Den 1. januar 2021 fik Tranbjerg Lokalhistoriske Samling ny leder, da Niels Brammer overtog jobbet efter Erik Moldt.
Niels Brammer er et kendt ansigt i Tranbjerg, hvor han har boet siden 1981. Han var i perioden 2006-2013 medlem af Aarhus Byråd, først for DF og fra 2009 for Socialdemokratiet. Niels Brammer er uddannet historiker fra Aarhus Universitet, og han er også ihærdig arkæolog og medlem af Østjydsk Amatør Arkæologer. Niels Brammer har været arkivmedarbejder i et år og har bl.a. fotograferet, hvordan coronaen har sat sit præg på Tranbjerg.