Post Hans

Tranbjerg Lokalhistoriske Samling   –  Lars Kjærsgaard Johansen.

Det danske postvæsen er ikke, hvad det har været. Næsten alle posthuse er blevet nedlagt og erstattet af postbutikker – i Tranbjerg skete det allerede i juli 2000. Portoen stiger konstant, men samtidig sker der serviceforringelser, og fra næste år afskaffes A-brevene, så der kan gå op til fem dage fra et brev bliver afsendt til modtageren får det.

Situationen var helt anderledes, da Hans Nielsen blev ansat som landpost i Tranbjerg i 1894.  Dengang havde postvæsenet monopol på forsendelser af breve og pakker, og antallet af dem var voldsom vækst. Postbudene havde for det meste den samme rute i mange år, og de blev dermed et kendt ansigt, især i et lille samfund som Tranbjerg, og da Post Hans var landpost i over 40 år  blev han en institution og kendt af alle.  Vi kender en del til Post Hans, fordi han gemte billeder og vigtige papirer, som senere blev  opbevaret af datteren Ingeborg Bräuner, der på et tidspunkt gav dem til Tranbjerg Lokalhistoriske Samling. Hun har også fortalt erindringer om sine forældre og sin barndom i Tranbjerg.

Barndom og ungdom

Hans blev født den 2. oktober 1871 på Bjergager mark få kilometer syd for Odder. Faderen  var husmand og tjente lidt ekstra som væver, men han døde, da Hans var 11 år. Derfor kom han som  de fleste husmandsbørn ud at tjene inden konfirmationen, og han fortsatte de følgende år med at arbejde på forskellige gårde omkring Odder. Omkring 1890 var Hans soldat, bl.a. på Kronborg. Efter soldatertiden tog han tilbage til Bjergager, og på et tidspunkt han var  på højskole.  I 1894 blev han gjort opmærksom på en ledig stilling som landpost i Tranbjerg af  stationsforstanderen Jørgen Jensen, som var hans svoger. Hans fik stillingen og flyttede samme år  til Tranbjerg, hvor han begyndte som landpost den 1. august 1894 på ruten Tranbjerg-Sønderskov, der bl.a. omfattede Østerby mark, Testrup, Ravnholt og Ingerslev. Tranbjerg Lokalhistoriske Samling opbevarer en genpart af Hans´ kontrakt, som var en standardkontrakt, hvor tomme felter er udfyldt med håndskrift. Af den fremgår det, at Hans skulle forlade Stationen kl. 7.30 og være tilbage senest kl. 15, og at han udover at aflevere post også skulle modtage post til videreforsendelse og tømme et par ”postbrevtasker” undervejs. Ved sygdom eller tjenestefrihed skulle han ”for egen regning og risico” sørge for, at en anden person  overtog jobbet. Årslønnen blev fastsat til 450 kr.

 Ægteskab og eget hus

På grund af sit nye job fik Hans hurtigt tilnavnet Post Hans. Moderen boede stadigvæk i Bjergager,

og under et af besøgene i hjembyen fik han øje på Mariane Thøgersen. Hun var født i 1869 i nærheden af den lille by Nautrup i Salling. Faderen var husmand, og da hjemmet var meget fattigt, kom hun allerede ud at tjene som syvårig. Mariane havde en bror, der i 1890´erne var kusk på Odderegnen, og han skaffede hende en plads på en gård tæt ved Bjergager.

Mariane og Post Hans blev viet i Bjergager kirke den 7. maj 1898, hvorefter Mariane flyttede til Tranbjerg. I 1900 besluttede de at bygge hus på det nuværende Tranbjerg Hovedgade 30. Selv om Post Hans´ årsløn var steget til 640 kr., var det lidt af en økonomisk satsning, idet huset kostede 4.000 kr. Derfor blev stuetagen i de første år lejet ud, mens Mariane og Post Hans selv boede på loftet. Huset eksisterer endnu, og ved siden af døren sidder der stadigvæk et skilt, hvor der står “Postens hus”. Mariane og Post Hans boede der resten af livet, i over 50 år.

Ny rute og barn

I 1909 skete der en væsentlig forandring i Post Hans´ arbejdsliv, idet han fik en ny rute, Tranbjerg- Gunnestrup ruten, der omfattede Tranbjerg by, Børup, Slet, Bjødstrup, Gunnestrup og Østerby. Han gik ruten frem til pensioneringen i 1936, og ordet ”gik” skal forstås bogstaveligt. Datteren Ingeborg Bräuner fortæller nemlig i sine erindringer, at Post Hans gennem alle 40 år som landpost altid omdelte posten til fods, fordi han aldrig fik lært at cykle. Det betød også, at han dagligt bar posten, både breve og aviser, i sin store posttaske. I 1909 steg årslønnen til 800 kr.

I 1910 adopterede Mariane og Post Hans den nyfødte Ingeborg Nielsen, og de blev således som ca. 40-årige forældre for første gang. Det blev lykkeligt for alle parter, og Ingeborg fortæller mange varme erindringer fra sin gode barndom. Hun kunne bl.a. huske tilbage til 1914, hvor hun som fireårig oplevede, at der blev lagt elektricitet ind i Postens Hus, hvorefter ”det hvide lys” skinnede skarpt og koldt fra lampernes pærerI august 1919 havde Post Hans 25 års jubilæum som landpost, og det blev fejret med en fest på Tranbjerg Kro, hvor han fik overrakt en lykønskningsliste fra ca. 150 personer fra alle dele af Tranbjerg ”med tak for trofast arbejde”. Der blev også holdt en tale på vers, der fremhævede Post Hans´ hjælpsomhed, lune og gode humør. Også i 1923 var der fest på Tranbjerg Kro, denne gang i anledning af Mariane og Post Hans´ sølvbryllup. En af sangene er bevaret, og tredje vers lyder: ”Vor Post har rundt i hele Sognet vandret, / og meget er i Tidens Løb forandret, / men Posten er den samme, ja stadigvæk vi ser/ ham med sin tunge Taske gaa, og det i al slags Vejr. / Men skønt træt kan du se ham smile, / naar han hjemad til ”Rane” ile, / glad i sind”.

Pensionist

Ved 40 års jubilæet i 1934 var Post Hans blevet en institution i Tranbjerg, og ca. 200 skrev sig på lykønskningslisten og takkede for hans indsats. I 1936 valgte Post Hans at gå på pension som 65-årig efter 42 års indsats som landpost. Heldigvis fik Post Hans mange gode år som pensionist, hvor han bl.a. brugte meget tid i sin have. Han var også blevet morfar til tre drenge i første halvdel af 1930´erne. Han fejrede guldbryllup med Mariane i 1948, men hun døde det følgende år. Post Hans blev boende i huset indtil 1955, da han flyttede til plejehjemmet ”Egely” i Holme. De første to år havde han det godt og brugte noget af tiden til at omdele breve og aviser til de øvrige beboere og hjælpe dem på forskellig måde. De sidste par år sad han det meste af tiden i en stol, og han døde i 1959.

---