Den lokalhistoriske af cykelrute er skrevet og tilrettelagt af Lars Kjærsgaard Johansen foråret 2020.
Herunder et kort der viser de 15 lokalhistoriske lokaliteter på ruten som er ca. 8 km.
UDPRINTNING: Højreklik med musen på siden – Vælg: Udskriv. 6 sider.
1. Rutens udgangspunkt er parkeringspladsen ved Center Syd foran Rema.
Det oprindelige Tranbjerg Butikscenter blev bygget i 1973 på en mark, der tidligere tilhørte
gården ”Kirkegård”. Der var ingen stor åbningsfest, for på grund af forsinkelser i byggeriet
åbnede butikkerne hver for sig. Tranbjerg Brugsforening åbnede den 21. november 1973,
og senere åbnede seks andre butikker. Tranbjerg Bibliotek åbnede i begyndelsen af februar
1974.
I 1988 blev centret udvidet, så der kom ti nye forretninger. Samtidig skiftede centret navn
til ”Center Syd” og Brugsen blev omdannet til en Kvickly butik. I 2020 blev Kvickly til Super
Brugsen. Bygningen, hvor Rema og andre butikker flyttede ind, blev bygget i 2006.
Tranbjerg Kirke, der ligger tæt på Center Syd, omtales under rutens sidste punkt.
Fra parkeringspladsen køres ligeud til Torvevænget.
2. Plejehjemmet og Tranbjergparken
Næste stop er midt på Torvevænget. Til venstre ses Tranbjerg Plejehjem, som blev indviet i
1971 med navnet Plejehjemmet Tranbjergvænge. Det blev bygget på arealer, hvor bl.a. den
gamle Tranbjerg Skole tidligere havde idrætsplads. Plejehjemmet havde plads til ca. 100
beboere, og det var et privat plejehjem, idet det var A/S Hestehaven, der var bygherre.
Kommunen gav dog garanti for et stort lån. Før 1971 måtte ældre i Tranbjerg flytte til
Plejehjemmet Egely i Holme, hvis de ikke kunne klare sig selv.
Lokalcenter Tranbjerg findes også på adressen. Det blev indviet i 1995.
På højre hånd ses Tranbjergparken. Den blev opført i etaper fra 1974 til 1977 af Højbjerg
Andels Boligforening og boligforeningen Hotra (Alboa). I Tranbjergparken er der ca. 300
boliger.
Herfra fortsættes ad Torvevænget til hjørnet ved Tranbjerg Hovedgade
3. Tranbjerg Kro
Kun et år efter Odderbanen var begyndt at køre, fik købmand Mads Hansen tilladelse til at
bygge Tranbjerg Kro, dengang Tranbjerg Gjæstgiveri, som i mange årtier også havde en
købmandshandel. I 1888 solgte han kroen til S.P.R. Østergaard fra Sleth., og han udvidede
den i flere omgange, bl.a. med en stald. Efter år 1900 anlagde Østergaard en stor have,
hvor den nuværende parkeringsplads findes. Han købte også inventar fra Landsudstillingen
i Aarhus 1909, og aarhusianere i stort tal tog på udflugt til Tranbjerg med tog eller i bil.
Østergaard solgte kroen i 1914, men også i de følgende årtier var Tranbjerg Kro et
populært udflugtsmål.
Tranbjerg Kro blev igen et populært udflugtsmål, da ægteparret Asta og Henry Thorn havde
kroen fra 1950 til 1971. De arrangerede mange fester, som tiltrak folk fra store dele af
Østjylland.
Derudover har Tranbjerg Kro selvfølgelig også været et lokalt samlingspunkt, hvor der blev
holdt mange private fester, foredrag og møder, og det var også her de årlige
dilettantforestillinger og juletræsfester fandt sted. I dag arrangeres der private fester samt
møder og kurser på Tranbjerg Kro.
Herfra drejes mod højre ad Tranbjerg Hovedgade, og man kører det meget korte stykke til
Stationsvej, hvor man kan gøre holdt på cykelparkeringspladsen.
