Tranbjerg Lokalhistoriske Samling – Lars Kjærsgaard Johansen
Abildskous Blaa Busser
Leyland LCRT årgang 1964 (nr. 6) Garageanlægget 1967 (Foto: Abildskov )
Midttrafik vil i 2017 spare ca. 10 procent på buskørslen i Aarhus-området, og det vil få væsentlig konsekvenser for buskørslen i Tranbjerg, idet antallet af afgange på linie 4A sandsynligvis bliver halveret, og der bliver kun ét linjeforløb på linje 4A. Det har skabt både utilfredshed og debat, men det er ikke første gang, der har været fokus på buskørslen i Tranbjerg. Det var også tilfældet for 50 år siden, da de nye beboere i Havebyen ved Østerby Allé ønskede, at der blev etableret en busrute til deres område.
Buskørslen til Tranbjerg indtil 1960
Indtil ca. 1950 var der ingen busforbindelse fra Tranbjerg til Aarhus, men nogle gange om dagen passerede rutebilen fra Horsens til Aarhus. De fleste valgte dog at køre med Odderbanen, hvis man skulle til Aarhus. Det var den lokale vognmand Oscar Jensen fra Slet, der i 1949 tog initiativet til at oprette en busrute fra Slet over Holme til Aarhus. Han fik tilladelse til at åbne ruten den 1. marts 1949 med fem daglige dobbeltture, men allerede året efter steg antallet til otte dobbeltture. I 1951 forlængede Oscar Jensen ruten til Tranbjerg, der dermed for første gang fik en regelmæssig busforbindelse til Aarhus. Oscar Jensen solgte ruten i 1954, og i perioden indtil 1960 var der forskellige ejere.
1. marts 1949. Åbning af busruten Sleth-Aarhus ..i døren sognerådsformand Aage Jedich
I 1950´erne begyndte en udvikling, der skulle få stor betydning for udviklingen i Holme-Tranbjerg og andre forstadskommuner, idet mange virksomheder og private flyttede fra Aarhus til forstæderne. I Holme-Tranbjerg begyndte det i 1957, da Sabroe og Skandinavisk Tobakskompagni købte større grundstykker, og det blev begyndelsen til Holme Industriby, som i løbet af nogle år omfattede ca. 80 industri- og handelsvirksomheder. For at skaffe boliger til de mange ansatte, blev er bygget i både Holme og Tranbjerg, og i 1965 begyndte kommunen at sælge byggegrunde i Tranbjerg Haveby” ved Østerby Allé.
Jens Erik Abildskou
I 1960 var ejerne af Slet-ruten interesseret i at afhænde ruten, og da den unge Jens Erik Abildskou fra Silkeborg kunne se udviklingsmulighederne i Holme-Tranbjerg, slog han til. Den 10. oktober købte Abildskou ruten og de tre ældre busser, og derefter begyndte der at ske væsentlige forbedringer af både materiel og antallet af afgange. Allerede i januar 1961 blev der indsat to helt nye bybusser, og i løbet af kort tid bestod vognparken af seks busser. Den 1. januar 1961 etablerede Abildskou en ny rute fra Tranbjerg til Aarhus, som passerede Slet, Industrikvarteret og Chr. X´s Vej. Den oprindelige rute passerede Chr. X´s Vej, Holmevej, Saralyst Allé og Rosenvangs Allé. På hverdage havde de to linjer 45 afgange.
Det var ikke tilfældigt, at Jens Erik Abildskou blev ejer af et busselskab. Han blev født i 1931 i Silkeborg, hvor hans far ejede Silkeborg Motor Compagni. Allerede som dreng var interesseret i biler og busser, og han lagde ofte vejen forbi rutebilstationen i håbet om at få en tur med en af chaufførerne. Skolegangen blev afsluttet på Sorø Akademi, og efter soldatertiden tog Jens Erik Abildskou en handelseksamen fra Niels Brock. Derefter fortsatte han sin uddannelse i England hos Leyland Motors Ltd., hvor han afsluttede sine tre år i England med at være på eksportkontoret i London. Valget af uddannelsesplads var naturligt, idet faderen i 1950 var blevet direktør og medejer af Dansk Automobil Byggeri (DAB) i Silkeborg, som få år senere fik eneforhandlingen af Leyland-koncernens produkter i Danmark.
Da Jens Erik Abildskou vendte tilbage til Silkeborg, blev han ansat i salgsafdelingen i DAB, men han havde stadigvæk udlængsel. Han var derfor ikke i tvivl, da han fik mulighed for en ansættelse i Leylands salgsafdeling i Melbourne, men inden afrejsen giftede han sig med Margrethe, som også var fra Silkeborg, og sammen rejste de til Australien i 1958. Da Abildskou foretrak at køre bus, søgte han i en periode job som buschauffør i Sydney, og herfra kørte han skiftevis til Brisbane og Melbourne, strækninger på ca. 1000 km, som blev kørt om natten.
