestue hos Søren Jensen i Sleth.

Januarii 7.         Circulaire fra Cancellieraad Lanng om Dommerkorn, see Side 90, 1833.

Januarii 12.       Afhjemlet de Brystfældsforretninger påå Tingstedet i Aarhuus som afholdtes d: 22. December f:A: i Foreening med Rasmus Hansen.

Januarii 13.       Bekjendtgjordt en Placat fra Birkedommer Rasmussen paa Kirkestævne om Auction i Fløistrup Skov d: 15^de dennes over Bøge og Ælletræer paa Roden.

Januarii 20.       Bekjendtgjordt en Ditto fra Ditto paa Kirkestævne om Auction i Wilhelmsborg Dyrehave d: 22 dennes.

Bekjendtgjordt en Placat paa Kirkestævne fra Schiøtz i Wiby, om Auction i Wiby over Thomas Bødkers Enkes Efterladenskaber d: 22 dennes.   Gratis.

Januarii 26.       Circulaire af 15^de dennes fra Cancellieraad Lanng, Efterlysning:

Sognefogderne paa efternævnte Steder, ville overalt i Deres Districter, eftersøge en Person ved Navn Jensen, eller som skal være hans rette Navn Frederichsen, der har udgivet sig for Forlist Søemand og som er bortgaaet fra Horsens, hvor han har gjordt sig i høi Grad mistænkt for et begaaet Tyverie.

Han er nogle og 20 Aar Gammel, har blunde Haar, blegt Ansigt, og ubetydelig Bakkenbarter, er af proportioneret Høide og Førelse, og har i det Hele et Godt Udseende. Han er klædt i en Kalmukkes Frakke der paa Søemands viis var kort, men meget god, havde sort Hat, Støvler og Halstørklæde. Ifald han træffes anholdes han og transporteres hertil.

Januarii 27.       Bekjendtgjordt en Placat paa Kirkestævne fra Birkedommer Rasmussen om Auction hos Mikkel Pedersen i Trandbjerregaard i Maarsleth Sogn over Besætning af Køer, Faar m:m: den 30^te dennes.

Bekjendtgjordt en Placat paa Kirkestævne fra Sognefoged Friis i Ingerslev om Auction hos Mikkel Jensen paa Ingerslev Mk over et optaget Faar d: 31^te dennes.

Bekjendtgjordt en Placat paa Kirkestævne fra Cancellieraad Lanng, om Auction i Tingskoven over Eegetræer paa Roden d: 1^ste Februarii næstkommende.

Formedelst Sneevejer blev Auctionen udsat.”

Side 85

Januarii 27.       Tilladt Legestue hos Jens Jensen Østerbye.

Januarii 30.       Snee Hele Dagen.

Januarii 31.       Ligesaa Snee Hele Dagen ledsaget med Blæst, saa Sneen lagde sig paa Landevejen, deels ½ Alen og deels 1 Alen Dyb, ja endog 1½ Alen Dyb paa adskjellige Steder.

Februarii 1.       Efterseet Landevejen og fandt den upassabel, formedelst det Snee som var falden de foregaaende Dage, hvorfor Sognets Beboere blev beordret at møde der øjeblikkelig for at reengjøre Vejen.

34 arbeidere at kaste Snee paa Landevejen fra Morgen Kl: 8 og til Aften, men blev ikke færdig.

Februarii 2.       38 arbeidere paa Landevejen i ovenmeldte Anliggende og mødte Kl:7; men om Eftermiddagen kom atter Snee, og til noget ud paa Natten, ledsagedes med ualmindelig Blæst og Storm, saa Sneen atter lagde sig paa Landevejen og sammenfyhgede i store Dynger, fra ½ Alen til 3 Alens Dybde, ja endog adskjellige Steder Dybere.

Februarii 2.       Circulaire af 25^de f:M. fra Cancellieraad Lanng. Efterlysning:

Sognefogderne paa efternævnte Steder, ville overalt i Deres Districter efterlyse: 52-89, Poul Nielsen Herskind, der er bortrømt fra Aarhuus Kjøbstad hvor han med Antages opholdt sig. Han er 11 Aar Gammel, har lyse Haar, blaae Øine, er efter sin Alder temmelig af Vext, og var ved Undvigelsen iført en lysegraae Trøje, en sort Vest, havde Lerredsbeenklæder, og havde Uldstrømper; men blottet Hoved. Ifald han træffes anholdes han, og transporteres hertil.

Februarii 3^die     34 arbeidere paa Landevejen og kastede Snee for Morgen til Aften, men kunde ikke blive færdig.

Februarii 4.       36 arbeidere i ovenmeldte Øiemed; blev ikke færdig.

Februarii 5.       58 D^o, og blev endnu ikke færdig  –   dog fra Morgen til Aften.

Februarii 6.       63 D^o, fra Morgen til Aften, og efter at Vejen var Ryddeliggjort, kastedes Vandrender i Sneen til Grøvterne for at skaffe Vandet frit Afløb i Tilfælde af indtræffende Tøevejer.

Givet Indberetning til Hr: Cancellieraad Lanng, at Sognets Vejstykke nu er forsvarlig passabel.

Side 86

Februarii 8de    3 Arbeidere tilsagt at oprense for Vandet paa Landevejen, Nem: Hans Broholdt, Mikkel Pedersen og Peder Pedersen alle af Biødstrup; men ved at eftersee, dem, fandtes ingen hvorfor der blev tilsagt andre.

Februarii 9.       See: næste Side 87 flng fra Cancellieraad Lanng, datteret 6. dennes.

Februarii 10.     Bekjendtgjordt en Skrivelse paa Kirkestævne fra Kjøbmand Fleischer angaaende Brohavernes Leverantse, saalydende:

Da endnu ikkun 1 af Trandberg Sogns Beboere har leveret den Skjeppe Broehavre for Aaret 1832, som aarlig skal erlægges til Magistraten i Aarhuus; saa anmodes Sognefogden herved om at tilsige alle Vedkommende i Deres Sognefogderie: at de inden denne Maaneds Udgang, under Exekutions Tvang for Udeblivelse, haver at levere bemeldte Havre til mig undertegnede, som i Aar ligesom de 2 foregaaende Aar, modtager samme paa Magistratens Vegne.

Februarii 11^te    3 Arbeidere paa Landevejen at aflede Vandet.

Februarii 16.     1 D^itto i ovenmeldte Øjemed.

Februarii 17.     Bekjendtgjordt en Placat paa Kirkestævne fra Cancellieraad Lanng om Auction i Moesgaards Skov over Bøge paa Roden d: 20^de dennes.

Bekjendtgjordt en D^o fra Ditto, om Auction i Tingskoven over Eegetræer paa Roden d: 21^de dennes.

Tilladt Legestue hos Rasmus Hansen i Østerbye.

Februarii 18.     Legestue hos Gaardmand Jens Pedersen i Sleth uden Tilladelse.

 

Februarii 22.     Efter Ordre fra vedkommende, og i Foreenining med Laurs Jensen i Sleth foretaget en boniterings Forretning, over et stykke Jord til Veifyldning, synden for Sleth Bye, paa Gaardmand Jens Pedersens Mark i bemeldte Sleth, til Brug til Horsens Landevei af 1½ Skp: Lands Størrelse, eller: 2625 □Alen, og fandt at denne Jordarts Overflade var af sortblandet og Muldagtig Bonitet og blev taxeret til Taxen 14 imod 24.

Februarii 23.     Afhjemlet foranførte Gruusgrav, inden Hads og Ningherreds Tingsted i Foreening med Laurs Jensen Sleth.

Februarii 24      Sneevejer, ledsaget med Blæst og Snefogh, men kuns fra 1 Qvteer til ½ Alen dyb Snee paa Landevejen

Side 87

Fbr.9                  Da jeg nyelig har erfaret at nogen af Sognefogderne begaae den Feiel at de forsømme at danne en Overkjørsel hvor saadant er mueligt, og derhos et Spor ad hvilken de Vejfarende kunne passere, imedens Landevejene opkastes, saa indskjerpes det dem, at de for Fremtiden foranstalte, at der imedens der begyndes med Snekastningen.

1. Dannes en Overkjørsel saaledes at de Reisende kunne komme ud paa Agrene. Denne Overkjørsel maae betegnes med en anbragt Halmvisk.
2. At derpaa et par Slæder befare Strækningen paa Agrene saavidt enhvers District gaaer, for at gjøre Spor eller Slæg, saaledes at Vejfarende kunne passere ad en saadan Interims Vei, indtil Snekastningen forsvarligen er fuldført i Landevejen. Det er derhos en Selvfølge, at der ligeledes gjøres en Overkjørsel, hvor der træffes et Dige paa Marken, som skal passeres, med mindre man uden for stor Omveje kan kjøre uden om samme. Eftersom man derpaa bliver færdig med Snekastningen maae det ogsaa paasees, at der bliver gjort Overkjørsel, saa at Reisende kunne fra Marken komme ind igjen paa Landevejen, som imidlertid er opkastet. Denne Overkjørsel maae ligeledes gjøres kjendelig som foranført.
3. At endelig Interims Vejen holdes Aaben hver Dag indtil Landevejen er opkastet, er vel noget jeg ikke behøver nøiere at tilholde Sognefogderne at sørge for.

Ingen Udeblivelse fra Snekastning maae finde Sted formedelst Gilder af hvilken som helst Slags, isaafald ville saavel de udeblivende som de der maatte befindes at have overjasket Arbeidet blive alvorlig straffede med Mulcter fra 1 til 5 rd  Sølv efter Omstændighederne hvilke Mulcter i Mangel af Betaling bliver at afsone med Fængsel med Vand og Brød.

Endelig maa det iagttages, saasnart Tøevejer indtræffer at det fornødne Mandskab tilsiges for at aabne Afledninger fra Veien og Steenkisterne til Vandets Afløb.

Side 88

Martii 1^ste          Circulaire fra Cancellieraad Lanng, Efterlysning.