4. Stationen, Brugsen og Mejeriet
Der har altid været meget aktivitet omkring Tranbjerg Station, og området var Tranbjergs
centrum fra 1884 til ca. 1975. Det er bemærkelsesværdigt, at de oprindelige bygninger
stadigvæk eksisterer.
Tranbjerg Station blev bygget i 1884, og jernbanen fra Aarhus via Odder til Hou begyndte
at køre i juni samme år. Jernbanen ændrede udviklingen i Tranbjerg, og der blev hurtigt
bygget boliger, forretninger og virksomheder omkring stationen, der udviklede sig til et
centrum for hele sognet. Der var stor vækst i person- og godstransporten, og efter år 1900
var Tranbjerg Station en af de travleste på strækningen. Der var ansat en
stationsforstander, som også boede i stationsbygningen, og han havde op til fire ansatte.
Derudover var han også postmester, og indtil år 2000 var der postekspedition i
stationsbygningen.
Tranbjerg Hovedgade 44, hvor der i dag er et pizza-restaurant, var stedet, hvor Brugsen
havde forretning fra grundlæggelsen i 1918 til 1973, hvor forretningen flyttede til det nye
Tranbjerg Butikscenter. Huset til højre er et pakhus, som blev bygget til at opbevare
grovvarer, dvs. foderstoffer og gødning, som var skilt ud fra Brugsens ”almindelige” handel.
De blev ligesom Brugsens øvrige varer transporteret til Tranbjerg med tog indtil midten af
1900-tallet.
I 1973 købte Ara Metal Skilte ejendommen og havde den til 1991, hvorefter den blev
indrettet til restaurant Figaro. Senere overtog Østergaards Dyreklinik ejendommen indtil
2010, og for øjeblikket er der igen restaurant i bygningen, Trane Restaurant & Pizza.
Tranbjerg Mejeris bygning, Tranbjerg Hovedgade 33 og 31, ses på den modsatte side af
Tranbjerg Hovedgade. Den blev opført i 1888, og mejeriet eksisterede indtil 1941. Der blev
hurtigt etableret et sidespor til Odderbanen, som kunne fragte varer til og fra mejeriet. I de
sidste 40 år var P. Wetteman Graversen mejeribestyrer.
Efter lukningen af mejeriet blev lokalerne bygget om, og handlen med grovvarer flyttede
fra Brugsens pakhus til den sydlige ende af bygningen. Tranbjerg Foderstofforretning
eksisterede indtil 1972. I den modsatte ende af bygningen havde Tranbjerg Frysehus
Lokaler fra 1947 til 1968, og her kunne man for et mindre beløb leje frysebokse til kød og
grøntsager.
Efter 1970 har der været beboelse og flere forretninger i bygningen, bl.a. en
bedemandsforretning, en antikvitetsforhandler, en frisør og gennem et par årtier Tranbjerg
Nærbutik. Den sidste forretning var take away forretningen Beef ´n Buns.
Der køres videre ad Tranbjerg Hovedgade til udmundingen af Gartnervænget
5. Tranbjerg Hovedgade 13 / Gartnervænget
Villaerne på venstre side af Gartnervænget blev bygget omkring 1920, da vejen hed
Fabrikvej. I Gartnervænget 1 boede Holger Hansen, der i 1930 startede Dansk Kuffertfabrik
på adressen, men fire år senere begyndte han i stedet at fabrikere legetøj, Hanse Legetøj,
der blev landskendt. Fabrikken blev udvidet og senere overtaget af sønnen, der videreførte
den til ca. 1970, hvorefter huset blev ombygget til beboelse og kontor.
Til venstre for Gartnervænget 1 lå Hammerværket, der gik konkurs et par gange i
begyndelsen af 1920´erne. Efter nogle år åbnede Cementfabrikken på samme grund, og
den eksisterede indtil midten af 1980´erne.
Gartnervænget var det første sted, hvor nybyggeriet i Tranbjerg begyndte i 1963, da
boligforeningen HORTA byggede 52 rækkehuse på grunden, hvor der tidligere bl.a. havde
ligget et gartneri.
