s

Peter Marius Løvnes

Peter Løvnes boede i Tranbjerg fra 1922 til sin død i 1967. Han var født i Vejle og blev udlært tømrer i 1910. Efter sin svendeprøve havde han forskellige jobs i Danmark og Norge, inden han via et job i Viborg rejste til Tranbjerg i 1922 sammen med fire kolleger. De forsøgte at genstarte Hammerværket, men det mislykkedes. Løvnes-familien blev dog boende i det nybyggede hus på Gartnervænget, og i de følgende år arbejdede Peter Løvnes både som tømrer og pantefoged, inden han i slutningen af 1930´erne åbnede en fiskeforretning i Viby sammen med sin kone, Julie. Den drev de frem til 1967.

Vi kender en del til Peter Løvnes´ livshistorie, dels fordi han opbevarede dokumenter fra sin ungdom, som er blevet videregivet til Tranbjerg Lokalhistoriske Samling, og dels fordi en slægtning har skrevet hans livshistorie på 2 A4-sider, som ligeledes er bevaret. Herigennem får man et godt indtryk af en ung håndværker, som med sin uddannelse rejste rundt i Danmark og Norge og videreuddannede sig. Man ser også hans ambitioner om at starte noget nyt, og da modgangen viste sig, gik han ikke af vejen for at prøve noget nyt, der lå uden for hans fag.

Han blev født i Vejle den 4. januar 1890 og fik navnet Peter Marius Knudsen. Ifølge livshistorien tjente han på landet fra han var 9 år, og de følgende år havde han jobs hos forskellige gårdejere. Omkring 1905 kommer han i tømrerlære i Give hos tømrermester P. Davidsen, og i sin læretid arbejdede han bl.a. på Landsudstillingen i Aarhus 1909 med opførelsen af Skansepalæet og Borgmestergården. Hans svendebrev viser, at han bestod svendeprøven i april 1910 ved at lave en trappe med fire trin. I vinteren 1911-12 var han på Vallekilde Højskoles håndværkerafdeling, og derefter arbejdede han som svend og pladsformand forskellige steder på Sjælland og i Aarhus. Der er bevaret fire udtalelser fra hans chefer, og alle giver Løvnes et meget flot skudsmål, f.eks. at han er ”pålidelig og dygtig til sit fag og har et udmærket greb om ledelsen af en større arbejdsplads” og derfor ”på det kraftigste kan anbefale ham til enhver mester der har brug for en stabil formand”.

Derefter tager Løvnes til Norge, hvor han fra 1918 til 1919 igen arbejder på forskellige arbejdspladser, bl.a. i Kristiania (Oslo). Det er under dette ophold, at Løvnes i 1918 tager navneforandring fra slægtsnavnet Knudsen til det norskklingende Løvnes. Lokalhistorisk Samling opbevarer det originale navnebevis, som er underskrevet af justitsminister C. Th. Zahle, der også var statsminister fra 1913 til 1920.

I 1919 blev Løvnes pladsformand på Chr. Riegels Trævarefabrik i Viborg, og ifølge overenskomsten var lønnen på 300 kr. om måneden, en høj løn på det tidspunkt. I september samme år giftede Peter Løvnes sig med Julie Jensen fra Thyregod, og i løbet af et par år fik de døtrene Gerda og Jytte.

Trods den gode løn, tog Løvnes i 1922 det store spring, da han med fire kolleger i Viborg købte Hammerværket i Tranbjerg. Det var blevet startet af nogle Tranbjerg-borgere i 1917-1918, men allerede i 1921 gik det fallit med et større tab. De fem kolleger satsede på trævarefabrikken og etablerede sig med en kollektiv ledelse, og selv om der på et tidspunkt var ca. 25 ansatte, måtte de dreje nøglen om i 1924 og give den til banken. Det var ikke uden grund, at Hammerværket i folkeviddet blev omdøbt til Jammerværket.

Peter og Julie Løvnes byggede villaen på Gartnervænget 11 og fik dermed slået rødder i Tranbjerg. Efter 1924 fortsatte Løvnes som selvstændig tømrermester i Tranbjerg. Ifølge hans livshistorie var det i begyndelsen under trange kår, og derfor åbnede Julie Løvnes et pensionat for unge mennesker i byen. Imidlertid gik det hurtigt fremad for tømrervirksomheden, som fik arbejder med opførelsen af egnens mindre og større landbrugs- og beboelsesejendomme. I 1926 blev han formand for Bygningskommissionen i Holme-Tranbjerg kommune.                                        Lokalhistoriske Samling har to detaljerede bygningstegninger, som er underskrevet af P.M. Løvnes: dels tegningen til et nyt gymnastikhus ved Tranbjerg skole fra maj 1930 og dels et forslag til ”et boghus” ved Tranbjerg skole fra oktober samme år.

På grund af sygdom måtte Peter Løvnes i begyndelsen af 1930´erne opgive jobbet som tømrermester og leve en mere passiv tilværelse. En periode var han pantefoged, og der er bevaret et billede af ham i pantefogeduniform ved siden af sin cykel på Banegårdspladsen. I 1937 tog livet en ny drejning for Julie og Peter Løvnes, da de åbnede en fiskeforretning i Viby ”Viby Fiskehal” på Kongevej. Den drev de i 30 år frem til 1967, da mange ejendomme blev eksproprieret og nedrevet som følge af vejudvidelserne i Viby. Selv om Peter Løvnes gennem ca. 30 år havde arbejdet mange steder som tømrer og tømrermester, blev han i de sidste årtier omtalt som fiskehandler Løvnes.

Også i sin fritid var Peter Løvnes meget aktiv. Ifølge hans livshistorie var han engageret i byens udvikling, og han var bl.a. med til at samle tilslutning til at få etableret gadebelysningen i Tranbjerg i 1930. Han var med i sangkoret, som blev ledet af lærer Johs. Kristensen, men hans største interesse, som han delte med sin familie, var dilettantforestillinger, som var en årlig tilbagevendende begivenhed i Tranbjerg. Løvnes-familien optrådte ofte i forestillingerne, og familien var også medlemmer af Jysk Folkescene.

Efter Peter Løvnes død i 1967 flyttede Julie Løvnes på et tidspunkt til Saralystparken, hvor hun engagerede sig i Pensionistforeningen. I midten af 1980´erne flyttede Julie tilbage til Tranbjerg, da hun fik bolig i Trankærvænge (Lokalcentret). Hun døde i 1989.

Peter Løvnes fik prøvet mere end de fleste. Hans nysgerrighed og gå-på-mod førte ham til mange arbejdspladser i Danmark og Norge, og da han også havde gode lederegenskaber, blev han pladsformand flere steder. Han stillede sig ikke tilfreds med det sikre, men ønskede også at være med til at etablere en virksomhed. Da det ikke lykkedes, startede han med succes for sig selv, og da sygdom ramte, fandt han andre og mindre belastende jobs.