Ifølge modtagen Skrivelse fra Stiftamtet af 25^de dennes, har Skanderborg Amts 34 Lægd N^o 173 Christen Christensen Tulstrup forladt sit underhørende Lægd uden at hans Opholdssted har været at opdage. Han er 33 Aar Gl: 66½ tommer høi, og ernærer sig ved Grøftegravning.

I Anledning heraf haver efternævnte Sognefogder enhver i sit Fogderie at eftersøge bemeldte Person, og om han antræffes da anholdt og hertil indbragt.

Martii 3.                      Er ovenmeldte Person efterlyst paa Kirkestævne.

Martii 3.                      Bekjendtgjordt en Placat paa Kirkestævne fra Cancellieraad Lanng, om Auction i Moesgaard Skov d: 7 dennes.

Martii 3.           Brev fra Cancellieraad Lanng af 21^de Februarii angaaende Landevejens Gruusning, saalydende:

Da Veien nu overalt trænger til Gruusning, saa beordres herved Sognefogderne, at foranstalte at der førstkommende Mandag d: 25^de dennes, paabegyndes med Gruusning, paa Landevejen og fortsættes de følgende Dage naar Veiret tillader det. Skulde een eller flere ved tilbørligt Arbeide ikke i 2 Dage blive færdig med sine Stykker, da maae Sognefogden lade dem hvile et par Dage, hvorefter de igjen bør paalægges at fortsætte Arbeidet ind til Vejen tilstrækkelig er Gruuset overalt, saavel Midtvejen som ved Sidderne, til paa en Alen nær Grøften, saaledes at paa de fleste Steder paaføres omtrentlig 5 a 6 Læs Gruus paa 1 Favn.

Ligeledes maae Sognefogderne paasee at Vandet tilbørlig og Godt afledes, saavel fra Steenkisterne, som fra Vejgrøfterne hvor samme har Fald; ligesom og at der paa Vejen i Aarhuusgyden ikke fyldes med Havsand, men alene med gravet Gruus og Smaaestene. Endelig at der ikke indskydes fra Sidderne i Midtveien, men alene at Vejsporrene jævnes, og derefter fornøden og tilstrækkeligt Gruus paaføres, som foranført alt under Ansvar og Mulct i Tilfælde af Forsømmelse.

Side 89

Martii 5.           Circulaire af 16^de Februarii fra Cancellieraad Lanng, saalydende:

Efter Anmeldelse fra H^r Justitsraad Fleisker i Aarhuus er Natten mellem 14 og 15 d: M: forøvet Indbrud hos Enkemadamme Jörgensen paa Vestergade i Aarhuus, og der bortstjaalen endeel røde Sirtser m:m: hvilken Vahre det er at formode, vil blive falbuden paa Landet.

I denne Anledning paalægges det Sognefogderne at gjøre Beboerne i deres Districter opmærksomme herpaa samt drage Omsorg for at hvis nogen skulle falbyde sadanne Vahre, mod hvem der kunne være nogen Anledning til Mistanke, han da bliver anholdt og transporteret hertil. Det bemærkes: at der formeentlig er Mistanke, om at Tyveriet er begaaet af en Dagdriver, Slagter Søren Madsen af Aarhuus, som i Gaarmorges er bortgaaet fra Byen. Ifald denne skulle træffes, maae han i ethvert Fald anholdes og tillige med hans mehavende Gods transporteres hertil.

Martii 10.         Bekjendtgjordt en Placat paa Kirkestævne fra Birkedommer Rasmussen, om Auction i Møllekrogen, over Eege og Bøgetræer paa Roden d: 12^te dennes.

Martii 10.         Atter Brev fra Vejbetjente Johansen, at Landevejene nu uden Henstand maae Gruuses, saalydende:

Sognefogden maae nu overensstemmende med H^r Cancellieraads Ordre af 21^de f: M. uden Henstand paabegynde med Gruuskjørsel i sit Fogderie paa Landevejen.

Martii 12.         Sognets Vejpligtige Beboere Gruuset Deres Vejstykker i Aarhuusgyden og paakjørt 92 Læs Gruus.

Martii 15.         Snevejer, men ikke af den Betydenhed, at det behøvedes at kaste Snee paa Landevejen.

Martii 20.         Leveret Fourage til 3^die Esqudron i Aarhuus paa Vestergade, og Sneevejer hele Dagen               .

Martii 21.         Faldt Snee om Formiddagen, men stille Vejer.

Martii 22.         Atter Sneevejer, ledsaget med Blæst og ved at eftersee Landevejen fandt at Sneen var sammenfyget paa Landevejen adskjellige Steder fra ¼ Al til ¾ Al: Dybde.

Side 90

Martii 23.         13 Arbeidere paa Landeveien for at kaste Snee.

Martii 24.         10 D^o at kaste Vandrender, og aflede Vandet i Tilfælde af Tøevejer, og samme Dag givet Indberetning til Herredsfogden, at Sognets Vejpart nu er forsvarlig passabel.

Martii 25.         Circulaire af 26^de f: M. fra Cancellieraad Lanng, saalydende:

Sognefogderne ville overalt i Deres Districter efterlyse og i Antræffelses Tilfælde hertil indsende Reserven af dette Amts 33 – 84, Didrich Eliasen af Gylling 20 Aar Gammel, der for endeel Aar siden reiste med sine Forældre fra Gylling ud ad Holsteen efter. Hans Fader heed Elias Wilhelm Manedigt og boede i det saakaldte røde Huus paa Gyllingnæs Mark. For i øvrigt kan Reservens Signalement ej opgives.  (NB: ankom d: 17^de D: M:)

Januari 7.          Side: 84.                  Circulaire fra Cancellieraad Lanng af 28 Dec: f: A:, at det H^r Cancellieraad tilkommende Dommerkorn ønskes leveret i de første 14 Dage i Januarii Maaned.

Ved samme Leilighed meldet det Sognefogderne til Iagttagelse for Fremtiden, at de ved Registeringsforretninger, maae registere Alt som findes i Boet uden Hensyn til, at en eller anden maatte foregive noget deraf at være ham tilhørende hvilket siden maae bevistes.

Martii 26.         Efter Andragende fra Anders Laursen i Jegstrup, Indberettet H^r Cancellieraad Lanng følgende:

Ærbødigst!

Huusmand Anders Laursen i Jegstrup her i Sognet har andraget for mig, at sidste Løverdag d: 23 Martij, kom den saakaldte Jørgen Brygger, med en Qvindesperson og et af dem udenfor Ægteskab sammenavlet Barn og atter i før Frugtsommelig Tilstand til hans Boepæl imedens han var fraværende, og indbildte hans Kone at hendes Mand neml: Anders Laursen forhen have lovet at imodtage dem til

Side 91

Huuse en Tid. Konen som var uvidende herom ventede sin Mands Komme, og da det skedte forsikrede han at han aldrig nogensinde har tilladt disse Personer noget Opholdssted hos sig, men desuagtet var de ikke eller har siden været at formaae til at begive sig derfra. Beskrevne Jørgen Brygger har i nogle Aar boet i et Huus paa Wiby Mk og befattet sig med Muurproffessionen. Qvindespersonen Navnlig Ane Pouls Datter, formodentlig ogsaa en Tid der opholdt sig hos ham, er en Datter af Poul Laursen paa Holme Mk, de skal i den senere Tid begge efter Rygte have opholdt sig i en Bye navnlig Jaungyde, og formodentlig bleven afviist derfra.

Fornævnte Anders Laursen beklager sig i høi Grad, og det saa meget mere da han er i fattig Omstændighed og har en stor Børneflok saa han næppe har Føde og Huusleilighed til sig selv og sine, hvorfor han beder ærbødigst om Rettens Middels Foranstaltning til at faae disse uindbudne Gjæster udviist, da de ikke godvilligen vil begive sig bort.

Dette Indberettes herved ærbødigst Deres Velbaarenhed til fornøden Foranstaltning.

H^r Cancellieraad Lanng har paa given Betænkning af Dags Dato, saalydende:

”I Anledning af Anders Laursen i Jegstrup, hans andragende om at blive befriet for Jørgen Brygger og medhavende Qvindes Ophold hos sig, haver Sognefog Jens Andersen at indfinde sig med 2 Mand i Anders Laursens Huus, og da at betyde Jørgen Brygger og Qvinden at de have strax at rømme Huuset uden videre med hvad de maatte have medbragt.

Skulde de da ikke uopholdelig forføie dem bort, haver Sognefogden med 2 Mand at udsætte dem og deres Tøi af Huuset uden videre, samt derhos siden at tilmelde mig hvor de maatte begive dem hen.

Endelig maae Sognefogden betyde dem at drage

Side 92

fra hinanden, da de i modsat Fald ville blive at anholde til vedbørlig Afstraffelse for deres forargelige Levnet.”

Martii 28          Grundet paa foranførte til Cancellieraad Lanng følgende:

Tiirsdagen d: 26, d: M: var jeg med 2^de Mænd neml: Gaardmændene Jens Mikkelsen af Østerbye og Ove Mortensen af Jegstrup hos Huusmand Anders Laursen sammesteds, for hos sidstnævnte ifølge Deres Velbaarenheds Skrivelse af ermelte Dato, at betyde Jørgen Brygger og Qvinden Ane Pouls Datter at de ufortøvet maatte tage deres Tilflugt andet Steds hen, saa og at de skulle forlade hinanden.

Bemeldte Jørgen Brygger var efter Qvindens Sigende om Morgenen flygtet tilbage til Jaungyde (i Skanderborg Amt) hvorfra han med hende var kommen og hvor han efter hvad fortalt os skal have et Huus.

Ved Forkyndelsen gav hun til Svar: ”At hun var villig derstedsfra at reise naar hun kunde komme  et Sted hen hvor hun kunne være, men gaae kunde hun ikke, da hun var i Frugtsommelig Tilstand og var tillige svagelig.

Natten over blev hun da hos Huusmanden og til næste Dag d: 27^de dennes lod jeg tilsige en Vogn for at transportere hende med Barn over til sine Forældre boendes paa Holme Mark, eller rettere til hendes Broder Mikkel Poulsen der er i Besiddelse af Stedet efter Forældrene.

