Af Lars Kjærsgaard Johansen – Tranbjerg Lokalhistoriske Samling
| Den 19. september var det 75 år siden, den tyske besættelsesmagt arresterede det danske politi. |
Det skete ved ennøje planlagt aktion den 19. september 1944, hvor luft-varselssirenerne i de fleste danske byer begyndte at hyle kl. 11. Bevæbnede tyske soldater trængte derefter ind i byernes politistationer, og de vagthavende politifolk blev afvæbnet og arresteret.
Den danske politistyrke bestod af ca. 8.000 mand, og af dem blev ca. 2.000 arresteret og i de følgende dage sendt til Tyskland, fra København med skib og fra Jylland og Fyn med jernbane. Politifolkene blev først sendt til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamborg, og efter et par uger blev de overført til lejren Buchenwald ved Weimar, hvor de var til slutningen af krigen. Ca. 90 politifolk døde i de to lejre, heraf fem fra Aarhus Politi, og mange flere fik varige mén af opholdet i Tyskland.
Samfundsmæssige konsekvenser
Årsagen til den tyske aktion var, at tyskerne ikke længere stolede på det danske politis indsats. Dels havde det danske politi nægtet at udføre bevogtningsopgaver, og dels mistænkte tyskerne med rette mange betjente for at sympatisere med modstandsbevægelsen. Den store politistyrke var i besiddelse af mange våben, og ved at afvæbne og decimere politistyrken, kunne tyskerne undgå en fremtidig sikkerhedsrisiko.
Fraværet af politiet fik med det samme væsentlige følger i dagligdagen, og den lovløse periode i krigens sidste halve år blev præget af mange kriminelle handlinger. Antallet af tyverier og tilfælde af vold steg markant, og som følge af kampen mellem modstandsbevægelsen og tyskerne steg også antallet af mord dramatisk. Alene i Aarhus blev der i den politiløse tid begået ca. 6.500 lovovertrædelser og 55 drab.
For at imødegå de mange kriminelle handlinger og dermed mindske befolkningens frygt i dagligdagen arbejdede indenrigs- og justitsministeriet på at etablere lokale vagtværn i kommunerne. Ministrene var trådt tilbage efter Samarbejdspolitikkens sammenbrud den 29. august 1943, så det var departementscheferne, der fra dansk side administrerede Danmark. Allerede den 11. oktober blev der udsendt et cirkulære, der gav anvisninger på vagtværnenes oprettelse, funktioner og handlemuligheder.
I cirkulæret blev det understreget, at formålet med vagtværnene var at fremme retssikkerheden, og at de skulle kontrolleres af borgmesteren eller sognefogeden, der også skulle udpege en leder. Vagtværnene skulle patruljere i deres område, pågribe eventuelle gerningsmænd og eventuelt arrestere dem, og der skulle også skrives rapporter. Medlemmerne af vagtværnene skulle udstyres med et legitimationskort, et armbind, en fløjte, en knippel og en lygte.
Tranbjerg Byvagt
Måneden efter cirkulæret blev udsendt, den 11. november 1944, blev de første patruljer gået i Tranbjerg om aftenen og natten. Sognerådet havde udpeget elektriker Laurits Chr. Jensen til vagtleder for Tranbjerg Byvagt, og han skrev på den første side i den lille patruljebog, at der skulle føres rapport for hver patrulje, også selv om der ikke var sket noget. Der skulle også indføres anmeldelser fra beboerne om indbrud eller andet, som senere kunne have interesse for politiet. Og for at understrege seriøsiteten i vagtmændenes arbejde tilføjede ban: “Der må absolut ikke indføres nogen slags pjat, da bogen skal kontrolleres af sognerådet”.
To sider fra patruljebogen. Pra patruljen den 3-4 marts 1945.
Hver dag i de følgende seks måneder blev der rapporteret om de udførte patruljer, og nogle gange også om tyverier, indbrudsforsøg og mistænkelige personer. Dermed giver de to patruljebøger et godt billede af, hvad der foregik i Tranbjerg i den politiløse tid, og vi kan også se den store tilslutning til Tranbjerg Byvagt, idet ca. 110 mænd på skift har underskrevet rapporterne.
Det er heldigt, at rapporterne er bevaret. Efter krigen har Laurits Chr. Jensen opbevaret dem sammen med nogle avisudklip og papirer vedrørende Byvagtens arbejde. 1 arkivets papirer kan vi se, at hans yngste søn, Olaf Ib Jensen, har afleveret materialet til Tranbjerg Lokalhistoriske Samling i 1987. Alle rapporter og papirer er nu blevet lagt på nettet af arkivleder Erik Moldt, og de kan ses på arkivets hjemmeside (nummer C151).
Som leder af Tranhjerg Byvagt trak Laurits Chr. Jensen det største læs. Udover at koordinere arhejdet, skrev han de fleste rapporter, og han blev tilkaldt, hvis der opstod tilspidsede situationer.
Laurits Chr. Jensen.
Laurits Chr. Jensen. 1943.
