Side 46 – 50

Dag-Journal – side 46

——————-  side 45  – medtaget for forståelsens skyld.

Maii 21         Brev fra Cancellieraad Lanng af 17^de dennes, at overlevere Kirkeværgerne Gjenpart af en Rentekammer Skrivelse til Amtet under 5^te dennes angaaende Ret til Fortoug omkring Trandberg Kirkegaardsmuur, saalydende:

Gjenpart

Det Kongelige Rentekammer har under 5^te dennes tilskrevet mig saaledes:

Ved at tilbagesende de med H^r Stiftamtmandens Skrivelse af 14 Feb^r sidstl: modtagne Dokumenter, betræffende Trandberg Kirkes Ret til Fortoug fra Jacob Sørensens Fæstegaard under Moesgaard Gods maae vi til behagelig Efterretning og Bekjendtgjørelse for vedkommende tjenstligen melde, at Kammeret ikke finder sig foranlediget til at appelere det desangaaende af Forvalter Wittusen paa nærmere Approbation oprettede Forlig af 11^te Feb^r sidstleden, da Kammeret ikke kan erkjende Kirkens Ret til saadant Fortoug hvortil ingen Adkomst er fremviist.”

Hvilket herved tjenstligst meddeles Deres Velbyrdighed til Bekjendtgjørelse for Kirkeværgerne med Tilføjende: at dersom der fra Kirkens Side agtes fremmet videre i denne Sag, kan de indkomme med Begjæring om frie Proses, hvori tillige opgives hvilken Prokurator de ønske sig

–—————- Side 46

beskikket. Indholden af forestaaende Resolution ville de ogsaa behageligen meddele Forvalter Wittusen.

Aarhuus Stiftamtshuus den 11^te Maii 1832.

Rosenørn

Denne rigtige Gjenpart meddeles herved Kirkeværgerne for Trandberg Sogn til Efterretning og Iagttagelse. Beskrevne Gjenpart er overleveret Kirkeværgerne.

Maii 24.                  Circulaire fra Cancellieraad Lanng af 17^de dennes angaaende Forslag til Vidtsporret Vogne istedet for smalsporret, saalydende:

Stiftamtmanden har forlangt min Erklæring over et Forslag fra det Kl: Rentekammer saalydende:

”Paa en Tid hvor der gjøres saameget for Hesteavlens og Vejenes Forbedring, synes det ikke upassende at fremkomme med Forslag om en Forandring i den Danske Vognbygning, eller med andre Ord, Vognsporrets Forbedring, en Sag, der med de 2^de forannævnte staar i nøje Forbindelse.

Det er bekjendt, at Vejsporrets Midte er gandske forskjelligt i de forskjellige danske Provindser, saaledes holder det almindelige sjællandske og fyenske Spor 37 Tommer imellem Hjulene, i Egnen af Horsens 34 Tommer, ved Randers 32 Tommer, og i de nordligere Egne af Jylland er det endnu smallere. Det ville vidstnok være saare Gavnligt, naar det alle Steder holdt den samme Midte, men endnu gavnligere ville det være naar det overalt holdt samme Midte som Vognene ved Hamborg: 2 Alen imellem Hjulene, invendig maalt. Dette sidste ville medføre store Fordele for de rejsende Personer, for Hestene, for Vejene og for Vognene selv.

For de reisende Personer:

Det klart at man har mere beqvemt Plads, kjører mageligere, og er mindre udsat for at vælte

 

Dag-Journal – side 47

paa en vidsporet end paa en smalsporet Vogn. /:Man forvexle ikke bredsporet eller smalsporet med bredfælget/:

For Hestene:

Enhver der har kjørt paa vore Veje, hvor Jordsporene ere dybe –  det være sig nu i Lyngveje eller med dyb Snee – har ogsaa gjort den Erfaring, at det næsten er umueligt for store Heste at gaae jævnsides; de gjøre derfor hinanden Pladsen stridig (i Bondesproget ”de skyder) og saare ofte har man havt Exempler paa, at Reisende midt i Heden har maattet spænde Hestene fra, fordi disse ikke kunne gaa i Sporet. Men ikke alene paa Hede og dybtsporede Veje ere de smalle Vognspor til Hinder for Hestenes Gang, ogsaa paa Landevejene danne sig dybere Spor, hvilke Hestene bestandig maae følge, istedet for at de i Holsteen bestandig løbe paa en jævnere Flade, da der er Plads nok imellem Hjulenes Spor.