Denne Mikkel Poulsen modtog dog hende, men efter flere Indvendinger, og med den Tilføjning at han vilde andrage mig for Øvrigheden. Beskrevne Mikkel Poulsen (:hendes Broder:) er efter hvad jeg senere har erfaret egentlig den der vel formodentlig efter egen Tilsigelse

Side 93

har hidbragt hende med følge til Jegstrup fra Jaungyde og endnu mere bragt hende derfra uden at hun er afskediget fra Sognet med Paategning paa sit Skudsmaal, hvilket er noget der vistnok strider imod Lov og Anordning, og derfor for denne sin Dumdristighed syntes jeg han ogsaa burde være pligtig at pleje og forsørge, indtil der bliver føjet videre Anstalt for hendes Forsørgelse, og saameget mere da Broderen er i det Sogn (Holme Sogn:) hvor hun ventelig nu, især saalænge hun er i Frugtsommelig Tilstand, vil blive Forsørgelsesberettiget.

Hendes Skudsmaal følger som blev mig tilsendt i Gaar.

Martii 29.         Brev fra Veibetjente Johansen angaaende Veiarbeide saalydende:

Da Trandberg Sogn endnu ikke overeensstemmende med H^r Cancellieraadens Ordre, har paaført fornøden og tilstrækkelig Gruus overalt paa deres Landevejesstykker; saa ville Sognefogden foranstalte at dette skeer snarest mueligt, i senest inden Pløjetiden, eller ogsaa ligeledes ifølge ovenmeldte Ordre melde de Forsømmelige.

Martii 30.         Circulaire fra Kammeraad og Amtsforvalter Bierg angaaende Skattebøggernes indlevering og Skatternes Erlæggelse, saalydende:

Ningherreds Sognefogder ville enhver for sit Fogderie foranstalte samtlige Hartkorns og Jordløse Huuses Skatte Qvitteringsbøgger indsamlede og heri Amtstuen afleverede Fredagen og Løverdagen d: 12^te og 13 April d. A: for at indeværende ½ Aars Skatter og Afgivter deri kan blive indførte, og derefter beordre samtlige Skatteydere til i Overeensstemmende med Reskript af 8 Dec: 1819 paa nedenstaaende Dage at møde her paa Amtstuen for at betale indeværende 1^ste Halv Aars Skatter og Afgivter der omtrentlig beløber pr Td^r Htk: Ager og Enge ufri.                        4^rd   60^sk Sedler

Side 94

Foruden Brandpenge der som sædvanlig er 10^sk pr 100^rd.

Godtgjørelse for Fourage er endnu ikke bestemt men dersom denne forinden Betalingsdagene bliver bestemt, bliver Godtgjørelsen Liqvideret i Skatterne. Hvilket nøiagtig skulle bekjendgjøres for samtlige Skatteydere.

Envidere paalægges Sognefogderne nøiagtig at iagttage for vedkommende Skatteydere:

1. Ingen Skatteyder naar han ikke dertil er tilsagt bliver expideret med sine Skatter om Torvedagene eller Løverdagene, men at derimod Torsdag og Fredag i hver Uge fastsættes til at betale Restantser paa.
2. Den sidste Fredag og Løverdagen i hvert Qvartal, foretages Hartkorns Adskjillelse naar Rentekammer Bevillinger, Tinglæste Skjøder og Skattebøgger m:m: medbringes.
3. Den ved Forord: af 5 Dec: 1792 befalede Oplags Fourage, der er p^r Td^r ufrie Ager og Engs Hartkorn 1 Skp: 13/4 F^k Havre, 45 Pund Høe, og 22½ Pund Halm, skulle Beboerne som sædvanlig beordres til at holde i Beredskab til at afleveres paa nærmere Anfordring.

Dette Circulerer uopholdelig i omstaaende Tour, og maae derefter paa det nøiagtigste paa Kirkestævne og andre Steder bekjendtgjøres, samt fra sidste Sted til Amtstuen inden 12^te April forsynet med enhver Sognefogeds Paategning og Ankomst og Afgang.

Martii 30.         Brev fra Forvalter Wittusen paa Moesgaard, at beordre Fæsterne her i Sognet til førstkommende Onsdag d: 3 April at levere Landegildekorn pro 1832 med forsvarlig Vahre og Godt Maal; og betyde dem at de der udebliver den bestemte Dag skal betale efter Capitelstaxt. Ligesaa maae de der have Gamle Restantser afgiøre samme bemeldte Dag, da

Side 95

de ellers vil blive tiltalt og sagsøgt efter Loven og Anordningerne.

April 7.             Circulaire fra Cancellieraad Lanng Veiarbeide angaaende saalydende:

Da det nu er paa den Tid at Veigrøfterne burde opkastes og renses, saa beordres Sognefogderne ved Modtagelsen heraf, eller saasnart det nogenledes lader sig gjøre for Vandet, at tilsige samtlige Veipligtige, at besørge dette Arbeide, efter forhen givne Forskrifter, baade i Henseende til Vide og Dybde, samt Skraaning, og selv at paasee at saadant nøiagtig vorder efterkommet, hvilket endvidere vil blive undersøgt ved afholdende Veisyn, ligesom og om fornøden og tilstrækkelig Grund efter forhen udstædt Ordre er paaført.

April 9.             Sognets Veipligtige Beboere Gruuset deres Veistykker paa Horsens Landevei, samt jævnet Veisporrene.

April 10.           Ligesaa paa Skanderborg Landevei, og jævnet Veien.

April 19.           Circulaire af 28 f: M: fra Cancellieraad Lanng, saalydende:

Stiftamtet har under 22^de d: M: tilskrevet mig saaledes:

”Ifølge modtagen Efterretning bliver efter den Kongelige Stutteriedirections Bestemmelse, følgende Landbeskelere fra Stutteriet paa Moesgaard udsatte her i Amtet i Beggyndelsen af næste Maaned saaledes:

Til Rathlousdahl Hr Major Holstein Rathlau 1 Hingst Fingal

–    Ørting           Jacob Justsen                      1    D^o   Sort

hvilket H^r Cancellieraaden tjenstligen anmodes at bringe til almindelig Kundskab i Jurisdictionen.

Dette haver Sognefogderne at bekjendtgjøre overalt i Deres Districter til Efterretning for Beboerne.

April 19.           Circulaire af 29 f: M: fra Cancellieraad Lanng saalydende:

Side 96

April 19.           Efter derom modtagen Underretning, er der under en Justitssag som behandles ved Hadsle mfl: Herreders Jurisdoktion opstaaet Mistanke mod en Person ved Navn Johan Kort Kellermann for Deelagtighed i et Tyverie. Denne Person der for ikke længe siden er løsladt af Rasphuuset, er forsørgelsesberettiget i Hornsleth Sogn, men for i Vinter opholdt sig i Weilbye, som Svend hos en Glarmester, paalægges Sognefogderne at eftersøge, anholde og opbringe om han træffes.

Hans Signalement er opgivet saaledes: Omtrent 64 Tommer høi middel af Bygning mørke brunagtige Haar og Bakkenbarter, brun Øine, krum Næse, bleg af Udseende, og var da han forlod Weilbye, iklædt en kort blaae Trøie, stribet Kramvest, lange blaae Vadmelsbuxer, Støvler og Hat.

Det anmærkes: at der hos vedkommende Dommer beroer en stor Mansihesters Vest som efter hvad der er oplyst skal have været i denne Kellermanns Besiddelse, og som mueligen kune være stjaalen; hvis Ejer ønskes opdaget.

April 2.             Bekjendtgjordt en Placat paa Kirkestævne fra Cancellieraad Lanng om Auction i Arh: d: 24^de dennes.

April 30.           Circulaire fra Cancellieraad Lanng, Efterlysning:

Datteret 9^de April d: A: saalydende:

Fra Galthen Bye er hemmelig bortgaaet en Dreng Navnlig Johan Frederich Dobbelsteen, en Søn af Muurmestermand Dobbelsteen i Aarhuus, og har der efterladt sig foruden  2 Kasser og 6 Dukker, hvilke han havde foreviist for Betaling, endvidere en Psalmebog, som formeentlig er stjaalen i Sjelle. Denne Person der er 17 Aar Gl: har Skade paa det ene saa vidt vides høire Øie, og som kort før sidste Juul mod sin Faders Tilladelse fulgte ud paa Landet med en Person der giorde Kunster med Dukker og s: v: ville Sognefogderne overalt i Deres Fogderier, og saafremt han

Side 97

antræffes indsende ham hertil.

Maij 8^de            Circulaire fra Veibetjente Johansen, saalydende:

Sognefogderne ville nu herefter foranstalte og paasee, at Sognets samtlige Veistykker een Dag Ugentlig bliver efterseet og Veisporrene Jævnet, og de løse Steen borttaget. Ligeledes ville Sognefogderne paasee naar Veigrøfterne oprenses, at disse i Bunden bliver noget dybere til Marksiden, og hvor Veien er tilbørlig Gruuset, som de fleste Steder i Aarhuusgyden, at det fra Grøften bliver udjævnet i Veisporrene, og de lave Steder i Veien, for at gjøre samme tæt og fast.

Afsendt til Maarsleth d: 9^de Maij.

Side 98

Maij 29.            Sognets samtlige Veipligtige Beboere grøftet deres Veistykker paa Horsens Landevei.

Maij 30.            Ligesaa i Aarhuusgyden neml: Sleth, Biødstrup, og Gunnestrup.

Maij 31.            Sognets samtlige Beboere grøftet deres Veistykker paa Skanderborg Landevei.

Junii 2.              Circulaire fra Cancellieraad Lanng af 1^ste dennes saalydende:

Aarhuus Stiftsamtshuus har under 28^de f: M: tilskreven mig saaledes:

”Det Kongelige Danske Cancellie har under 18^de Dennes tilskrevet mig saaledes:

”I Anledning af den fra Slagterne i Aarhuus Kjøbstad allerunderdanigst indgivne og med H^r Stiftamtmandens Erklæring af 15^de Junii f: A: forsynede Ansøgning der indeholder en Besværing over den udenbyes Slagtere tilstaaede Rettighed, til paa enhver Tid og hvilkensomhelst de finde for Godt i Kjøbstaden at falholde Kjød af slagtede Kreature, befalede Hans Majestæt Kongen Cancelliet at nedlægge sin allerunderdanigste Betænkning.

