Margit Sørensen skrev i 1980’erne sine erindringer fra hendes barndomstid i Teglværksgården der ejedes af Sleth Teglværk hvor hendes far arbejdede.
Erindringerne blev afleveret til Tranbjerg Lokalhistoriske Samling og kan nu læses her.
Margit f. Lynggaard var født den 24. april 1934 i Ingerslev, Tiset Sogn. Hun havde en storebror Christian der også var født i Ingerslev den 6. september 1932.
Den 23. august 1935 skete der en stor begivenhed da moderen fødte trillinger, en sjælden begivenhed – de fik navnene Else, Ellen og Erik Lynggaard.
—————————-
Efterfølgende en renskrift af erindringerne, derefter hendes håndskrevne sider og nederst supplerende oplysninger og billeder hun beskriver.
—————————-
Til Teglværks projektet
Det er nu snart længe siden vi deltog i en god aften om det gamle teglværk. Dette som nu fremsendes burde have været jer i hænde for længe siden, men som I sagde, det hastede ikke.
Derfor håber vi at I alligevel kan bruge følgende.
Jeg mener min mor Anna Lynggaard den aften afgav nogle oplysninger omkring min fars arbejde ved teglværket og trillingernes fødsel-
Min far Niels Lynggaard kom til teglværket i 31, 23 år gammel. Han arbejdede først i lergraven, senere som håndstryger og til sidst arbejdede han i ovnen som triller, tror jeg det blev kaldt, det varede til ca. 1944.
De første 5 år boede min far i Tingskoven og cyklede den lange vej til arbejde. Senere fik vi bopæl i den gamle teglværksgård som vel for 35 år siden blev jævnet med jorden for at give plads til nye lerudgravninger.
Vi børn elskede at lege på de gamle lerudgravninger, som jo var spændende
natur, især kunne jeg godt lide sandskrænten hvor svalerne havde deres boliger. Vi lavede harer i sandet med indkransninger af småsten. Der var også dejlig varmt og fredelig at være. Vi var også tiltrukket af lergraven som vi vidste var meget farlig, da vi ikke ville kunne komme op ved egen hjælp, dersom vi faldt i, da de jo havde høje glatte sider og var meget dybe. Mangen engang skævede vi over til Britzes havestue vinduer, som vendte ud mod arealerne, ham havde vi respekt for, også æresfrygt.
Vi syntes han var en meget fin mand som jo ikke gik i arbejdstøj som alle andre
vi kendte. Jeg husker ham kun i mørkt tøj. Det var også en oplevelse at se Hr og Fru Britze køre til byen, en flot mørk bil havde de og en stor tysk hund som vi selvfølgelig var bange for, den var næsten lige så stor som os. Fru Britze var også en flot dame, den fineste vi nogensinde så, så det var med stor interesse vi lyttede når de unge piger talte om fruen.
Nede på teglværket boede andre børn som vi legede med. I boligen hvor direktør parret boede, det var en meget stor bygning, hvor der var en lang gang der forbandt beboelserne, på den havde pigerne værelse, en af dem jeg husker ved navn var Gerda Løvnes som gav os lov til at lege med hendes læbestift og neglelak, noget min far blev vred over, vi kunne jo ikke fjerne det godt nok.
På gangen boede en familie med to drenge Valdemar og Birger, som var den yndigste dreng, meget mørk. Jeg husker ham til juletræ på Tranbjerg kro i matrostøj, alle ville holde ham i hånden da vi skulle om træet, moderen hed Ellen jeg husker ikke faderens navn, kun at han havde flere musikinstrumenter på væggen. Det skete vi kunne få ham til at spille på mandolinen.
I den ene ende af bygningen boede Julius, jeg husker ikke konens navn men de havde en datter der hed Aase som fik et barn. Vi kunne ikke forstå det når hun ikke havde en mand, men så var der en der sagde at han kravlede ind af vinduet. Det grublede vi meget over.
I staldene som Julius bestemte over var også et dejligt sted at komme, jeg kunne lide lugten og spændingen. Julius var alletiders, fuld af sjov og god ved os børn. Der var også landstrygere som vi hørte mange historier om, de sov ofte i staldene eller over ovnen. Julius lod os også ride hestene på marken. Det var dejligt at sidde overskrævs på sådan en bred jysk hesteryg.
Engang jeg red sammen med min bror Kristian gik det galt. Jeg gled af og trak ham med ved faldet, så var vi jo på den for vi skulle have hjælp til at komme op igen og måtte så trække hesten, det var jo ikke nær så morsomt.
