KLIK på link – Kirkegård fra Danmarks større gårde. Bind 4.
KIRKEGAARD
Tranbjerg Lokalhistoriske Samling – Lars Kjærsgaard Johansen
Kirkegård ca. 1955. Til højre ses skolen, foran ses noget af kirkegården. Bag skolen ses Søndergård
Mange gårde er opkaldt efter deres geografiske beliggenhed, eksempelvis Østergaard, Vestergaard og Skovgaard. Derfor må en gård, der ligger lige ved siden af en kirke, hedde Kirkegaard, og sådan én har der også været i Tranbjerg. Det var endda en af de gamle og markante gårde i sognet, både på grund af størrelsen, den centrale placering og ikke mindst den slægt der boede på gården.
Fem gencrationer ejede gården fra slutningen af 1700-tallet til begyndelsen af 1960’rne, da Aarhus kommune købte den.
Efter midten af 1800-tallet engagerede gårdens ejere sig i det lokale og politiske liv, og de påtog sig også man. . tillidshverv. Således var tre generationer i træk sognefogeder, og Kirkegård , derfor i første halvdel af 1900-tallet også kaldt for Sognefogedgården.
I begyndelsen af 1960-erne købte Aarhus Kirkegård.
Bygningerne blev nedrevet, men hovedbygningen blev bevaret og er siden 1971 blevet brugt af FDF og FPF. Gårdens marker blev inddraget til Tranbjergs udvikling; nogle områder blev brugt til anlæggelsen af Omfartsvejen og udvidelsen af Landevejen, andre til opførelsen af parcelhuse på Kirkevænget, og nogle til opførelsen af Tranbjerg Centret. Således færdes en stor del af Tranbjergs indbyggere i dag regelmæssigt på Kirkegårds tidligere marker.
Tiden Indtil 1850
Tilbage i 1700-tallet var Kirkegård en af fire store gårde, der lå tæt på hinanden i Jegstrup, men som andre gårde i sognet var de fæstegårde under Moesgaard gods, og det betød, at de skulle betale forskellige afgifter til Moesgård, eksempelvis tiende, og udføre hoveriarbejde. Trods Stavnsbåndets ophævelse i 1788, fortsatte de fleste gårde i Tranbjerg sogn som fæstegårde indtil cirka 1850.
Efter udskiftningen i slutningen af 1700-tallet blev Kirkegaard flyttet til placeringen tæt på kirken, og i kirkebogen nævnes navnet Kirkegård første gang i 1794.
På det tidspunkt boede Kirsten Ottesdatter og hendes anden mand Knud Sørensen på Kirkegård, men efter mandens død i 1801 sørgede hustruen for, at hendes to sønner hver overtog halvdelen af gården, således at den ene kunne bygge en helt ny gård på den anden side af Landevejen. Den fik navnet Søndergård og eksisterede indtil slutningen af 1950’erne. Den anden søn, Jacob Sørensen, drev Kirkegård indtil han døde i 1850, da hans yngste søn Knud Jacobsen overtog gården.
1850-1930
Knud Jacobsen frikøbte i 1850 Kirkegaard fra Moesgård og blev dermed den første selvejer på slægtsgården. Han var åbenbart en dygtig og driftig landmand, og han købte i løbet af 1860’erne cirka 30 tønder land til gården, således at markerne strakte sig på østsiden af Landevejen fra det nuværende Tingskov Alle i syd til Ellemosevej mod nord. Mod øst afgrænsedes markerne af de nutidige veje Kirkevænget og Trankærgårdsvej.
Ved siden af den store bedrift brugte Knud Jacobsen også en del tid på lokale og politiske hverv. Han blev således den første sognefoged på Kirkegård, da han i 1860Trne blev udpeget til jobbet, som indebar nogle politimæssige opgaver i sognet, og derudover var sognefogeden også pantefoged og lægdsmand. Senere blev Knud Jacobsen medlem af amtsrådet og sognerådet, så han oplevede på nærmeste hold nogle af de store beslutninger, der forandrede Tranbjerg i de sidste årtier af 1800-tallet.