Efterat at man havde efterkommet denne allerhøieste Befaling, har Hans Majestædt Kongen under 7^de d: M: allernaadigst resolveret, at Landboernes Ret til Udsalg af Kjød i Aarhuus skal indskrænkes til Torvene, dog at den dem i bemeldte Kjøbstad hidtil indrømmede Tilladelse til at ombære Kjød i Husene, først ophøre med 1^ste December d: A:, hvilket strax bliver at bekjendtgjøre, saavel med opslag i Byen som ved Læsning til Kirkestævne i de Landsogne hvorfra der hidtil er ført Kiød til Aarhuus og hvilken Læsning bliver at gjentage den sidste Søndag i November Maaned.

Derimod maae det omhandlede fra Aarhuus Slagterne indgivne Andragende iøvrigt

Side 99

bortfalde. Denne Allerhøieste Resolution skulle man herved tjenstligst meddele H^r Stiftamtmanden til behagelig Underretning samt videre træffende Foranstaltning.”

Hvilket tjenstligt tilmeldes Deres Velbyrdighed til Foranstaltning og Bekjendtgjørelse i de Sogne i Deres Jurisdiction hvorfra Kjød plejer at føres til Salg i Aarhuus.

Dette haver Sognefogderne at bejendtgjøre for alle vedkommende.

Junii 2.              Bekjendtgjordt en Placat paa Kirkestævne fra Birkedommer Rasmussen om Auction i Maarsleth efter afdøde Jens Bomholdt d: 5^te Dennes.

Junii 14.            Sognets Veipligtige Beboere planeret Horsens og Skanderborg Landeveiestykker, samt oprenset Veigrøfterne paa nogle Stykker som forrige Gang ikke var gjordt forsvarlig.

Junii 15.            Brev fra Veibetjenten saalydende:

Uagtet jeg har beordret Sognefogden til at rette en Krog eller Bugt paa Sognets Veistykke ved Trandberg Kirke, har jeg dog erfaret at det endnu ikke er skeet, thi ville Sognefogden underrette mig om hvorfor det endnu ikke er gjort.

Junii 16.            Ifølge den af Dem modtagen Ordre at foranstalte rettet saa meget mueligt, en Krog eller et Bugt paa Bjødstrup Byes Veistykke paa Horsens Landevei og gives Dem herved Aarsagen hvorfor det endnu ikke er skeet.

Hans Jensen Broholdt i Biødstrup i hvis Veistykke Krogen er, tilligge med øvrige Biødstrup Byes Beboere, beordrede jeg til at møde Tiirsdagen d: 14^de D: M: Morgen Kl: 7 for at oprense deres Veigrøfter, da de sidste Gang ikke havde oprenset dem forsvarlig, og ved samme Leilighed var det

Side 100

min Hensigt at den ovenmeldte Krog skulde rettes; men Hans Broholdt eller rettere hans Karl, mødte først Kl: noget over 9, og i det jeg spurgte ham hvorfor han ikke mødte til Tid og efter Ordre ligesaavel som de øvrige, og strax derpaa anviiste jeg ham Krogen han skulde rette i den Vestre Veigrøft, og afstak ham en Line hvorefter han skulde Arbeide; I første Tilfælde angaaende Mødetiden, gav han mig til Svar: at det bekom ikke mig naar han mødte, og i sidste Tilfælde angaaende at rette Krogen, nægtede han, og det med mange grove Eeder, og tilføjede at jeg ikke kunde Lære ham at danne en Veigrøft eller nogen som helst Veiarbeide, da han forstod det meget bedre end jeg, og tilføiede yddermere at mit Tilsyn ved Veiarbeidet var gandske unødvendig, ja! langt snarere skadelig.

Skal de af Dem udstædte Ordrer eller af Cancellieraadens; om Vejenes Istandsættelse og Vedligeholde efterkommes, da maae slig en Overhørrighed afstraffes andre ligesindede til Advarsel.

Junii 17.            Synet en Steenkiste for Rasmus Kirkegaard ved Raunholdt Skov paa Vejen imellem Thestrup og Raunholdt i Forening med Friis i Ingerslev.

Junii 18.            Synet en D^o paa Maarsleth Sogns Veistykke paa Horsens Landevei for Poul Jespersen, i Foreening med Johansen

og en D^o paa Malling Sogns Veistykke, for bemeldte Poul Jespersen, i Foreening med fornævnte Veibetjente.

Junii 21.            Synet et Veistykke imellem Thiset og Maarsleth Sogns Veiparter paa Horsens Landevei for Jens Mikkelsen og Niels Hansen af Østerbye i Foreening med Johansen.

Junii 22.            Afhjæmlet ovenmeldte Veistykke paa Tingstedet.

Junii 23.            Circulaire af gaars Dato fra Cancellieraad Lanng saalydende:

Sognefogderne ville bekjendtgjøre ved Kirkestævne, at de Værger som skulle have Renter til Deres

Side 101

Myndlinger, maatte møde vedkommende Løverdag d: 29^de d: M. Morgenen Kl: 8½ paa Herredernes Tingsted for at modtage disse og til den Ende at medbringe Renteseddelen.    Dags Dato bekjendtgjordt paa Kirkestævne.

Junii 24.            Foretaget Synsforretning som Taxationsmand med H^r Major og Branddirecteur Bech hos efterskrevne Beboere i Trandberg Sogn over deres Gaarde til indtegning i Brandforsikringen.

^r

6.  

 

Junii 25.                      Sognets Veipligtige Beboere grøftet eller oprenset Veigrøfterne og forhøiet veien i Midten over Østerbye Mk.

Junii 26.            Synet 2^de Steenkister i Tingskoven i Foreening med Friis af Ingerslev for Poul Jespersen.

Junii 27.            Grøftet og planeret Sognets Veistykke i Aarhuusgyden.

Junii 29.            Afhjæmlet Steenkisterne N^o 11 12 13 og 14 paa Tingstedet.

Junii 30.            Bekjendtgjordt for Smeden Christen Hansen i Sleth at hans til Amtet indgivne Ansøgning over et Smedehuuses Bygning, saalydende:

”At den af Christen Hansen i Sleth indgivne

Side 103

Ansøgning om at maatte opføre et Smedehuus indenfor den befalede Afstand fra andre Bygninger hvorover her Cancellieraaden under 24 dennes har afgivet Betænkning, efter de oplyste Omstændigheder ikke kan bevilges, tilmeldes tjenstligst H^r Cancellieraaden til Efterretning og Bekjendtgjørelse for vedkommende.

Aarhuus Stift Amtshuus d: 28^de Junii 1833

Rosenørn

Til H^r Cancellieraad Lanng.

Dette haver Sognefogden at bekjendtgjøre den Paagjeldende.

Julii 3.              Circulaire af 1^ste Dennes fra Cancellieraad Lanng, saalydende:

”At Veisynet over Skanderborg Landevei er berammet til Onsdagen d: 10^de Julii, og begynder ved Wibye Morgenen Kl: 6, tilkjendegives herved Sognefogderne med Paalæg at besørge Vejene uden mindste Mangel istandsatte inden formeldte Dag betimmelig efter de forhen foreskrevne Regler, hvorhos det maae iagttages at Gruusfyldningen ingenlunde maae udsættes til den sidste Dag førend Veisynet; thi indtræffende Regnveier paa den Dag kan forhindre Fyldningen.

Mangel af tilstrækkelig Gruusning paa Grund af indtræffende Regnveier bliver derfor ikke antaget men straffet med Mulct, saavel som de øvrige Mangler som maatte befindes. At Grøfterne ere forsvarligen oprensede efter Tour, og lovbefalet Vidde og Dybhed, samt de store Stene som endnu maatte ligge i samme bortskaffede, og Sidegrøfterne ud paa Marken tilbørligen oprensede, ligeledes ere iblandt de Ting, som nøje ville blive paaseede og bestraffede i Tilfælde

Side 104

af Forsømmelse. Samtlige Veipligtige maae tilsiges at møde ved deres Veiparter, de udeblivende vorde i Tilfælde af befundne Mangler tillige Mulcterede for Udeblivelsen.

Afsendt til Maarsleth d: 4^de dennes.

Julii 1^ste            Efterlysning fra Cancellieraad Lanng af 8^de Junii,

Sognefogderne paa efternævnte Steder ville overalt i Deres Districter eftersøge et Fruentimmer ved Navn Kirsten Ørte fra Spettrup i Randers Amt, der er mistænkt for Tyverie.

Hun er 30 Aar Gl: har sortladen Haar, og et frisk Udseende, samt er meer end middel af Høide og Førelse. Senest hun er seet i Randers var hun iført sortstribet hvergarns Trøye, og Skiørt med korte Ærmer blaaetærnet Forklæde, og brunt Tørklæde med hvide Striber om Hovedet. Ifald denne Person træffes, anholdes og transporteres hun hertil.

Julii 3.              Indkaldelse fra Procurator og Politieassistent Nielsen til Forkyndelse for vedkommende, saalydende:

Beneficeret

Indkaldelse

Ifølge Rettens Kjendelse, i Sagen anlagt af Trandberg Kirkeværgere mod Gaardmand Jacob Sørensen, agter jeg Onsdagen d: 10^de dennes, med H^r Landindspecteur Tørslev, at lade optage et Kort over Trandberg Kirkegaard og de dertil henhørende Cituationer, hvilket Kort jeg derefter agter at fremlægge i den ommeldte Sag der henstaaer ved Hads Ning Herreders Ret.

Forretninger begynder bemeldte Dags

Side 105

Formiddag Kl: 8 ved Trandberg Kirke, Til hvilken Tid og Sted Forvalter Wittusen paa Moesgaard for den Kongl: Kasse, og Fæster Jacob Sørensen indkaldes til at give Møde.