Derefter køres videre ad Tranbjerg Hovedgade, og Landevejen krydses ved lyskrydset,
hvorefter der køres mod Aarhus indtil hjørnet af Ellemosevej
6. Hjørnet af Landevejen og Ellemosevej
Her er vi kommet ind i Slet, som var den største landsby i Tranbjerg sogn indtil begyndelsen
af 1900-tallet. Udover mange gårde og husmandssteder var der også adskillige forretninger
og håndværksvirksomheder. Også Slet Mølle og Sleth Teglværk satte sit præg i sognet.
Fra hjørnet af Landevejen og Ellemosevej kan man mod nordvest se ned ad Ellemosevej, og
på højre side kan man se nogle af de huse, hvor teglværksarbejderne boede. De to hvide
huse er bygget af teglværket til deres arbejdere i 1909, og det bageste hus står uforandret.
Bygningerne til venstre er Vejvæsenets materielplads under Aarhus Kommune, i dag
Entreprenørenheden. De blev bygget som garageanlæg til De Blaa Busser i 1962 efter Jens
Erik Abildskou havde overtaget busdriften mellem Aarhus og Tranbjerg og senere overtog
andre busruter i det sydlige Aarhus. Ud over garagerne blev der bygget to villaer, et til
garagemesteren og et til familien Abildskou. I 1973 blev bygningerne og De Blaa Busser
solgt til Aarhus Kommune.
Der køres ca. 400 m ad Ellemosevej til Mindestenene ved de to træer
7. Mindestenene
På marken bag de tre mindesten skete den mest dramatiske begivenhed i Tranbjerg under
Besættelsen. I marts 1945 nødlandede et tysk jagerfly på marken, og kort efter ankom
tyske soldater, der skulle bevogte det. De soldater, der ikke havde vagt ved flyet, opholdt
sig i et skur ved gården til Ellemosevej 33.
Et par døgn efter ankom fire modstandsfolk, der ville ødelægge flyet eller i det mindste
fjerne våben og ammunition. De overrumplede de tyske soldater i skuret, og beordrede
dem derefter til at gå mod jagerflyet i den hensigt at afvæbne de to vagter ved flyet.
Imidlertid gik en af modstandsfolkenes maskinpistol af, måske ved en fejl, og de tyske
vagter begyndte at skyde. Danskerne tog flugten, men to blev dræbt, hvorimod det
lykkedes de to andre at flygte. De to dræbte var Hans Zeuthen Engberg og Niels Mølgaard
Mikkelsen.
Begivenheden gjorde et stort indtryk på befolkningen i Tranbjerg, og efter Befrielsen i maj
1945 blev der foretaget en indsamling for at rejse en mindesten for de dræbte
modstandsfolk. Stedet er siden blevet benyttet til at markere Besættelsens mærkedage.
Der køres videre ad Ellemosevej, og ved jernbaneoverskæringen er der mulighed for at
forlænge ruten med ca. 2 km, hvis man ved Bjødstrupvej drejer til venstre og senere drejer
mod højre ad Ellevej. Efter Gunnestrup drejes igen til højre, og man kører tilbage til
jernbaneoverskæringen.
Hvis man vælger at forlænge ruten, kommer man først forbi den store gård Ovesminde, der
blev genopført efter en brand i 1895. Når man kommer frem til Ellevej, kan man se op til
Tulshøj, som med sine 117 meter er det højeste punkt i Tranbjerg. Senere kører man tæt
forbi den store og velbevarede Gunnestrupgård, inden man kører gennem landsbyen
Gunnestrup, der som den eneste af landsbyerne i Tranbjerg sogn ikke blev berørt af den
store befolkningsudvikling fra 1960´erne til 1990´erne.
Hvis man ikke forlænger ruten, kører man over jernbaneoverskæringen og til højre ad
Nørrevænget.
8. Nørrevænget/ Egevænget
Hvor Egevænget udmunder i Nørrevænget kan man standse og betragte en vigtig del af
udviklingen i Tranbjerg i begyndelsen af 1970´erne. Alle huse er nemlig bygget af
byggefirmaet Jens P. Koch & Co A/S, som var et fynsk firma, der byggede mange steder i
landet. Især i Tranbjerg opførte Jens P. Koch mange huse, og Tranbjerg blev nogle gange
omtalt som Koch-byen. Ved Nørrevænget og de tilstødende vænger blev der bygget over
300 boliger, og på Jegstrupvænget og Skovgårdsvænget blev der i 1970´erne opført ca. 530
huse. I alt byggede Jens P. Koch & Co 954 boliger i Tranbjerg.
