Her kan læses Niels Faurskovs erindring skrevet af journalisten Ib Paulsen og bragt i Aarhuus Stiftstidende søndag den 5. november 1944.
Niels Faurskov blev ansat på Sleth Teglværk som brænder i 1925 og var formand for teglværket i perioden 1930-1958.
Avissiden og ‘oversættelsen’ kan også ses som U70591 på Arkiv.dk
– Link Aarhuus Stiftstidende 5. november 1944
Erindringen bringes her med bogstavering fra avisen.
EVENTYRLIGE DAG
Vi fortsætter i Dag vor Serie:Eventyrlige Dage
Tekst: Ib Paulsen
FORMAND NIELS FAURSKOV,
Sleth Teglværk ved Tranbjerg, er gammel »Georg Stage«-Dreng, hvad der er bemærkelsesværdigt, fordi han som 12-aarig kom ud at »tjene Bønder«, Senere fik han Plads paa Herregaarden »Jernit«, men det var ham ‘ ikke nok bare at pløje Agerfurer.
I 1908 entrede han som Elev Skoleskibet »Georg Stage« og har som alle Drenge, ” der kom til Søs paa den Maade. mange : gode Minder fra Skoleskibet.
Det er det lille Hverdagseventyr om unge Gutter ‘ med vældig Livslyst og ingen Penge, ‘ om stor Drengetaknemlighed for Folk, der viste dem Venligheder i Form af ^ Cigaretter. Chokoladeborde men bugnende Wienerbrødsbjerge og Erindringer om fornemme Besøg. Mange har haft de samme Glæder som Niels Faurskov. Efter Uddannelsen paa »Georg Stage« blev han med en Del af sine Kammerater afmønstret i skotsk Havn og tog til Liverpool for at søge Hyre. Den kom hurtigt, og snart stak han i Søen med norsk Bark »Valborg«, som i Cardiff havde lastet Briketter ti! Puerto Cabelio i Venezuela. Han fik gode Kammerater blandt Mandskabet. En norsk Matros var Specialist i at male flotte Skilderier paa Indersiden af Skibskistelaagene, en anden fremstillede Spillekort, og Frivagten blev brugt Jif Poker med Pladetobak som Indsats, rigtigt Langfarerliv, som man kender det fra Søromaner. Et Orkester manglede heller ikke ombord. Alle Instrumenter, bortset fra en Harmonika, blev lavet af Søfolkene. Puerto Cabeilo blev ^ naaet i god Behold. Næste Havn var Yarmouth i Canada.
Mandskabet i Fængsel
Her nægtede Mandskabet en Morgen at tørne ud med den Motivering, at Kosten var sløj og Skibet ikke sødygtigt til den forestaaende lange Rejse til Buenos Aires. En Besigtigelseskcmité af Kaptajner fra Skibe i Havnen afsagde en Kendelse, som resulterede i Mandskabets „Arrestation.
Bortset fra Tømmermanden, en Jungmand og unge Faurskov blev Kammeraterne ført i Land og fik
Lov at slaa Sten, men Humøret var højt. Ved Afsejlingen blev Flokken, belagt med Haandjern, atter ført ud til 1:
Barken i Politibaade. Man skulde tro, at de kom med Nag og oplagt til Ballade, men det var ikke Tilfældet. De havde haft det fornøjeligt i Yarmouth Arrest.
I Buenos Aires blev Matroserne afmønstrede, men Kaptajnen vilde ikke give Slip paa den billige Arbejdskraft, Faurskov og hans Kammerat repræsenterede ombord, saa de besluttede sig til at rømme. En Nat, da Faurskov havde Vagt, kom Styrmanden, en Kæmpe fra Stavanger, fuld ombord og lod sin ene Lab dale paa Danskerens syndige Hoved, fordi han var gaaet i Kabyssen for at brygge sig en Kop Kaffe. Beslutningen om at rømme blev fuldført faa Dage efter. Flugten foregik med Sporvogn til Buenos Aires’ Bygrænse, og derfra videre til Fods og med Godstog mod det Indre af Landet.