Aarhuus d: 2den Julii 1833. Nielsen.(L.S)

Julii 9.              Sognets Veipligtige Beboere oprenset Deres Veigrøfter paa Skanderborg Landevei.

Julii 10.            Veisyn paa Skanderborg Landevei af H^r Cancellieraad Lanng.

Julii 10.            Cituations-Korts Optagelse over Trandberg Kirkegaard med det omkring samme værende Fortoug af Landindspecteur Tørslew, og Procuratorerne Nielsen og Schmidt, hvortil Forvalter Wittusen ved sin Fuldmægtig Bygberg paa den Kongl: Kasses Vegne og Fæster Jacob Sørensen, samt Kirkeværgerne vare tilstæde.

Julii 15.            Givet Erklæring til Cancellieraad Lanng paa en af Christen Hansen i Sleth til Amtet indgivne Ansøgning om at faae Tilladelse til at det af ham opførte Smedehuus maae blive staaende uden at nedbrydes, da det er inden den befalede Afstand fra andre Bygninger, saalydende:

Da det af fornævnte Christen Hansen opførte Smedehuus er bygt paa et mere passende Sted end det i hans første Ansøgnings til Amtet Bestemmelsessted, og Overeensstemmende med hans nu under 8^de d: M: atter indgivne Ansøgning og hans nærmeste Naboe Mikkel Nielsen nu uden Vægring har samtykt deri; saa skjønner jeg ikke at dets Beliggenhed paa det Sted kan være

Side 106

forbunden med nogen Fare.

Ligeledes finder jeg nu heller ikke noget sønderligt for Veiens Vedkommende som gaaer imellem Smedens Boelig og formeldte Smedehuus, da der nu fuldkommen er 12½ Al:, naar det gjøres Smeden til en Forpligtelse, at han ved indtræffende Smedearbeide og og med sine Matterialier uden for Smedien indretter det saaledes, at han ikke foraarsager Færselen nogen Standsning, men til enhver Tid holder frit Fart paa Vejen.

Julii 17.            Cancellieraad Lanng af 12^te dennes, saalydende:

Veisynet over Horsens Landevei agter jeg at afholde Mandagen d: 22^de Julii, og begynder da Synet Morgenen Kl: 6 ved Aarhuusgyden og fortsættes til Mindebroe for efternævnte Sogners Vedkommende.

Ligesom jeg vil vente at finde Veien forsvarligen Gruuset, ud til begge Sidegrøfterne, saaledes maae disse ogsaa være opgjorte med den Bredde, Dybhed og Form som er foreskrevet for Skanderborg Landevei efter den Maalestok som Veibetjenten foreviser ved Bemeldte Vei i næste Uge – og ville da de hvis Veistykker maatte mangle heri, blive herfor mulcterede, saavelsom og de der endnu maatte have Overkjørseler til deres Marker, uden at Broe er lagt over samme.

Julii 20.            Sognets Veipligtige Beboere oprettet deres Veigrøfter paa Horsens Landevei om Eftermiddagen.

Julii 21.            Bekjendtgjordt en Udpantningsliste paa Kirkestævne.

Ligesaa et Vædderidt ved Wiborg, som holdes d: 2^den August.

Side 107

Julii 22.            Veisyn over Horsens Landevei.

Julii 28.            Circulaire fra Canc: Lanng af 12 dennes, saalydende:

Sognefogderne ville overalt i Deres Districter eftersøge en fra Aalborg bortrømt Kjøbmand Salomon Moses Jacoby af den Mosaiske Troesbekjendelse, der som formeentlig svigagtig Fallent er under offentlig Forfølgning, og ifald han træffes anholdt og transportere ham hertil.

Han er noget høi af Vext, smækker af Bygning, nogle og 30 Aar Gl: har langagtig Ansigt, krum Næse, mørk Haar, frisk af Ansigtsfarve, og stuver noget forover i det han gaaer, samt har et noget skummelt Øjekast.

Julii 30.            Brev fra Branddirecteur Beck, saalydende:

De ville underrette mig om De som Sognefoged tilsiger Beboerne til Arbeide naar en Branddam skal renses, ifald dette ei er Tilfældet, saa maae der opgives mig hvem der gjør dette. Tillige ville De lade mig vide, om De eller Budfogden eller Brandfogden i sin Tid have deltaget i saadant Arbeide; disse Efterretninger maae jeg have snarest mueligt, da det Kongelige Danske Cancellie vil have Underretning om hvorledes hermed forholdes i Aarhuus Amt.

August 6.          Min Erklæring til H^r Majoren er saalyde:

I den Tid jeg har været Sognefoged har her ingen Branddam-Rensning fundet Sted, da vi ei have trængt til samme, og kan derfor ikke nøiagtig opgive af hvem Tilsigelserne og Arbeidsmaaden

Side 108

i sin Tid er forrettet, men efter min Formening bør Brandfogden deltage i Arbeidet, naar han afbenytter Branddammen til Vanding for sine Kreature, som ofte er Tilfældet, da en Branddam tillige er en fælleds Dam i ethvert Tilfælde. Sognefogden og Budfogden kan efter sin Bestalling blive fri for alt offentlig Arbeide, men vil ventelig komme til at bære Byrden med Tilsigelser og Opsynet over saadant, eller i det mindste være Brandfogden behjælpelig med Opsynet, men i ethvert Fald besørge Beboerne tilsagt, som vist vil være Brandfogden uvedkommende.

Dette tilmeldes herved H^r Majoren, overeensstemmende med min Overbeviisning.

 

August 7.          Circulaire af Dags Dato fra Veibet: Johansen, saalydende:

Herved tilkjendegives Sognefogderne, at dersom de ikke overeensstemmende med Politiemesterens foregaaende Ordre foranstalte at Veisporrene saavel paa Skanderborg Vejen som i Aarhuusgyden og Horsens Landeveien, een Gang Ugentligen bliver godt jævnet, alle de løse Steen borttaget, samt hvor der er Huller og Slæeg, og hvor Vand vil staae i Veien, at der bliver paaført fornøden Gruus, maae disse vente at jeg andrager dem for Øvrigheden, og at Sognefogderne bliver derfor anseet med Mulct, hvis de forsømme at melde de Veipligtige,

Naturligviis vil de i Høsten derfor være fritaget naar de forinden godt efterseer og istandsætter Vejene.

August 8.          Veisporrene jævnet paa Horsens Landevei.

Side 109

August 10.        Circulaire af Dags Dato fra Kammeraad Bierg.

Ifølge en i Gaar fra Oberstleutenant v. Rosenberg modtagen Skrivelse af 8^de dennes haver Sognefogderne for Ormslew, Koldt, Enslev, Ingerslew, Soelberg, Maarsleth og Trandberg at møde Tiirsdagen d: 13^de dennes om Formiddagen Kl: 11 ved Skanderborg Ladegaard for at modtage Forholdsordre i Anledning af det Sognene for indeværende Aar tildeelte Arbeide paa Hovedlandeveien imellem Skanderborg og Aarhuus.

Dette circulerer uden allermindste Ophold og derefter fra sidste Sted hertil indsendes med enhverts Paategning.

August 12.        Veisporrene jævnet paa Skanderborg Landevei.

August 18.        Oplæst en Placat paa Kirkestævne om Auction i Holme fra Cancellr: Lanng, Efterlysning:

Sognefogderne ville efterlyse

1. En Mandsperson hvis Navn ikke vides, men som formodes at være en tydsk Haandværkssvend, der d: 1^ste dennes ankom til Lygten Kroe, og som er mistænkt for at have begaaet et Tyverie sammesteds. Han skal være meget høi af Vext, har brun Haar, brunagtig Ansigt, er temmelig bleg af Farve, og var iklædt en blaae Frakke, Vest og Buxer, hvide Strømper og Skoe, samt en grøn Kasket, som var skjæv til høire Side og havde en loden Hat.
2. Reserven af Aarhuus Amts 52 Lægd, N^o 89 Poul Nielsen Herskind der atter er undvegen

Side 110

fra Aarhuus Kjøbstad. Han er omtrent 12 Aar Gl: middel af Vext efter sin Alder har lyse Haar, blaae Øine var iført en blaae Klædes Trøje, hvide Lærreds Beenklæder en rødstribet hvergarns Vest, hvide Uldstrømper og Træskoe, men intet paa Hovedet.

Sepemb: 10.      Circulaire af 16 f: M: fra Canc: Lanng, Efterlys:

En omvandrende Person ved Navn Peder Lind Christensen der hører til den saakaldte Natmandsslægt er mistænkt for at have stjaalet en Kobberkjedel i Byrsted Bye under Aalborg Amt. Han skal være omtrent 20 Aar Gl:, liden men Undersætsig af Vext, bredskuldret og smalkjævet, spids Næse og brunt Haar, Da han solgte Kjedelen var han iført graae Buxer, en rødstribet Vest med mørke Ærmer, lodden Hue paa Hovedet, samt Træskoe paa Fødderne.

Denne Person ville Sognefogderne efterlyse, anholde og transportere hertil.

Septemb: 11.    Circulaire af 7^de dennes fra Veibetj Johansen saalydende:

Sognefogderne tilsiges herved, at møde hos mig i min Boepæl paa Middelgade heri Byen førstkommende Løverdag d: 14^de dennes, enten inden Kl: 9 Formiddag eller bestemt Kl: 2 Eftermiddag, for at modtage og derefter meddele Qvittering for en Grøfte-Model.

Septemb: 14.    Den foran beskrevne Grøfte- Model er modtaget.

Side 111

Septemb: 21.    Circulaire af 20 dennes fra Cancellieraad Lanng om Vei-Inddelingen ved Skanderborg Ladegaarde saalydende:

Ifølge modtagne Extraxter af Inddelingen over det Arbeide som i indeværende Aar skal udføres paa Hovedlandeveien, neml: ved Skanderborg Ladegaarde.

 

Septemb: 22.    Ordre fra Veibetj: Johansen at jævne Veispor i næste Uge.