Efter hjemkomsten fra Australien begyndte Jens Erik Abildskou igen at arbejde på DAB, men tre uger efter opstod muligheden for at overtage Slet-ruten, og resten af livet var han rutebilejer. I Australien havde Jens Erik Abildskou beundret nogle busser, som var lakeret lyseblå, og derfor fik hans busser samme farve med hvide stafferinger. Navnet ”De Blaa Busser” blev officielt med køreplanen den 1. januar 1961, og samme sted kunne man se busselskabets bomærke, en diligence, som stadigvæk benyttes af selskabet.
Garagealæg og bolig i Sleth
Garageanlægget i Slet
I 1961 købte Jens Erik Abildskou et større stykke jord af gårdejer Sven Borgbjerg ved Ellemosevej, og samme år begyndte byggeriet af et garage- og værkstedsanlæg. Derudover blev der også opført to boliger, én til familien Abildskou og én til garagemesteren. Bygningerne er senere blevet overtaget af Aarhus kommune, og i dag holder Vej og Natur til på adressen.
I et større interview i Ugeavisen for Holme-Tranbjerg august 1963 udtaler ægteparret Abildskou tilfredshed med at være flyttet til Slet, hvor de er blevet godt modtaget. De siger også, at ”det her i sommer har været pragtfuld sådan til dels at kunne føle sig på landet” med køer og heste på markerne uden for stuevinduet og en hare i haven. På det tidspunkt kørte Jens Erik Abildskou stadigvæk selv nogle ture, og familien havde nok at se til. Margrethe Abildskou var meget glad for at der netop var blevet anskaffet en maskine, der kunne sortere og tælle mønter, for indtil da havde hun selv skullet gøre det, og det kunne være lidt uoverskueligt ”når man har et helt stortbord fyldt med lutter småmønt fra busserne og samtidig skal passe børn, hus og mand”.
Nye ruter
Trods travlheden fortsatte De Blaa Busser med at udvide kørslen, og den 1. januar 1964 købte Jens Erik Abildskou De Grønne Busser, der havde koncession til at køre til Højbjerg og Skåde. Med købet fulgte seks busser, men også muligheden for at rationalisere tilrettelæggelsen af ruterne.
Det blev også indført omstigningsbilletter på de fire ruter, så det blev muligt at køre fra Tranbjerg til Højbjerg. I januar 1965 overtog De Blaa Busser også Ringruten, der kørte mellem Højbjerg og Hasle med 12 daglige ture i hverdagene og lidt flere i weekenderne. I september 1966 blev ruten Aarhus, Mårslet, Odder og Hov overtaget, men syd for Mårslet var der kun få passagerer, så Odder-banen overtog denne del af ruten i begyndelsen af 1970´ erne.
Utilfredshed i Tranbjerg
I slutningen af 1960´erne blev der bygget mange boliger ved Kirkevænget og ved Østerby Allé, og derfor opstod ønsket om at forlænge de to ruter mod syd. Det var Jens Erik Abildskou indforstået med, men hans ansøgning blev i første omgang afvist af sognerådet i 1965. I slutningen af 1968 oplyste sognerådet, at det var villig til at anlægge en vendeplads ved Østerby Allé, men løftet blev aldrig opfyldt.
Da Abildskou ønskede at forlænge rute 22 fra endestationen ved Tranbjerg kirke ad Landevejen til Tingskov Allé, skrev Havebyens grundejerforening en protestskrivelse, og den ønskede at ruten i stedet skulle forlænges ad Østerby Allé. Det var Abildskou ikke interesseret i på daværende tidspunkt, og derfor underskrev 110 af 112 husstande et meget vredt brev til sognerådet og påpegede forskelsbehandlingen på kørslen til Kirkevænget (rute 22) og til Østerby Allé (rute 23). Holme-Tranbjerg sogneråd var dog enig med Jens Erik Abildskou, så beboerne på Østerby Alle måtte vente på deres busforbindelse, mens rute 22 blev forlænget til Sønderbro i efteråret 1969.
I april 1970 blev kommunalreformen gennemført, og alle forstadskommuner blev nedlagt og indlemmet i Aarhus. Det blev derfor Aarhus kommune, der anlagde vendepladsen ved Damvænget, og De Blaa Busser begyndte at køre til Østerby i september 1970. Det kan opfattes som skæbnens ironi, at det netop er dén rute, som indbyggerne i Tranbjerg med succes kæmpede for i slutningen af 1960´erne, der bliver nedlagt i forbindelse med besparelserne i 2017.
Et andet mangeårigt problem blev også løst kort efter kommunesammenlægningen. I flere år var det et udtalt ønske, at der blev gennemført en omstigningsordning mellem De Blaa Busser og Aarhus Sporveje, men Sporvejene havde ikke ønsket det. Ordningen, der indebar, at de to sselskaber accepterede hinandens omstigningsbilletter, blev gennemført i januar 1971.