Husene var af god kvalitet, aftaler blev holdt og byggefirmaet ydede god service. Køberne
var også tilfredse med de månedlige rater, som var en nyskabelse, der gjorde betalingen
mere overskuelig. Jens P. Koch & Co gik imidlertid konkurs i 1982, især på grund af de
ændrede konjunkturer.
Der fortsættes ad Nørrevænget og efter svinget ad Østerby Alle til man når Tranbjergskolen
9. Østerby Alle ved Tranbjergskolen
Tranbjerg er en planlagt by, og da arkitekterne omkring 1960 tegnede en plan over den
fremtidige bebyggelse, var der to vigtige principper i den. Begge kan ses på dette sted ud
for Tranbjergskolens boldbaner.
Det ene var, at der skulle etableres et grønt bælte på 70 meters bredde gennem hele
området fra Odderbanens spor i øst til de kommende bebyggelser i Jegstrup i vest. Det blev
kaldt Hovedgrønningen. Ved Tranbjerg Skole og Grønløkkeskolen blev området brugt til
boldbaner, ved Centret skulle der etableres en bypark, og ved boligområderne i Østerby og
Jegstrup skulle der indrettes rekreative områder med legepladser og områder til boldspil.
Det andet princip var at adskille den gående og cyklende trafik fra den kørende. Derfor
blev der lavet et fintmasket net af gang- og cykelstier i boligområderne, og for at lave en
sikker adgang til skolen, centret og kirken, blev der etableret tre tunneller, en ved
Landevejen, en ved Torve Alle og en ved Østerby Alle, hvor vi befinder os. Til gengæld blev
der hverken anlagt fortov, cykelsti eller gadebelysning ved de større veje. I de senere år er
det dog sket etapevis på Tingskov Alle, men ikke på Østerby Alle.
Der fortsættes ad Østerby Alle til hjørnet af Kærvænget og Østerby Alle
10. Hjørnet af Kærvænget og Østerby Alle
Dette sted lå i den centrale del af landsbyen Østerby, som var den næststørste i sognet.
Lidt herfra (mod vest) kan man stadigvæk se den gamle Østerbyvej, som gik over i
Obstrupvej. Samtidig er det også her, Havebyen opstod i sidste halvdel af 1960´erne. Efter
engelsk forbillede blev den bevidst anlagt i landlige omgivelser, ca. 2 km fra Stationen, og
den blev meget omtalt i medierne. De første villaer blev bygget på Kærvænget,
Damvænget, Skolevænget og Parkvænget, og det var især yngre børnefamilier, der flyttede
hertil.
Omgivelserne var idylliske, men familierne fandt hurtigt ud af, at der var væsentlige
mangler, idet der hverken var børneinstitutioner eller transportmuligheder. Den
nærmeste børnehave lå i Holme, så der blev oprettet en forældregruppe, der arbejdede for
at få oprettet en legestue, og efter tre års pres på sognerådet blev den oprettet i 1970. To
år senere åbnede den første børnehave og vuggestue i Tranbjerg.
De Blaa Busser, der kørte til Aarhus, standsede ved Stationen, så indbyggerne i Havebyen
arbejdede gennem flere år på at få en rute forlænget til Havebyen. Det lykkedes omsider i
1970, da Århus Sporveje overtog De Blaa Busser, og linje 23 (senere linje 11) blev forlænget
til Østerby, hvor der blev lavet en vendeplads ved Kærvænget/Østerby Alle. Ca. 50 meter
fra Kærvænget kan man stadigvæk se en asfalteret rest af vendepladsen.
Ruten fortsætter ad Østerby Alle, og ved Tingskov Alle drejes til højre. Her passeres
Vandværket fra 2001 inden man kommer til indgangen til Tranbjerg Sø over for den
nedlagte endestation for linje 1.
11. Tranbjerg Sø
Tranbjerg Sø er en kunstig sø, som blev etableret i 1979. Tidligere havde området været en
tørvemose, som blev kaldt Østerby Mose eller Trankær Mose, og under Besættelsen blev
der gravet tørv i den.