Septemb: 30:    Circulaire af 27dennes fra Canc: Lanng, saalydende:

Sognefogderne beordres herved til at foranstalte i indkommende Uge eller saasnart mueligt, at Veiene overalt i deres Fogderier bliver tilbørlig istandsat, Veigrøfterne oprenset efter Snor, med 2 Alen Vidde for oven, 1 Al: Dybde og 1 Al: i Bunden, med vedbørlig Skraaning, alt efter den modtagne Model, og hvor Veien er held eller skjæv, eller for lav, og hvor den er sandig, maae den fyldes med Underlag fra Grøften og Grøfteopkastningerne til en passende Høide og Runding til Sidderne, samt derefter paaføre fornøden og tilstrækkelig Gruus.

Hvilket Sognefogderne i Foreening med Veibetjenten haver at paasee og melde

Side 112

mig om nogen enten udebliver eller viser Forsømmelse med Arbeidets Udførelse. Grøfterne i Aarhuusgyden, maae vel oprenses og udjævnes paa Veien, men sammesteds maae Gruus ikke paaføres førend efter nærmere Ordre.

”Afsendt til Maarsleth d: 30^te”

Septb^r 30.          Circulaire af 7^de dennes fra Cancellieraad Lanng.

Aarhuus Stiftamtmandsskab har under 3^die dennes tilskrevet mig saaledes:

”Efter Begjæring af Det Kongl: Stiftamtmandsskab i Wiborg, maae jeg tjenstligen anmode nedentegnede Herrer Politiemestre, om behageligen i anbetroede Jurisdictioner at efterlyse, og i antræffelses Tilfælde anholde Reserven af bemeldte Amts 31 Lægd N^o 27 Erik Jensen Esgelund, der skal have forladt sit Lægd uden hans Opholdssted vides. Hans Signalement er opgivet saaledes: 24 Aar Gl: 61½ Tommer høi, blaande Haar og Skjæg, blaae Øine, god Ansigtsfarve, og har nogle Ar af Frostsaar paa den venstre Haand.”

I Anledning heraf haver efternævnte Sognefogder enhver i sit Fogderie at efterlyse og i Antræffelses Tilfælde, da anholde og hertil indbringe.

Octob^r 7.           Brev fra Cancellieraad Lanng, at tilstille ham Gebyhr for Tjendesagen, saalydende:

Side 113

October 10.       Circulaire af 16^de f M. fra Cancellieraad Lanng, saalydende:

Et Fruentimmer Navnlig Christiane Jens Datter, eller Tatter Christiane, der er under Forfølgning af Aarslev og Miessing Sogns Fattigvæsen er bortgaaet uden at hendes Opholdssted vides. Hendes Signalement er liden af Vext, kleien af Bygning, mørkt Haar, lille Pande, smaae blaae Øine, spids Næse, en meget lille indfaldende Mund og spids Hage. Hun er iklædt, et rødstribet Skjørt og Livstykke, et Linnedthvidstribet Forklæde, høirøde Ermer og Træskoe. Denne Qvinde efterlyses anholdes om hun træffes og transporteres hertil.

October 3.         Foretaget Taxations-Forretning i Foreening med Brandfogderne, hver i sit District, med Major og Branddirecteur Beck ved sin Fuldmægtig Bøgild, og i Overværelse af Forvalter Wittusens Befuldmægtigede Byberg hos efterskrevne Fæstere her i Sognet Nemlig

1. Rasmus Hansens Gaard i Østerbye.
2. Stuehuuset norden i Gaarden 7 Fagh Al: taxeret for   130^rd
3. 2 Fagh i vester bygt til samme
4. Det vestre Huus 10  –           –                         250
5. Det søndre D^o 16  –        9                         300
6. Det østre D^o 8  –          7                         160
7. et D^o i øster  3  –          9½                      100

Er       940^rd

 

2. Jens Jensens Gaard i Østerbye.
3. Stuehuuset i sønder 13 Fagh   9 Alen tax. til    350^rd
4. Det østre Huus 17   –       8                        250
5. Det nordre D^o      12   –       91/4                     210
6. Det vestre D^o 5   –       81/4                     100

tilsammen          910^rd

 

3. Christen Nielsens Gaard i Gunnestrup.
4. Stuehuuset i Nord 11 Fagh,  9¼ Al: tax:til     480^rd
5. Det vestre Huus 12   –       7½                      200
6. Det søndre Huus 12   –       11                       270
7. Det østre D^o 12   –        8½                     250

Tils:         1200^rd

 

4. Rasmus Rasmussens Gaard i Gunnestrup.
5. Stuehuuset i Nord 17 Fagh,  8½ Al: tax: til    600^rd
6. Det vestre Huus         18    –       8½                     300
7. Det søndre D^o 14    –       8                        280

Tils:        1180^rd

 

5. Peder Jacobsens Gaard i Gunnestrup.
6. Stuehuuset i Nord 14 Fagh  9 Al: tax. til      450^rd
7. Det vestre Huus 14    –      7                        200
8. Det søndre D^o 13    –      9                        250
9. Det østre D^o 15    –      7                        200

Tils:       1100^rd

 

6. Søren Rasmussens Gaard i Biødstrup.
7. Stuehuuset i Nord 11 Fagh   8½ Al: tax: til    500^rd
8. Det østre Huus 13    –       8¼                     260
9. Det søndre D^o 11    –       9                        300
10. Det østre D^o 8    –       7½                     160

Tils:      1220^rd

 

7. Jacob Sørensens Gaard ved Trandberg Kirke.
8. Stuehuuset i Nord 12 Fagh   9½ Al: tax: til    550^rd
9. Det vestre Huus 10   –       8                         250
10. Det søndre D^o 9   –     10½                      270
11. Det østre D^o 9   –       8½                      180

Tils:      1250^rd

 

8. Lars Sørensens Enkes Gaard ved Trandberg Kirke.
9. Stuehuuset i Nord 10 Fagh  8½ Al:  tax: til    420^rd
10. Det vestre Huus 6     –     9                          120
11. Det søndre D^o  8     –    10¾                      240
12. Det østre D^o 8     –      9                         120

Tils:          900^rd

 

9. Anders Laursens Huus i Jegstrup.
10. 1 Huus i øster og vester               9 Fagh    7¾ Al: vid tax:      90

taxeret for     90

 

10. Søren Pedersens Huus i Sleth.
11. Huuset i øster og vester 11 Fagh   7¾ Al:                  260

Tils:          260

 

11. Jens Mikkelsens Enkes Huus i Sleth
12. Huuset i øster og vester 5 Fagh    7¾ Al:                   70

Tils:           70

 

12. Laurs Jensens Gaard i Sleth.
13. Stuehuuset i Nord 11 Fagh   9 Al: tax: til         440
14. Det vestre Huus                  5    –      7¾                        130
15. Det søndre D^o 14    –      8¼                         300
16. Det østre D^o 13    –      7½                         250

Tils:           1120

 

13. Christen Hansen Smeds Huus i Sleth
14. Huuset i øster og vester 10 Fagh,  8½ Al:                  320

Tils:            320

 

14. Rasmus Hansens Gaard i Sleth.
15. Stuehuuset i sønder 12 Fagh,  8½ Al: tax:           400
16. Det østre Huus             14   –       8                           300
17. Det nordre D^o 9   –       9                            170
18. Det vestre D^o 9   –       9                            130

Tils:         1200

 

15. Poul Jespersens Huus i Sleth.
16. Huuset i øster og vester 10 Fagh   8 Al: tax: til       270

Tils:     270

 

16. Søren Hansens Gaard i Sleth.
17. Stuehuuset i Nord 12 Fagh,   9½ Al: tax: til       540
18. Det vestre Huus 9     –       7¼                         170
19. Det søndre D^o 13    –        9½                       300
20. Det østre D^o 9    –        8½                       190

Tils:   1200

 

Side 116

 

Octob: 4.           Synet en Steenkiste ved Trandberg Kirke paa Maarsleth Sogns Veistykke i Foreening med Johansen for Rasmus Kirkegaard.

 

Octob: 12          Circulaire af 3^die dennes fra Cancellieraad Lanng.

Stiftamtmanden har communiceret mig det Kongl: Rentekammers Skrivelse af 24 f: M: saalydende:

”Efter Modtagelsen af H^r Stiftamtmandens behagelige Skrivelse af 10^de, 13, og 17 d: M: i Anledning af de dermed indsendte Besværinger fra flere Sogne over det dem tildeelte Veiarbeide i dette Efteraar til Udførelse paa Hovedlandeveien ved Skanderborg, har Kammeret under Dags Dato tilskrevet H^r Oberst Leutenant v. Prangen om at tilkjendegive Obest Leutenant v. Rosenberg til Efterretning og Iagttagelse at Veiarbeide i Overeensstemmelse med Kammerets Circulaire af 24 Dec: 1819 grundet paa allerhøiste Resolution af 8^de f: M: ikke maae fordres præsteret i den almindelige Høst og Saaetid. Hvilket vi ikke have villet undlade foreløbigen at melde H^r Stiftamtmanden til behagelig Underretning.

Dette haver Sognefogderne at bekjendtgjøre de Veipligtige i Deres Districter.

 

Octob: 12.         Circulaire af 4^de dennes fra Veibt: Johansen, saalydende:

Overeensstemmende med H^r Cancellieraadens foregaaende Ordre angaaende Veienes Istandsættelse i dette Efteraar med Grøftning og Gruusning, paalægges det herved Sognefogderne at paasee at Grøfterne bliver gravet efter Snor saa lige som mueligt, at der intet maae tages til Veisiden, men alene bag til, til Marksiden, og at de hastige Sving eller Bugter paa Veien saa meget mueligt rettes. Hvilket Sognef. haver at underrette Beboerne, og paasee at samme efterkommes.

 

Side 117

 

Octobr: 17        Sognets Veipligtige Beboere, grøftet deres Veistykker i Aarhuusgyden.

 

Octobr: 18        Circulare af 4^dennes fra Cancellieraad Lanng, Efterlysning:

Fra Sygehuuset i Horsens er undvigt en Person ved Navn Mads Mikkelsen Søenberg af Hamlef i Haderslew Amt.