Laurits Chr. Jensen blev født ved Kerteminde i 1893, og efter et par år i Middelfart flyttede han i midten af 1920’erne med familien til Tranbjerg, hvor han fik arbejde i den installatørforretning, som broderen Gerhard Jensen kort efter overtog. Begge brødre var meget aktive i det sociale liv, og Laurits Che. Jensen optrådte i mange dilettantforestillinger, ligesom han stillede op til fodboldkampe, når byens hold spillede. Han var medlem af Brugsens bestyrelse og i en periode formand for den lokale sygekasse. Omkring 1960 flyttede han med sin hustru Martha til Saralyst Alle i Højhjerg, hvor han døde i 1971.
Home. Tranbjerg Hovedgade 27, hvor der blev indrettet vagtlokale i kælderen. Billedet er taget i 1980 af Niels Johansen. Billed ID: B1915.
Byvagtens arbejde
Tranbjerg Byvagt fik lokale i “Home”, Tranbjerg Hovedgade 27, hvor der hlev indrettet et vaetlokale i kælderen. Der hlev gået fire eller fem patruljer fra kl. 20 til kl. 6 om morgenen. Hver nat var der to vagthold, og på hvert hold var der fire vagter. Det hlev dog regelmæssigt nævnt i rapporten, at der var en eller flere, der ikke mødte op. To af vagterne gik patrulje, og to hlev i vagtlokalet, som kunne kontaktes telefonisk.
På aftenens første patrulje blev der uddelt “indvarslingssedler” til de personer, der skulle på vagt to dage senere. Der var flest patruljer til Slet, Lundshøj (ved Viby), og Østerby, men der var også ofte patruljer til Børup, Jegstrup og Gunnestrup. Der blev foretaget patruljer hver eneste aften og nat, men i slutningen af januar var der to dages snestorm, så der var der “Fri patrulje”, dvs. vagterne kunne selv bestemme hvor og hvor langt de ville gå.
På langt de fleste patruljer hlev der ikke observeret noget usædvanligt, og der blev blot rapporteret “Intet at bemærke”.
Men Byvagten oplevede også situationer, hvor der skulle gribes ind. For det meste drejede det sig om mistænkelige personer, indbrud eller forsøg på indbrud og berusede personer, især ved Tranbjerg Kro. I flere tilfælde blev Byvagten kontaktet af byvagter i nabokommunerne og bedt om at holde øje med mistænkelige personer, og så koncentrerede Byvagten sig om at patruljere i det pågældende område.
Det blev flere gange rapporteret om meget berusede unge mennesker ved Tranbjerg Kro. I februar var en 14 årig dreng blevet “fundet døddrukken i Chr. Nielsens lade” og derfor ført til vagtlokalet. Han havde været til bal på kroen. Senere samme aften fandt Laurits. Jensen “en anden ung beruset mand i en hjælpeløs stilling”, men han nægtede at følge med til vagtlokalet og fik lov at gå. Byvagten klagede efterfølgende over forholdene på Tranbjerg Kro til sognerådet.
Avisomtale af et tyveriforsøg opdaget af Tranbjerg Byvagt. Udklips ID: U70074.
I et par tilfælde opdagede patruljerne personer, der havde begået indbrud. I det ene tilfælde opdagede patruljen tre unge mænd, der lavede støj ved en gård i Østerby. De blev taget med til vagtlokalet og afhørt, men da de ikke havde tyvekoster, blev de sendt med morgentoget til Odder. Dagen efter blev der anmeldt et indbrud i pakhuset ved Tranhjerg Station, og de tre mænd tilstod senere at have begået indbruddet. 1 et andet tilfælde opdagede en natpatrulje at en person løbe væk fra et hus i Tingskoven. Vagterne opdagede derefter en kuffert fuld af forskellige varer, tilsyneladende tyvekoster. Byvagten holdt derfor øje med morgentoget og fik øje på den pågældende person og en kammerat, og det endte med, at de hlev anholdt og senere indsat i Aarhus arrest. Den episode blev omtalt i aviserne, og det samme var tilfælde” to undvegne fange: ; Statsfængsel.
Trods et par dr:: nogle anholdelser, ikke involveret i a: Der var udelulcker. seskriminalitet og : der var ingen ekse: heller ingen eksempier pi i schalburgtage, så kontrar-nen i Aarhus var marks
De ca. 100 mænd, der frivilligt og ulønnet deltog i patruljerne for Tranbjerg Byvagt, var datidens frivillige. Alle samfundsgrupper var repræsenteret, og selv om næsten alle skulle på arbejde den følgende dag, blev der hver aften og nat gået patruljer i al slags vejr.
Tranbjerg Byvagt og alle andre vagtværn i Danmark spillede derfor en vigtig rolle i de sidste syv måneder af den tyske besættelse. Med de begrænsede magtmidler de havde, fik de etableret et alternativt til politiet, som kunne sikre en vis form for lov og orden i dagligdagen. Og samtidig, styrkede Tranbjerg Byvagt uden tvivl fællesskabet i lokalsamfundet idet man sammen løste en vanskelig opgave.
——————–