Endnu fra en anden Side betragtet, ere vidsporede Vogne gavnligere for Hestene. Det er jo en aldeles afgjort Sætning, at store Hjul bidrage (Cæteris paribus) til Vognens Lethed, men paa vore Vogne af nu brugelig Vejvidde, kan ikke anbringes store Hjul uden at gjøre Vognen væltsom, for at bruge Bondens Udtryk. Derimod kune store Hjul anbringes paa Vidsporede Vogne, og derved kunne Trækdyrene med mindre anstrengelse trække en lige Last, paa en vidsporet end paa en smalsporet Vogn.

For Vejene

De smalsporede Vogne gjøre snarere Huller i Vejen end de Vidsporede. Det er nemlig indlysende at jo mere vaklende eller vukkende Gang en belæsset Vogn har, destosnarere gjøre dens Hjul Huller i Vejen, men en Vidsporet Vogn vakler jo ikke saa meget som en smalsporet.

 

 

Dag-Journal – side 48

Dernæst ved man jo, at Trykket af et stort Hjul forholder sig til det af et lille Hjul: omvendt som Hjulenes Peripserie: det store Hjul trykker mindre, fordi det med den større Peripserie fordeler Lasten paa et større Jordstykke.

Det er vist uden for ald Tvivl, at Chausseerne i Siælland mange Steder ikke vilde have været saa opkjørte, naar alle Vogne i Almindelighed vare vidsporede.

For Vognene:

Hjulene ere paa de vidsporede Vogne varigere end paa de smalsporede, fordi Lasten ved hælde Steder ikke virker saa stærk paa et enkelt Hjul paa hine som paa disse Vogne og fordi man paa hine kan anbringe Eggerne (Radierne i Hjulet) lodrette hvilket ikke kan skee paa smalsporede, da dermed vilde tabes for megen Plads i Vognen.

Det synes saaledes at være indlysende at ikke i enhver henseende vilde være gavnligt at bred eller vidsporede Vogne overalt bleve almindelige, og paa den anden Side kan det for Ingensomhelst selv ikke for den Uformuende Bonde blive bekosteligt at anskaffe saadanne Vogne. Man bestemme flg: at fra Aaret 1840 ingen smalsporet Vogn maae passere nogen Kjøbstad uden at betale visse bestemte Bropenge og alle smalsporede Vogne skulle snart forsvinde; thi ere alle nuværende nuværende Vogne ikke til den Tid /:1840/: opslidte, bestaaer den heele Bekostning, at sætte nye Træaxler i Vognen, og alt det øvrige, selv Beslaget paa den gamle Axel er brugeligt.

I denne Anledning ville Sognefogderne paa nedenstaaende Steder meddele mig deres særskildte Erklæring over foranstaaende Forslag.

”Afsendt Dags Dato til Holme.”

Maii 29.                    Brev fra Cancellieraad Lanng af 28 dennes angaaende Rentekammers Resolution hvorledes Tilsynet med Vejene skal føres af største Lodsejere, saalydende:

 

Dag-Journal – side 49

Overensstemmende med det Kongelige Rentekammers Resolution om at det ikkuns er Propritairer der eje Hovedgaardstaxt, som kunne paalægges at have Tilsyn med Vejene i det Sogn de bor, og Amtets derpaa Grundede Ordre af 25 dennes, ville Sognefoged Jens Andersen tilkjendegive Rasmus Rasmussen i Gunnestrup, at han ifølge heraf er frie for det ham paalagte Tilsyn med Vejarbejdet i Trandberg Sogn, og hvilket tillige tjener Sognefogden til Efterretning.