I 1979 blev den udgravet til en sø, som fungerer som et regnvandsbassin for Tranbjergs
overfladevand, og samtidig regulerer søen vandmængden til Giber Å via Ballebæk, som
udspringer i nærheden af søen. Der blev anlagt to øer midt i søen beregnet til fuglenes
redepladser.
Søen blev tørlagt og opremset i vinteren 2008-2009, og samtidig blev søen gjort dybere.
Der kan fanges fisk i søen, især gedde, aborre og skalle. Stien omkring søen er 1,1 km lang.
Øst for Tranbjerg Sø ligger Østerby Skov, som blev plantet i 2013.
På den modsatte side af Tingskov Alle ses endestationen for linje 1 (senere 4A Vest), der
blev nedlagt i 2017 og flyttet til Tingskov Alle/Hyrdevænget.
Der fortsættes et kort stykke ad Tingskov Alle, indtil der drejes til venstre ad Trankær
Mosevej. Næste stop er Forsorgshjemmet Østervang.
12. Forsorgshjemmet Østervang
I 1964 købte Århus kommune en grund i Østerby, hvor man ville bygge et nyt forsorgshjem.
Det var gårdejer Henry Nielsen på Tingskovgård, der solgte 10 tdr. land til kommunen, men
byggeriet blev først sat i gang i 1970. På det tidspunkt var Kommunalreformen 1970
gennemført, og derfor var det Århus Amt, der var bygherre, og byggeriet stod færdigt i juni
1972. Der var 86 pladser på det nye forsorgshjem, men det blev hurtigt udvidet til 109.
Senere ændrede forsorgshjemmet navn til Østervang, og det er blevet udvidet i flere
omgange.
Det nye forsorgshjem lå ret isoleret i de første mange år, og ud over Tingskovgård var der
langt til de nærmeste naboer. Det gamle forsorgshjem fra 1870 på Vester Alle blev revet
ned i 1974, og senere blev kunstmuseet ARoS opført på grunden.
På området mellem Trankær Mosevej og Tingskov Alle var der indtil ca. 2005 marker, men
da der var planer om at bygge boliger på området, blev Mosegård Museum i begyndelsen
af 2006 anmodet om at foretage arkæologiske undersøgelser for at finde spor efter
tidligere bebyggelse. Det lykkedes, og der blev gjort adskillige fund fra ældre og yngre
romersk jernalder (1-400 e.kr), bl.a. en større boplads med tre gårdanlæg, 13 huse, brønde,
gruber, stolpehuller og keramik. Også andre udgravninger i det sydlige Tranbjerg har vist,
at det var et eftertragtet sted at bosætte sig i de første århundrede efter Kristi fødsel.
Der fortsættes et meget kort stykke ad Trankær Mosevej indtil grusvejen på venstre side,
hvor der står en rød brandhane. Der køres hen ad grusvejen. indtil man ikke kan komme
længere. Her får man øje på både Skelstenen og Galgebakken.
13. Skelstenen
Man kan vælge at se Skelstenen på afstand, for det er vanskeligt at komme på tæt på den.
Efter rækkehusene blev bygget i 2017, bliver man nødt til at forcere planter og buske og gå
langs et markskel for at komme hen til stenen, der blev afsløret den 31. marts 1970. Det
var den sidste dag de tre kommuner i Holme-Tranbjerg, Mårslet og Solbjerg eksisterede,
idet de dagen efter blev opslugt af den nye Århus kommune. Til venstre for Skelstenen ses
Galgebakken.
Skelstenen blev rejst på initiativ af lokalhistorikeren Jens Chr. Pedersen, der skaffede
opbakning fra de tre sogneråd, som betalte for transporten og opsætningen. Han skulle
dog selv betale for inskriptionen ”Tranbjerg sogn, Tiset sogn, Mårslet sogn 31-3-1970”.
Stenen blev placeret på det punkt, hvor de tre sognegrænser mødtes, og tre gårdejere
afgav hver nogle kvadratmeter jord til formålet. Skelstenen fik en del omtale i medierne,
også i et par landsdækkende aviser. Desværre lykkedes det ikke for Jens Chr. Pedersen at få
anlagt en sti ind til stenen, og i dag er den næsten blevet glemt.