Aarhus Sporveje overtager De Blaa Busser
Efter Kommunalreformen blev der nedsat en trafikkommission, der skulle udarbejde forslag til den fremtidige organisering af den kollektive trafik i Stor-Aarhus. Jens Erik Abildskou havde fået forlænget sin koncession til 1977, men i begyndelsen af 1970´erne begyndte De Blaa Busser at giveet større underskud, først og fremmest på grund af omstigningsordningen.
Århus kommune overtog De Blaa Busser 1. maj 1 … iver håndslag til rådmand A. Haar-Nielsen.
Selv om Aarhus kommune garanterede for driftsunderskud på op til 300.000 kr., begyndte Abildskou at overveje sin stilling, især efter kommunen i 1972 havde opfordret ham til at fremsætte et salgstilbud på selskabet.
Der var også et politisk flertal på Rådhuset bestående af Socialdemokratiet og Det radikale Venstre, som sandsynligvis ikke ville forlænge koncessionen efter 1977. Derfor accepterede Abildskou Aarhus Sporvejes tilbud om at købe De Blaa Bussers anlæg i Slet og 15 busser den 1. januar 1973 for ca. 5 millioner kroner. De 40 medarbejdere fik tilbudt ansættelse hos Aarhus Sporveje, og Jens Erik Abildskou fortsatte som kommunalt ansat frem til slutningen af april.
Tage Nielsen: Skolekørsel til Mårslet Skole. Her set på Obstrupvej i Mårslet. Mårslet Kirke i baggrunden.
Dermed ophørte Abildskous Blaa Busser, men De Blaa Busser kørte fortsat i det sydlige Aarhus Abildskous busser havde nemlig også kørt med skoleelever i Tranbjerg, Mårslet og Malling, og denne kørsel og de to busser var ikke omfattet af salget. Imidlertid solgte Abildskou de to busser og kørslen til sin chauffør Tage Nielsen fra Hørret, som også købte navnet De Blaa Busser, og han fortsatte med at køre skolekørsel og turistkørsel sammen med sin kone Lilli frem til slutningen af 1990´erne.
Jens Erik Abildskou efter 1973
Umiddelbart efter beslutningen om salget var truffet i december 1972 sagde Abildskou til medierne, at han ikke havde nogle konkrete fremtidsplaner, men tilføjede, at ”Rutebildrift er jo faktisk det eneste, jeg har forstand på”. Margrethe Abildskou havde formuleret det mere direkte, da hun i interviewet i 1963 udtalte, at ”min mand er bidt af en gal rutebil – og jeg er heldigvis gift med ham”. Derfor var de enige om at flytte fra Slet til Mariager i 1973, da der opstod mulighed for at købe nogle busruter, der kørte fra Mariager til Hobro og Randers.
Dermed ophørte Abildskou-familiens tilknytning til Slet og Tranbjerg, men da den efterfølgende historie om Jens Erik Abildskous busdrift også er interessant, er her nogle hovedtræk. Abildskou ejede Mariager Omnibus Selskab i ca. 10 år, men allerede i den periode arbejdede han meget på at virkeliggøre en ide, som var opstået, da natfærgen mellem Aarhus og København ophørte i slutningen af 1970, nemlig at oprette en direkte busforbindelse mellem de to byer. Planen mødte modstand blandt politikerne og især hos DSB, og Abildskou sendte mange ansøgninger af sted i de følgende år, inden han kunne åbne ruten den 1. juli 1983. Ruten kom til at hedde linie 888, og den benyttede Mols Liniens færge mellem Ebeltoft og Odden. Ruten blev fra starten en stor succes, og siden er antallet af afgange forøget flere gange, og i dag sejles der især på Aarhus-Odden ruten.
Abildskou A/S har også etableret busruter, der forbinder mange nord- og østjyske byer med linie 888, og allerede i 2001 blev busruten mellem Aarhus og Berlin oprettet. I forbindelse med etableringen af linie 888 byggede Jens Erik Abildskou et stort garage- og værkstedsanlæg anlæg på Graham Bells Vej i det nordlige Aarhus, hvor også administrationen fik til huse, og Abildskou- familien flyttede tilbage til Aarhus.
I 1999 trådte sønnen Jess Abildskou ind i familiefirmaet. Han var uddannet ingeniør og havde tidligere været produktionschef på Århus Flydedok. Året efter blev firmaet ændret fra det personligt ejede selskab Abildskous Rutebiler til aktieselskabet Abildskou A/S med Jess Abildskou som direktør. Jens Erik Abildskou døde i 2009, altså året før selskabet havde 50 års-jubilæum.
Hvad der begyndte med tre gamle busser i Slet har udviklet sig til i dag at være et selskab med 22 store og moderne busser. For få måneder siden flyttede Abildskov A/S fra anlægget på Graham Bells Vej til nye og større lokaler i Tilst, og i maj vandt Abildskou prisen som det bedste busselskab foran 14 andre trafikselskaber, da Forbrugerrådet Tænk lod forbrugerne teste selskabernes service. Det kan man da kalde en succeshistorie.
—————————-