Formanden Faurskov passede vi også på ikke så os når vi var på afveje, for det var også spændende at lege gemmeleg bag stakke af sten. Jytte og Jørgen Jeppesen som boede i et hus på selve teglværket var jævnaldrende med os og derfor dem vi legede mest med. Jeg elskede at sidde på bænken lige inden for køkkendøren ved Marie Jeppesen som altid var festlig at høre på og fuld af energi. Marie strikkede en rød sweater til mig som jeg havde på til min første skoledag. Det var en lang travetur til Tranbjerg skole. Jytte skulle følge mig, da mine forældre var ude at rejse, noget
helt usædvanligt og som skete få gange i min barndom.
Faurskov havde to piger. Den ene var jeg meget betaget af, hun hed Helga og var meget lys, jeg syntes hun lignede en fe fra eventyrene. Den anden datter var også sød men hende så jeg sjældent. Det var ellers dejligt at komme derned, de havde så mange dejlige pærer, for selv om vi boede på Teglværksgården var der ingen frugttræer, kun en kæmpe ribs som far brugte stige til, når der skulle plukkes og et væld af hyldebær.
Teglværksgården er et kapitel for sig. Jeg syntes det har været mit paradis. Det var en trelænget gård med et læbælte på de tre sider og en del var stengærde, hvor det var spændende nye planter finde. Vi børn havde også vor egen have der. I stuehuset boede foruden os Søren Knudsen og hans datter Anna som både var køn og rar, hun havde en kæreste Erik nede fra Viby, ham var vilde med, jeg tror også han havde meget morskab af os unger. Søren syntes vist sommetider at vi var nogle uvorne unger, især når vi trådte på hans nyrevne havegange og fem unger støjer nok også
en del – han var ellers bedstefar til Hans Knudsens børn oppe i Slet, og det var mange, så det var morsomt når de var på besøg. Noget som jeg ikke kunne fordrage var at luge brosten og det skulle til. For når Søren holdt sin halvdel så flot, måtte vi også igang. Det var lyden af en knivs skraben jeg syntes var forfærdelig. På billedet som er med, har vi fået hjælp af Charles som boede oppe i Slet ved bedste som havde ishuset, han havde Oskar Jensen til onkel. Charles var min brors bedste ven,
sammen med dem har jeg fanget mange firben og haletudser.
På gården var højdepunktet høsten. Det skete på marken lige ud for vore vinduer, da den blev opbevaret på gården. Også høhøsten var spændende for så fik vi børn lov til oppe på loftet at træde høet sammen så der kunne rummes mere. En tur på hølæsset fik vi også. Noget vi også var stolte over var når mine forældre havde gæster som skulle ned og se teglværket, det skete så det at vi fik lov at komme med helt op oven på ovnen hvor vi kunne se ned i nogle huller at det rigtig brændte.
Det skete også vi skulle ned med madpakken, så var det jo lovlig at færdes der og arbejderne var jo i gang og havde altid et ord til os, samtidig var lyden når tipvognene rullede ind fascinerende.
Måske I kan bruge dette materiale til belysning af det at være barn på et teglværk sidst i 30.
Med hilsen Margit Sørensen
–
_ Kirkebog. Tiset Sogn. 1919-1945. Opslag 104.
–
– Aarhus Stiftstidende den 24. august 1935.
–
– Lykønskning fra medarbejderne på Sleth Teglværk med trillingefødslen.
–
– Teglværksbestyrer på Sleth Teglværk. Bruno Britze (1894 – 1951)
Nina Pihlkjær ( 1907 – 1992)
— Lybecks hus. Slet. 1933.
Pigerne er døtre af Niels Faurskov der er brænder og senere formand på Sleth Teglværk i årene 1930-1950. Inger, født 1926 og Helga, født 1928.
(Billed ID: B101)
–
—Ca. 1956. Julius Nielsen (tv), stalkarl, kører hø ved teglværket. I baggrunden ovnbygningen.
—
– Arkivet modtog to malerier fra Slet, bl.a. et maleri af Teglværksgården (U70070).
– Kristian Knudsens maleri af Teglværksgården, et vinterbillede.
Størrelse: 65×100 cm.
Teglværksgården i Sleth.
Gården, der lå ved den gamle Sletvej, er bygget til teglværkets forpaktere af ejeren Niels Mikkelsen ca 1851. Den blev revet ned i 1952, dels på grund af den tilstand, og dels fordi der var god brugbar ler på grunden.
I teglværkets storhedstid efter 1905 boede her to familier med tilknytning til teglværket.
Maleren Kristian Knudsen er opvokset på gården. Hans vinterbillede er uden årstal.
– Teglværksgården 1910.
Personeri dagligstuen:
Maren Knudsen, f. Laursen 2. Hans Knudsen 3. Mathilde Knudsen 4. Søren Knudsen (1874-1960) kusk på Teglværket 5. Kristian Knudsen, f. 1905 i Slet (Billed ID: B1754)–
—
Håndtegnet kort over Tranbjerg Sogn. Tegnet af Ole – hvem var denne Ole?
Her ses teglværksgårdens placering syd for Sleth Teglværk.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
–
