Jens Andersen er født den 9. februar 1794 i Hørret, Hans forældre, Anders Danielsen (1757-1822) og Maren Jensdatter (1756-1826), havde en slægtsgård i Hørret,, ‘Hørret Overgård’ matr. nr. 17, Hørret By, Mårslet, nuværende adresse: Højballevej 11.
Jens Andersen bosatte sig i Tranbjerg og blev i 29. januar 1831 valgt og taget i ed som Sognefoged og Stævningsmand for Tranbjerg Sogn.
Han har som sognefoged med stor omhu ført en protokol ‘Dag-Journal’ med hvad der skete i Tranbjerg sogn under hans ansvarsområde.
Første indføring i Dag-Journalen lyder således:
Januari 29. Ifølge Brev fra Cancelieraad Lanng af 22 dennes, mødte paa Hads &; Ning Herreds Tingsted i Aarhuus, og aflagde Eed som Sognefoged og Stævningsmand for Trandberg Sogn, og modtog Bestalling.
På arkivet er vi så heldig at have Jens Andersens protokol ført i perioden 1831-1833 og har fået Helmer Kemp Andersen til at lave en ‘tekstnær transkription’ af Dag-Journalen, i alt 127 sider, således at journalens indhold bliver til at læse.
‘Oversættelsen’ og kopi af siderne i journalen vil kunne ses og læses her på disse sider.
Vi ved en del om Jens Andersens liv og levned, bl. a. fra et gravminde, sat ,over hustruen Maren Hansdatter, der døde i 1862 og for sig selv Jens Andersen der døde 3 år senere i 1865
Gravmindet er fundet bevaringsværdig og fredet i 2010 og står på Tranbjerg Kirkegård i Lapidariet,
Jens Andersen blev den 10. april 1821 i gift i Tranbjerg Kirke med Maren Hansdatter, født 1798 i Østerby. De fik i alt 8 børn i perioden 1821 til 1841, 5 drenge og 4 piger.
Efter gravmindet Jens Andersen og Maren Hansdatter følger øvrige oplysninger om familien, bl.a. Jens Andersens farfar Anders Danielsen. Nederst på denne side.
Efterfølgende vil her blive vist hans liv og levned ved “kronologisk” uddrag fra kirkebøger og folketællinger.
Jens Andersen. Mårslet 1794. Fødsel og dåb
Jens’s forældre, Anders Danielsen og Maren Jensdatter, må have haft en vis status i Mårslet Sogn, da “Jomfru F. M. Brandt fra Præstegaarden bar ham”. Sognepræst i Mårslet i perioden 1756 til 1794 var Christian Frederik Brandt der blev afløst af sin søn Mathias Christian Brandt i 1794. Christian Frederik Brandt havde sammen med sin hustru Ingeborg Fæster 6 børn, hvoraf nr. 5 var Frederikke Marie Brandt, født i 1767 – det må være hende “der bar barnet”. Ligeledes ses at en af fadderne Jakob Jensen bor i Østerbye.
Maren Hansdatter. Tranbjerg 1798. fødsel og dåb
Kirkebog. Mårslet Sogn 1821. Copulation
Folketælling 1840. Tranbjerg Sogn
Kirkebog. Mårslet Sogn. Konfirmation (Barn). 1845
Jens Andersens søn Hans, født 1830 i Tranbjerg men konfirmeret 1845 i Mårslet.
Kirkebog. Tranbjerg Sogn. Konfirmation (Barn), 1848
Jens Andersens søn Anders Daniel, født 1832 i Tranbjerg. Konfirmeret 1848 i Tranbjerg Kirke
Folketælling i Tranbjerg Sogn 1850
Dannebrosmand 1850. Jens Andersen lev udnævnt til Dannebrogsmad januar 18o
Folketælling i Tranbjerg Sogn 1855
Folketælling. Tranbjerg Sogn. 1860
Maren Hansdatter døde i10. april 1862, 2 måneder efter folketællingen og Jens Andersen døde i 1865.
Død og begravelse
Maren Hansdatter
Jens Andersen
—————-
Tranbjerg Kirkegård. Gravsten.
Gravmindet er fundet bevaringsværdig og fredet i 2010
Jens Andersen (1794-1865)
Maren Hansdatter (1798-1862)
Tekst på gravsten:
Minde om Gaarmd: Dbmd: Jens Andersen.
Født i Hørred d. 9 Febr: 1794.
gift d: 10 April 1821.
Død i Osterby d: 7 Marts 1865
Nidkjærhed og Trofasthed!
(På højre tavle)
Minde om Gaardmd: Jens Andersens Hustru Maren Hansdatter
Født i Osterby d. 23 Marts 1798
gift d: 10 April 1821
Død i Osterby d: 16 April 1862
Sagtmodighed og kjærlighed!
Om fredningen og hvorfor gravstenen er fundet bevaringsværdig
Over 100 år. Særlig inskription. gift d. 10 April 1821 Død i Østerby d. 16 April 1862. Sagtmodighed og kjærlighed! Fortjenstfulde person: Dannebrogsmand.Mindesmærket er rejst 1862. Materiale og overflade: Grå sandsten, glat, indskriptionstavle i hvid sandsten, glat. Mindesmærkets type og udformning: Stele med letbuet top, der udgør top på mindesmærket på sokkel. Udsmykning: Udhugget bladornamentik, der kravler fra soklen op langs gravstenener er omgiver de to inskriptionstavler i hvid sandsten. Gravmindet mangler sit hvide kors på toppen.Yderlige detaljer vedr. fredningen kan ses ved henvendelse til kontoret ved Tranbjerg Kirke eller ved henvendelse til Tranbjerg Lokalhistoriske Samling.——————————————————————————— Anders Danielsen. Jens’s farfar – født 1757 i Hørret, Mårslet Sogn
|
|