Festen for Landels Løsrivelse
, — Vi fik langt om længe Arbejde i en By ved Navn Gandara, fortæller Faurskov, og blev i halvandet Aar.
I denne Periode oplevede jeg 100 Aars Dagen for Argentinas Løsrivelse fra Spanien og stod den 25. Maj 1910 sammen med Titusinder andre paa Plaza Ventecineo de Maya udfor Præsidentboligen i Buenos Aires. Militær paraderede, og stor var min Forbavselse, da jeg umiddelbart efter Processionen fik Øje paa Styrmand Kristensen fra »Georg Stage« i Spidsen for et Hold ” Elever fra Skoleskibet »Viking«, med hvilket han nu sejlede. Jeg fulgte efter og stod paa Kajen og betragtede Skibet, indtil Styrmanden pludselig raabte; »Hammel!« og vinkede mig ombord. Det var mit gamle Kendenavn fra »Georg Stage«. Vi fik en hyggelig Stund sammen.
Fra Gandara rejste jeg til Tandil og var Fyrbøder paa et stort Tærskeværk. I denne By var mange Danske, bl. a. en Pensionatsværtinde, Madam Olsen, som af og til gav ægte, danske Pandekager. Siden fik jeg Plads hos en dansk Landmand, Chr. Skou ved El Perdido, og blev der i tre Aar.
Høsten var et Slid, og Folk fra mange Nationer deltog. Vi havde ca. 18 Timers Arbejdsdag. Ved El Perdido oplevede jeg syd-amerikansk Strudsejagt. Den foregik til Hest og var forrygende spændende. Vi jog Strudsene frem og tilbage, til de var saa udmattede, at de Indfødte kunde ride op i Nærheden af dem og med en Kasteslynge, forsynet med tre Kugler, »laase« Benene under dem. Saa var de leverede. De Indfødte var Eksperter i denne Form for Jagt.
Efter Høstslidet fulgte en stor Folkefest. Fra nær og fjern strømmede Argentinerne og deres Folk til Gaarden. Der var rejst Boder, og der blev drukket, danset og handlet fra Morgen til Aften i tre Dage. Det var en noget anden Form for Høstfest, end vi kender det herhjemme, men vi morede os dejligt. Paa de vældige Afstande i det indre Argentina ser Folk ikke hinanden saa ofte og benytter gerne Lejligheden til at mødes. Men da havde Høsten og Tærskningen ogsaa varet det meste af re Maaneder, saa man trængte til at Bo, slappe lidt af.
— Med saa lang Høst maa meget Korn gaa til Spilde? Det gjorde der ogsaa, men for Havrens Vedkommende var det taget med til i Beregningerne. Argentinerne saaede kun Havre hvert tredje Aar, De to mellemliggende Udsæd var selvsaaet Spildkorn fra Høsten. Det gik glimrende. Udbyttet var fint.
Hos Uruguays Indfødte
Efter Perdido-Aarene fik jeg Stilling i et Traktorfirma i Buenos Aires og blev efter et Kursus paa et Par Maaneder sendt til Uruguay som Traktorfører paa en stor Estancia. Jeg rejste ad La Platafloden og blev af Landmanden, en Uruguayer, sat til at pløje et uoverskueligt Stykke Grønjord. Jeg boede hos Indfødte i et lille Jordhus med to Rum. Middagen bestod hver Dag af Faarekad, Suppe og Macaroni.
EnGang om Maaneden kom der Proviant fra Eslanciaen, som laa langt borte, og Fornødenheder som Rødvin og Tobak blev hentet af min Medhjælper paa Hesteryg. Pløjningen foregik med en seksten- eller tolvfuret Plov.