Han er af Proffession Møllebygger, og skal i de senere Aar have arbeidet i Skanderborg, Aarhuus og Weile Amter. Han er liden af Vext og vel ved Magt, omtrent 40 Aar Gl: har sorte Haar og er rød samt koparret i Ansigtet; han er endnu befængt med Fnat og har paa det høire Knæe tydelig Spor af den lægte Beenskade, han taler langsom og slæbende. Ved Undvigelsen var han iklædt en Gl: brun Trøje, en Gl: brunprikket Silkevest, graae Buxer af Engelslæder over Støvlerne, Støvler men ikke Strømper paa Benene, og en Gl: Silkehat paa Hovedet.

Denne Person ville Sognefogderne efterlyse overalt i deres Districter, og i antræffelses Tilfælde, anholde og indsende ham hertil.

 

Octobr: 18        Circulaire af 5^te dennes fra Cancellieraad Lanng, Efterlysn:

Pigen Ane Johanne Mikkels Datter der var opdraget for Løsning Sogns Fattigcommissions Regning, er bortgaaet af sin Tjeneste hos Albert Nielsen i Løsning. Hun er 15 Aar Gl: liden af Vext, har blaae Øine, blunde Haar, var iklædt en Gl: rød og sort hvergarns Kjole, et hvidt blaargarns Forklæde, sorte Strømper og Træskoe paa Fødderne, samt paa Hovedet en hvid Hue.

Dette Fruentimmer der har Vane til at bortløbe ville Sognefogderne efterlyse, paagribe og transportere hertil.

 

Side 118

 

Octob: 26.         Circulaire af Gaars Dato fra Veibet: Johansen, saalydende:

Da der sidst i næste Uge vil blive afholdt Veisyn saa ville Sognefogderne uden Henstand foranstalte at der overalt paa Landeveiene bliver paført fornøden og tilstrækkelig Gruus.

Grøfterne for saavidt det ikke allerede er skeet, oprenset, Vandet afledt saavel fra Grøfterne som fra Steenkisterne.

 

Octobr: 28.       Sognets Veipligtige Beboere Grøftet og Gruuset Deres Veistykker paa Horsens Landevei.

 

Octobr: 29.       Sognets samtlige Beboere kjørt 81 Læs Gruus paa den saakaldte Kongevei ved Aarhuus, og samme Dag gruuset deres Veistykker i Aarhuusgyden.

 

Octobr: 31:       Sognets Veipligtige Grøftet og Gruuset deres Veipart paa Skanderborg Landevei.

 

Novb^r 13.          Circulaire af 8 dennes fra Cancellieraad Lanng, saalydende:

Stiftamtmanden har under 8^de dennes communiceret mig det Kongl: Rentekammers Skrivelse af 2^den dennes saalydende:

”Efterat have corresponderet med Veicorpset i Anledning af vedkommende Sognes Andragende om Fritagelse for det der for indeværende Aar tildeelte Veiarbeide ved Skanderborg, skulle vi i Forbindelse med Kammerets Skrivelse af  24 Septemb^r d: A:  tjenstligen melde H^r Stiftamtmanden til behagelig Underretning og til Bekjendtgjørelse for Suplicanterne, at da samtlige Sogne med Undtagelse af 2 Byer i Odder Sogn have efter hvad der af Oberst Leutenant von Rosenberg er oplyst contraheret med Entrepreneurerne om at udføre Veiarbeidet, og

 

Side 119

 

dette næsten er fuldført, vil der efter disse Omstændigheder i Overeensstemmelse med hvad H^r Stiftamtmanden har yttret i behagelig Skrivelse af 13^de f: M: ikke kunne blive Spørgsmaal om Fritagelse for bemeldte Arbeide.

Dette har Kammeret under Dags Dato tilskrevet Veicorpset med Tilføjende, at Suplicanternes Besværinger i øvrigt ikke fandtes at være aldeles ugrundede.

Hvilket herved meddeles Sognefogderne til Efterretning og Bekjendtgjørelse for de Veipligtige.

 

Novemb 15.      Synet en Steenkiste ved Berringbroe i Foreening med Veibet: Johansen, for Niels Nielsen Skaarup.

 

Novemb 16       Afhjæmlet fornævnte i Gaar afholdte Syns-Forretning over den ved Berringbroe lagt Steenkiste paa Tingstedet i Aarhuus Raadhuus.

 

Novemb 23.      Circ: af 18^de dennes                      fra Cancellieraad Lanng, om Veisyn.

Da jeg nu antager at Sognefogderne have vedbørlig efterkommet de ved Veibetjenten givne Paalæg om Vejenes Istandsættelse i Efteraaret saaledes at de kan holde sig mod Vinteren; saa bliver for at have Vished herom et Veisyn berammet til Afholdelse over Skanderborg Landevei Fredagen d: 29^de November og begynder ved Wiby Morgenen Kl: 9. Sognefogderne ville møde ved deres Veiparter.

 

Svar fra Amtsskoledirectionen paa en given Ansøgning angaaende Skolevæsenet med H^r Forvalter Wittusens paategnet Erklæring. Ansøgningen er saalydende:

Underdanigst!

Skolecommissionen i Holme og Trandberg

 

Side 120

 

Sogne har modtaget et Brev fra Amtsskoledirectionen for Ning Herredt dateret 15 Sept d: A: hvoraf erfares at der til Holme Skole skal opføres en Tilbygning af et Fagh Huus, og af den 3^die Post sees at Trandberg Sogns Beboere skal deltage i Bekostningen af dette Faghs Opførelse, ligesom og Fremtidigen i denne Skoles Vedligeholdelse m:m: fordi Holme og Trandberg Sogne er henhørende under et Pastorat. Men da Trandberg Skole er henlagt under Hovedgaarden er opført og stedse vedligeholdt af dens Ejer uden nogen Udgivt for Districtets Beboere, og Holme Sogns Beboere paa Grund heraf, aldrig har deltaget i Bekostningen ved Trandberg Skoles Opførelse og Vedligeholdelse, saa formener Beboerne i Trandberg, at fornævnte Skolers Opførelse og fremtidige Vedligeholdelse bør være hinanden uvedkommende, thi, naar Trandberg Sogn skal tage Deel i Holme Skoles Vedligeholdelse, saa nyder sidstnævnte Skoles Beboere, ligesaa meget godt af at Godsejeren vedligeholder sin Skole for sine Fæstebønder, som Fæstebønderne selv, og da Holme Sogn henhører under et andet Gods, er altsaa uvedkommende for Moesgaard eller dens Ejer, saa formodes at Holme Sogn, forpligtes til selv at opføre det nyt Faghs Huus som skal tilbygges dets Skole, samt Vedligeholdelsen af samme i Fremtiden.

Paa Grund heraf og af foranførte Grunde og Omstændigheder, henvende vi os til den Højærede Amtsskoledirection og underdanig beder at fritages for at tage Deel

 

Side 121

 

i fornævnte Fagh Huuses Tilbygning, og Vedligeholdelse af Holme Skole Fremtidigen.

At fornævnte Andragende forholder sig rigtig har vi udbedt os Godsforvalterens herpaategnede Erklæring.

Forvalter Wittusens Erklæring er saalydende:

”Efter ovenstaaende Opfordring, maae jeg herved bevidne, at den Kongl Kasse hidtil har vedligeholdt Trandberg Skoles Bygninger, uden at Holme Sogns Beboere har taget mindste Deel i denne Vedligeholdelse. Ved at bevidne dette, maae jeg tillige ikke alene billiges de Grunde hvorpaa Skolepatronen bygger sin Begjæring om Fritagelse for at deeltage i den projecterede Tilbygning ved Holme Skole, men endog ærbødigst bede Trandberg Sogns Beboere under Moesgaards Gods, fritaget for Holme Skoles fremtidige Vedligeholdelse, i det mindste saalænge den Kongl: Kasse vedbliver at vedligeholde Bygningerne ved Trandberg Skole.”

Amtsskoledirectionens Svar herpaa er saalydende:

I Anledning af forestaaende Andragende, anmodes Skole-Commissionen om behageligen at ville tilkjendegive Skolepatronen, at vi ikke kunne gjøre nogen Forandringer enten i de almindelige Lovbestemmelser, eller i hvad der in specie er bestemt for Holme og Trandberg Sognes Skolevæsen, hvorfor det vil have sit Forblivende med den af os under 15^de September, sidstg: afgivne Resolution.

Aarhuus                              Skole-Directionen d: 19^de Nov: 1833

Rosenørn                                Brix

 

Side 122

 

November 24.   Bekjendtgjordt paa Kirkestævne at Landsbye-Slagtere ikke maae ombære Kjød i Aarhuus paa Gaderne eller i Huusene længere end til 1^ste December næstkommende, men ellers sælge paa Torvene.  see: Circulair af 2^den Junii d:A:      Side 98

 

November 25    Efter foregaaende Ordre fra Vedkommende, foretaget Syns og Brystfælds-Forretning over efterskrevne Gaarde under Moesgaards Gods. Forretningerne lyder saaledes:

1. En Gaard i Jegstrup bortfæstet til Søren Ovesen.

Aar 1833 d: 25^de November mødte undertegnede Sognefoged Jens Andersen og Gaardmand Rasmus Hansen begge af Østerbye, for ifølge Rettens Udmeldelse af 15^de d: M: efter Foranstaltning og i Overværelse af  Forvalter Wittusen fra Moesgaard paa den Kongl: Kasses Vegne, at foretage lovlig Syns og Taxations-Forretning, over Brystfæld, Besætning og Inventarium paa den Gaard i Jegstrup, under Moesgaards Gods som har været beboet af Ove Mikkelsen, og nu overleveres til nye Fæster Søren Ovesen, og befandt saaledes:

1. Stuehuuset i Nord 14 Fagh, bygt af Eege Under og Fyhr Overtømmer, deels murede deels klinede Vægge og Straatækket indrettet til Beboelse med Loft Vinduer og Dørre, i god Stand og mangler aldeles intet.
2. Det vestre Huus 10 Fagh, Eege Under og Fyhr Overtømmer, klinede Vægge og Straatækket indrettet til Hestestald og Vognport i god Stand og mangler intet.
3. Det søndre Huus 19 Fagh, Eege Under og Fyhr Overtømmer deels murede deels klinede Vægge og Straatækket, indrettet til Lade og Tærskeloer i temmelig god Stand og uden Mangel.
4. Det østre Huus 14 Fagh, blandet Under og Overtømmer klinede Vægge og Straatækket, indrettet til Koestald, Faare og Svinestie m:m: mangler:

6½ Alen Ledetræe a 1^mk 10^sk                                     1^rd  4^mk  9^sk

en Gavl i søndre Ende, repareres, samt Arbejdsløn     1^rd    –         –

Summa Brystfæld               2^rd   4^mk  9^sk

 

Side 123

 

Dernæst eftersaae vi den paa Gaarden værende Besætning og Inventarium som befandtes saaledes:

1 sortblierset Hingst                               1½ Aar                    30^rd

1 brunblierset Hoppe                             1½ Aar                    26

1 rød Do                                                 4                                    52

1 sortblierset Hoppe                               8                    30

1 sort Do                                                12                    20

1 mørkebrun Hest                                  6                    24

1 sort Føl                                                                    15

1 beslagen Vogn med Tilbehør                                 30

1 D^o med                     D^o                                           23

1 Gl: Trævogn med     D^o                       6

1 Jernplov med Tilbehør                                           3   3^mk

1 Træeplov med D^o                                                    2   3

3 Jernharver med D^o                                                  10

Seletøi til 3 Par Heste                                                6      –     –

Summa Gaardens Besætning og Inventarium                       278^rd

Hvilken Besætning og Inventarium vi fandt at være tilstrækkelig til Gaardens

Drift.

Gaardens aarlige Udsæd skjønnede vi at kunne være:

Rug                5^Tdr    4^Skp

Byg               12           –

Havre            16           –

og Ærter         1

Det fornødne Tære og Sædekorn forefandtes.

 

Aar 1833 20^de Dec: mødte undertegnede Sognefoged Jens Andersen og Gaardmand Rasmus Hansen begge af Østerbye for efter Vedkommendes Forlangende at eftersee foranstaaende Brystfæld som Syns- og Taxations Forretningen den d: 25^de f: M: udviser, og befandt at disse Mangler nu ere afhjulpne.

 

November 25    2. En Gaard i Jegstrup bortfæstet til Knud Sørensen.

1. Stuehuuset i Nord 13 Fagh, bygt af Eege Under og Fyhr Overtømmer, deels murede deels klinede

 

Side 124

 

Vægge og Straatag indrettet til Beboelse med Loft Vinduer og Dørre i god             beboelig Bygningsstand.

1. Det vestre Huus 14 Fagh, bygt af Eege Under og Fyhr Overtømmer, klinede Vægge og Straatag, indrettet til Heste og Koestald, i temmelig god Bygningsstand.
2. Det søndre Huus 13 Fagh, Eege Under og Fyhr Overtømmer, klinede Vægge og Straatag, indrettet til Lade, Tærskeloe og Vognport, i god Bygningsstand.
3. Det østre Huus 7 Fagh Eege Under og Fyhr Overtømmer, klinede Vægge og Straatækket, indrettet til Vognport, Tørve og Træhuus, er i temmelig god Bygningsstand.
4. Et Ditto Huus i Øster 7 Fag, Eege Under og Fyhr Overtømmer, klinede Vægge og Straatækket, indrettet til Lade og Tærskeloe, i temmelig Bygningsstand.

Dernæst eftersaae vi den paa Gaarden værende Besætning og Inventarium som befandtes saaledes:

1 sortblierset Hoppe              14 Aar 24^rd

1 D^o stjernet D^o                      5        50

1 D^o blierset Hest                   3        38

1 D^o stjernet Hoppe               18         8

1 D^o       .      D^o                     21        12

1 brunstjernet Hingsteplag       2        45

1 mørkebrun Hest                    3        36

1 beslagen Vogn med Tilbehør                32

1 D^o med D^o                                       22

1 Gl: D^o                                                6

1 Jernplov med Tilbehør                                         4

1 D^o med D^o                                         3

3 Jernharver                                         9

Seletøi til 3 Par Heste                          2^rd 3^mk

Summa Gaardens Besætning og Inventarium              292^rd 3^mk

Hvilken Besætning og Inventarium vi fandt at være tilstrækkelig til Gaardens Drivt.

 

Side 125

 

Gaardens aarlige Udsæd skjønnede vi at kunne være:

Rug               5 Td^r   4 skp

Byg               12  –       –

Havre            16  –       –

og Ærter        1          –

Det fornødne Tære og Sædekorn forefandtes.

 

November 25.   3. En Gaard i Gunnestrup bortfæstet til Rasmus Rasmussen.

1. Stuehuuset i Nord 17 Fagh, blandet Under, og Fyhr Overtømmer klinede Vægge og Straatag indrettet til Beboelse med Loft Vinduer og Dørre, i god Stand og mangler intet.
2. Det vestre Huus 18 Fagh, af samme Slags Bygningsmatterialier som Lit^r a. til Lade, uden Mangel.
3. Det søndre Huus 14 Fagh, af Matterialier som Lit^r a og b. til Heste og Koestald, uden Mangel.
4. Et Huus Norden for Gaarden 4 Fagh, bygt af blandet Under og Fyhr Overtømmer, klinede Vægge og Straatag, indrettet til Tørve og Træhuus, uden Mangel.

Dernæst eftersaae vi den paa Gaarden værende Besætning og Inventarium, som befandtes saaledes:

1 sortstjernet Hoppe          16 Aar           30^rd

1 mørkebrun D^o          16   –             39

1 D^o blierset D^o          10   –             40

1 D^o  D^o       Hest          9    –             45

1 D^o  D^o       Hingst          1½ –             24

1 D^o   D^o       Hoppeføl          14  –             14

1 beslagen Vogn med Tilbehør                  26

1 D^o                    med   D^o                            24

1 D^o                     D^o    D^o                            7

1 Jernplov med Tilbehør                                        3       2

1 Træplov med D^o                                2       3

3 Jernharver med D^o                                8       1

Seletøi til 3 Par Heste                                3       3

Summa Gaardens Besætning og Inventarium                       261^rd    3^mk

 

Side 126

 

Hvilken Besætning og Inventarium vi fandt at være tilstrækkelig til Gaardens Drift.

Gaardens aarlige Udsæd skjønnede vi at kunne være:

Rug               4  Td^r 4 skp

Byg               10  –

Havre            13  –

og Ærter          1  –

Det fornødne Tære- og Sædekorn forefandtes.

 

Novemb^r 25.     N^o 4. En Gaard i Gunnestrup bortfæstet til Peder Jacobsen.

1. Stuehuuset i Nord 14 Fagh, bygt af Eege Under og Fyhr Overtømmer, deels murede, deels klinede Vægge og Straatækket, indrettet til Beboelse med Loft Vinduer og Dørre, i god Stand og uden Mangel.
2. Det Vestre Huus 14 Fagh, blandet Under og Overtømmer klinede Vægge og Straatækket, indrettet til Matterialhuus og Vognport, i temmelig Stand og Mangler intet.
3. Det søndre Huus 13 Fagh, blandet Under og Overtømmer klinede Vægge og Straatækket indrettet til Lade og Tærskeloer i temmelig god Stand og Mangler intet.
4. Det østre Huus 15 Fagh, blandet Over og Undertømmer, klinede Vægge og Straatækket, indrettet til Heste og Koestald, i temmelig Stand og Mangler intet.

Dernæst eftersaae vi den paa Gaarden værende Besætning og Inventarium som befandtes saaledes:

1 sortebrun Følhoppe          14 Aar           39^rd

1 D^o            Hoppe            9   –             34

1 brun          D^o            9   –             26

1 rød            D^o          18  –               5

1 brunblieset Hoppeplag                1½ –            24

1 mørkebrun Hoppe             3½ –            30

1 mørkebrun blieset Hingsteføl               14

1 nye beslagen Vogn med Tilbehør          45

1 beslagen D^o med D^o                                20

1 D^o med D^o                                  8

1 Jernplov med D^o                                  5

 

Side 127

 

3 Jernharver med Tilbehør                         8^rd

Seletøi til 3 Par Heste                       2       4

Summa Gaardens Besætning og Inventarium            261^rd   4^mk

Hvilken Besætning og Inventarium vi fandt at være tilstrækkelig til Gaardens Drift.

Gaardens aarlige Udsæd skjønnede vi at kunne være:

Rug               5 Td^r

Byg               10   –

Havre            15   –

og Ærter          1   –

Det fornødne Tære- og Sædekorn forefandtes.

 

Novemb^r 26.     N^o 5. Fulden Mølle, Fæsteren Søren Christensen.

1. Stuehuuset vesten i Gaarden 11 Fagh, 27 Alen lang og 12 Alen Viid, bygt af Eege Under og Fyhr Overtømmer, murede Vægge og Straatækket; de 3 Fagh i den nordre Ende er indrettet til øverste Stue og Gjæstekammer med Loft Vinduer og Dørre samt Fjælgulv; 3 Fagh er indrettet til Dagligstue og Sovekammer, ligesom de førstnævnte 3 Fagh; 2 Fagh er indrettet til Kjøkken og Spisekammer ligesom førstnævnte med Undtagelse at Gulvet er af Steen; 3 Fagh i søndre Ende er indrettet til Bryggers, Bage-Ovn og Pigekammer, alt i meget god Stand og uden Mangel,
2. Det østre Huus 11 Fagh, bygt af samme Slags Bygningsmatterialier som Littr a, indrettet til Lade Tærskeloe og Vognport samt Brændehuus, lang og viid som Littr a, i meget god Stand og uden Mangel.
3. Det søndre Huus 7 Fagh, bygt af samme Slags Bygningsmatterialier som Littr a og b: 17½ Alen lang og 11¾ Alen Viid, indrettet til Heste og Koestald, Fodderloe og Karlekammer, samt Faarestie m: m:

 

 

 

.