Man kører derefter tilbage ad grusvejen, og ved Trankær Mosevej drejes til venstre. Næste
stop er ved Sønderbro.
14. Sønderbro
Ved Sønderbro mødes fortid og nutid. Et par hundrede meter til venstre for Trankær
Mosevej kan man se de store anlægsarbejder til Bering-Beder vejen, som strejfer
Galgebakken. Tæt ved bakken har der i middelalderen ligget et fælles tingsted for de tre
sogne Tranbjerg, Mårslet og Tiset, hvor deres grænser mødtes. Det var altså her,
lovovertrædere skulle dømmes og uenigheder afgøres. Der er skriftlige kilder for tingstedet
fra 1700-tallet, men det kan godt have eksisteret et par århundrede tidligere. Derimod er
der ingen skriftlige kilder for, at der er foretaget henrettelser på Galgebakken.
Gadenavnene Tingskov Alle, Tingskovvej og Tingskoven henviser til tingstedet.
Drejer man til højre fra Trankær Mosevej ad Sønderbro, er de fleste huse på højre side
blevet opført i 1930´erne, og dengang lå de på landevejen til Horsens. På venstre side i
Sønderbro 8 boede Viggo Pedersen (1908-1987), der havde et gartneri. Han blev kendt for
at dyrke karse og blev kaldt den jyske karsekonge. Gartneriet er senere blevet revet ned, og
der i de seneste år bygget boliger på grunden.
Herfra fortsættes ad Sønderbro mod Tingskov Alle, som passeres, og derefter køres ad
cykelstien mod Tranbjerg Centret og Tranbjerg Kirke.
15. Tranbjerg Kirke
Tranbjerg Kirke blev bygget mellem 1150 og 1250 i romansk stil og bestod oprindelig af kor
og skib bygget i granitkvadre. Kirken er sandsynligvis indviet til den katolske helgen Sct.
Ursula, som ses på altertavlen. Våbenhuset og tårnet blev tilføjet i senmiddelalderen.
Kirken blev bygget på en bakke midt mellem sognets landsbyer: Jegstrup, Børup, Slet,
Bjødstrup, Gunnestrup og Østerby. I 1730´erne opførtes Tranbjerg Skole med lærerbolig
tæt ved kirken, og i begyndelsen af 1800-tallet blev gården Kirkegård også bygget tæt ved
kirken. Disse bygninger og endnu en gård var de eneste, der lå i nærheden af Tranbjerg
Kirke indtil ca. 1880.
Kort efter reformationen (1536) blev Tranbjerg Kirke en annekskirke til Holme Kirke i 1555,
og det var den til 1973, da Tranbjerg sogn igen blev selvstændigt og fik egen sognepræst,
Marie Andreasson.
Der var oprindelig to indgangsdøre til kirken. Den nordlige, som var kvindeindgangen, er
nu tilmuret. Mændene benyttede den sydlige, som nu befinder sig i våbenhuset.
Overliggerne over begge døre er bemærkelsesværdige, idet der er flotte og motivmæssigt
sjældne granitrelieffer. Over den tilmurede norddør ses, hvorledes Jesus tages ned fra
korset, og over syddøren i våbenhuset ses Jesus på korset mellem ærkeenglen Michael og
evangelisten Johannes.
Også den romanske døbefont er udsmykket med stenrelieffer. Altertavlen er fra slutningen
af 1400-tallet, altså i den katolske tid. I den centrale del ses tre personer: til venstre jomfru
Maria med Jesusbarnet, i midten Sct. Ursula med nogle af de 11.000 jomfruer, der fulgte
hende, og til højre apostlen Johannes. Prædikestolen er fra slutningen af 1600-tallet.
I det sydvestlige og det nordvestlige hjørne af den oprindelige kirkegård står 18 af de 26
fredede gravsten, der er på kirkegården. De øvrige er placeret på gravstederne. Den
ældste gravsten er flere hundrede år gammel, og den er indmuret i våbenhusets vestlige
side. Den er et brudstykke af en romansk gravsten, hvorpå der ses et kors.
————————–