Babylon paa Rejse
Senere tog jeg med en Svensker fra e. Vi Buenos Aires til Santa Fe i Emigranttog, der bestod af store Gennemgangsvogne og var Skueplads for et meget broget Folkeliv. Nogle laa paa Gulvet, andre paa Bænkene. Mødre diede deres j var Børn, nogle lo og andre skændtes. Der blev spist, drukket, sovet og spillet Kort. Alle Nationer og Farver var repræsenteret. Jeg forsøgte mig med Majsplukkeri i Nordargentina, men blev fen. hurtigt ked af det og rejste atter til Danskeren Chr. Skou ved El Perdido til og arbejdede for ham en Tid.
Langt om længe vilde jeg hjem. Det <fer var i 1919 lige efter Verdenskrigen. Jeg Hyre paa det svenske Skib »Bullaren«, der skulde til Gøteborg med til Havre. Turen forløb godt, selv om Redningsbaadene i Biscaya blev svunget Og ud i Daviderne paa Grund af Minefaren. Vi fik ved Kanalen Minelods ombord og ankom i god Behold til Gøteborg.
Jeg vil sent glemme den dejlige Sommerdag, da jeg igen nærmede mig Hammel efter 11 Aars Fravær. Jeg rejste ud som syttenaarig og havde i Mellemtiden forandret mig saa meget, at ingen kendte mig, da jeg uanmeldt iraadte ind 1 mit Hjem
Jeg fik ganske vist intet betydende økonomisk Udbytte af mine Rejser, maaske heller ikke de spændende Oplevelser med Livet som Indsats, men dejlige Ungdomsminder, som for hvert Aar der gaar, staar tydeligere for mig, og som jeg nødigst af alt vilde undvære.————————————–
Tranbjerg Brugs. Brugsens bestyrelse. 1943.
Foran Brugsen Tranbjerg Hovedgade 44
På billedet ses:
Bagerst
1) Gartner Olsen, Slet
2) P. Wettermann Graversen, formand
I midten fra venstre:
3) Marcus Jensen
4) Anders Peter Andersen
5) Niels Faurskov, formand på Sleth Teglværk
6) Viggo Iversen, murer
7) Laurs Jensen, elektriker
Forrest fra venstre:
8) Henry Hansen, uddelersvigersøn
9) Tania, datter af uddeleren
10) Fru Johannes Mikkelsen
11) Johannes Mikkelsen, uddeler
———————
Kirkebog for Hammel Sogn. 1886-1991.
Niels døbt 16. februar 1891. Navn: Niels Jensen. Forældre Vægter paa Frisenborg Jens Ole Jensen og H. Jensine Nielsen paa Urebakken ved Hammel.
Får ved Navnebevis i 1915 navneændring til ‘Niels Faurskov’.
Dødsannonce i Aarhus Stiftstidende .
Niels farurskov døde den 2. marts 1984 i Højbjerg
Om ‘Gamle Georg Stage’.
GJamle Georg Stage
Denne første udgave af Georg Stage blev bygget i 1882 ved Burmeister & Wain på Refshaleøen i København. Det gamle Georg Stage var også en fuldrigger – en smule mindre end det nuværende skib – med en længde på 36 meter, bredde på 7,7 meter og en dybgang på 3,7 meter. Skibet havde en hjælpedampmaskine på 50 HK. Den oprindelige besætning var på 80 elever og 10 officerer.
Den 25. juni 1905 sank Georg Stage, da det blev påsejlet af den engelske damper Ancona i Hollænderdybet, og 22 elever druknede.
En stor Hjælp var det for os, at den svenske Damper “Irene” belyste Ulykkesstedet med fine Projektører, hvilket lettede Redningsarbejdet i høj Grad. Vor egen Storbaad blev lagt i Vandet, men kæntrede og nogle af Eleverne holdt sig da oppe på Kølen, indtil Anconas Baad nåede os. Herunder link til Skillingsvisen om forliset.
(Fra: Den Skrækkelige Nat på Georg Stage)
Skibet blev hurtigt bjærget og repareret efter katastrofen og fortsatte derefter sejladsen som dansk skoleskib indtil 1934