Knud Jacobsen døde i 1898, men to år tidligere havde han overdraget gården til sønnen Søren Knudsen. På det tidspunkt var der ansat tre karle og to piger på gården, og gården var på cirka 80 tønder land. Søren Knudsen solgte i begyndelsen af 1900-tallet flere grunde langs Landevejen i Tranbjerg, den nuværende Tranbjerg Hovedgade. I 1910 byggede han et nyt stuehus og et fodermesterhus. Stuehuset er bevaret, mens fodermesterhuset blev nedrevet i 1960’erne. Det var placeret, hvor tunnelen under Landevejen senere blev anlagt. I 1920 byggede Søren Knudsen et aftægtshus på den nuværende adresse Tranbjerg Hovedgade 53.
Også Søren Knudsen fik en del tillidshverv, men han blev især kendt og respekteret for jobbet som sognefoged, som han havde i mange år. I sit første ægteskab fik han datteren Kirstine, men hustruen døde kort efter fødslen, og et par år senere giftede han sig med Ane Katrine Sørensen. I 1920 blev datteren gift med Niels Kristian Nielsen fra Solbjerg, og de overtog samme år forpagtningen af Kirkegaard, mens Søren Knudsen og hustruen flyttede til aftægtsboligen i Tranbjerg.
1930-1964
Søren Knudsen døde i 1930, og derefter overtog Kirstine og Niels Kristian Nielsen Kirkegaard. Allerede i 1934 blev Niels Kristian sognefoged, og dermed blev han den tredje generation i træk, der varetog jobbet, som han beholdt i mange år. Han påtog sig også mange andre tillidshverv, eksempelvis var han bestyrelsesmedlem i Odder Andelssvineslagteri og Aarhus Amtstidende, og han var revisor i Tranbjerg brugsforening. Også politisk engagerede han sig som medlem af Holme-Tranbjerg sogneråd fra 1943 til 1950, hvor han selvfølgelig var valgt for Venstre.
Også Niels Kristian Nielsen solgte et par grunde ved landevejen og omkring 1950 en større grund nord for kirken, som blev indrettet til et sportsanlæg. Det lå, hvor Tranbjerg Lokalcenter ligger i dag. Da Niels Kristian blev 60 år i 1953, valgte han at trappe ned, og sønnen Vagn og svigerdatteren Kathrine forpagtede gården, og det fortsatte de med efter Niels Kristians pludselige død i 1958. Aarhus kommune købte Kirkegaard den 1. maj 1961, men Vagn kunne fortsætte som forpagter indtil slutningen af 1964. Dermed var det slut for slægtens næsten 175-årige tilhørsforhold til Kirkegård. Vagn og Kathrine havde på det tidspunkt købt en ny gård i Monbjerg ved Østbirk. Kathrine Nielsen skrev i 1997 en historieopgave på VUC Aarhus om “Slægtslinien fra Kirkegård i Tranbjerg 1791-1961”, og mange oplysninger i denne artikel stammer fra opgaven.
Kirkegaard efter 1964
Få år efter kommunen havde overtaget gården, var alle bygninger på nær stuehuset revet ned. I nogle år blev stuehuset brugt til bibliotek, indtil det nye bibliotek blev indviet i begyndelsen af 1970’erne. Der var også skoletandklinik i bygningen, indtil den nye Tranbjerg Skole blev taget i brug i 1969-1970. Første sal blev benyttet af FDF og FPF, som efter 1971 har haft hele bygningen.
Markerne blev som nævnt inddraget til vejudvidelser, parcelhusbyggeri på Kirkevænget, udvidelse af kirkegården samt byggeriet af Tranbjerg Centret og Sognegården. Kirkegaard har dermed to gange været medvirkende til, at Tranbjerg kunne udvides og moderniseres: Første gang ved anlæggelsen af Odder-banen og opførelsen af stationsbyen, og anden gang ved den storstilede udvikling, der fandt sted efter 1965.
Slægtens familiegravsted er blevet nedlagt, men gravstenene for de sidste tre generationer er bevaret og er opstillet ved kirkegårdsmuren i hjørnet, der vender over mod Kirkegårds stuehus. Kirstine og Niels Kristians gravsten er blevet fredet.
Kriterierne for at denne gravsten er fundet bevaringsværdig:
– Lokalhistoriske navne..
Øvrige oplysninger om gravstenen
– Mindesmærket er rejst 1958.
– Materiale og overflade: Lys gråt granit, ru med front poleret.
– Mindesmærkets type og udformning: Stele med rundbuet topog let forjyngede sider.
– Udsmykning: Indhugget latinsk kors, sølvfarvet.