Maii 30                   Brev fra Cancellieraad Lanng af 25^de dennes, angaaende Vejgrøfternes Forbedring paa Skanderborg og Horsens Landeveje, saalydende:

Ved det for nogle Dage siden afholdte Vejsyn har jeg erfaret, at Vejgrøfterne enten tildeels endnu ikke er opkastet eller paa mange Steder ikke med den ved min Skrivelse til Sognefogderne befalede Bredde; thi paalægges herved Sognefogderne under Ansvar, at foranstalte inden 14^ten Dage fra Dato.

1. At Vejgrøfterne paa Skanderborg Landevej, erholder fuldkommen for oven en Bredde af 2 Al: og i Bunden 1 Alen. Horsens L fuldkommen en Bredde for oven 1½ Alen, og i Bunden 3 Q^vt; naar ikke Vandets løb foraarsager Grøften forholdsmæssig dybde, skal de omtrent være 3 Q^vt dybe, og saa lige som mueligt.
2. Hvor Vejen er hald eller skriæv, maae den paafyldes saaledes at Vejen faaer eens Højde paa begge Sider, nogen Rundning fra Midtvejen til Grøfterne, dog ikke formeget. Dette Brev circulairer saa hurtig mueligt, og leveres til Vejbetjenten fra sidste Sted.
3. Afsendt Dags Dato til Maarsleth.”

Maii 31.                   Brev fra Forvalter Wittusen af Dags Dato, at Beboerne i Gunnestrup, Børrup, Østerbye og Jegstrup skal levere Oplagsfourage til 4^de Eskadron af det Fynske

 

 

Dag-Journal – side 50

Regiment lette Dragoner i Weilbye Tiirsdagen den 5^te Juni førstkommende om Middagen Kl: 12. Høet opbindes i 10 P^s Bundter og Halmen ligesaa. Qvittering for leverantsen modtages af Yderne, og uden Ophold sendes til Forvalter Wittusen.

Junii 3^die                Brev fra Cancellieraad Lanng af 2^den dennes at møde Ham hos Sognefoged Niels Mikkelsen i Wibye, for at træffe de nødvendige Anstalter i Anledning af Kuirasseerregimentets Indqvartering den 5^te dennes om Morgenen Kl: 7.

Junii 7.                  Circulaire af 21^de Maii fra Cancellieraad Lanng. Efterlysning:

Dette Amts 1^ste Lægd No 905 Jens Pedersen Lett, 23 Aar Gl: der er middel af Vext og Bygning, har blaae Øjne og mørkt Haar, er i Nov: f:A: bortgaaet fra Lægdet, og var da iklædt kort blaae Trøje, blaae Beenklæder, stribet Vest, rød Hue og Træskoe. Denne Person ville Sognefogderne efterlyse overalt i deres Districter og for det Tilfælde han antræffes, indsende ham hertil.

Junii 7                    Circulaire af 25^de Maii fra Cancellieraad Lanng saalydende:

Da det er bleven en temmelig almindelig Uskik, at man tillader sig at tøjre Kreature ved Vejene saaledes at de kan gaae paa og over disse, saa have Sognefogderne ved første Kirkestævne at bekjendtgjøre at saadant paa det alvorligste herved er for Fremtiden forbudt, samt at de som desuagtet skulle understaae sig at handle herimod ville blive mulcterede med 2 ? Sølv for hvert Kreatur ifølge Forord: af 13 Dec. 1793. Til den Ende paalægges det Sognefogderne paa det alvorligste at vaage herimod, og at have jævnlig Tilsyn hermed, samt at optage de Kreature de maatte antræffe.

Junii 14                   Circulaire fra Vejbetjente Johansen af 12^te dennes saalydende:

Da H^r Stiftamtmanden atter den 17^de dennes vil syne Skanderborg Landevej, saa paalægges herved Sognefogderne, forsaavidt det ikke allerede er skeet, at

——————————- Side 51 – medtaget for forståelsens skyld.

foranstalte, forinden denne Dag, at Vejgrøfterne bliver opkastet og Gruus paaført hvor dette er fornødent, alt overensstemmende med de forhen udstedte Ordrer.

Sognefogderne vilde paasee at der paa Hasselager Mark tages Gruus til Vejen ud til Berringbroe og ikke paa Koldt Mark.

afsendt Dags Dato til Maarslet.