Morten Børup var ikke fra Børup

Lars Kjærsgaard Johansen – Tranbjerg Lokalhistoriske Samling

De lokalhistoriske artikler har altid handlet om begivenheder i Tranbjergs historie eller om personer, der har boet eller bor i Tranbjerg. Derfor er denne artikel en undtagelse, for den handler om en person, der ikke har boet i Tranbjerg sogn eller haft nogen tilknytning til det. Imidlertid troede man i mindst hundrede år, at den pågældende kendte person var født i Børup ved Tranbjerg, idet det stod i artikler og opslagsbøger som fx Trap Danmark.

Personen er Morten Børup, der blev født i 1446 og døde i Aarhus i 1526. Han var rektor for Aarhus Latinskole, dvs. Aarhus Katedralskole, i ca. 30 år og han blev kendt for sin lærdom, sin menneskelighed og sine litterære tekster. I dag kendes han i Aarhus, fordi han har givet navn til Morten Børupsgade, der langs baneterrænet går fra Frederiks Alle til Valdemarsgade, og det er i den gade, Speciallægernes Hus ligger. Derudover spiller han stadigvæk en rolle i nutidens Aarhus, men mere om det senere. I Skanderborg er en skole og en hal blevet opkaldt efter ham.

Morten Børups fødested
Den ældste og mest pålidelige beskrivelse af Morten Børups liv og karriere er skrevet af Erasmus Lætus, dvs. Rasmus Glad (1526-1582). Han skrev i 1577 udførligt om Morten Børup og havde gode forudsætninger for det, idet han få år efter Morten Børups død selv blev elev på Aarhus Katedralskole. De fleste undervisere og rektor var nu elever af Morten Børup, og Erasmus Lætus´ onkel havde kendt Morten Børup personligt.

Lætus var ikke præcis med hensyn til Morten Børups fødested, men han skriver, at Morten Børups første 27 år var gået med høstarbejde og arbejde med bondeværktøj, altså hoveriarbejde. ”Engang han gik ved Skanderborg og slog græs, blev han pryglet af fogeden med en stok”, fordi han arbejdede for langsomt. Tilknytningen til Skanderborg er altså tydelig, og da det var almindeligt at tage efternavn efter det sted, man var født, måtte Morten Børup altså komme fra en by, der hed Børup. Og da Børup ved Tranbjerg var den nærmeste ved Skanderborg, fastslog kirkehistorikeren H.F. Rørdam i 1865, at den måtte være Morten Børups fødested.

Det er uklart, hvornår man begyndte at interessere sig for fødestedet, men allerede i den første udgave af Trap Danmark fra 1859 stod der under Tranbjerg sogn, at Morten Børup var født her. I 1926 skrev lokalhistorikeren Emanuel Sejr en udførlig artikel om Morten Børup i en historisk årbog. Heri skrev han, at det ”er mest sandsynligt, at han er født i Børup i Tranbjerg sogn”. Således skulle fødestedet være fastlagt, men året efter havde Emanuel Sejr en tilføjelse til artiklen. Heri skrev han, at han var blevet gjort opmærksom på, at der i Adslev sogn havde ligget en gård, der hed Bøerupgård, og den lå under Skanderborg Slot. Derfor måtte denne gård være Morten Børups fødested.

Trods denne oplysning fortsatte nogle opslagsbøger de følgende år med at skrive, at Morten Børups fødested var Børup ved Tranbjerg, og så sent som i femte udgaven af Trap Danmark fra 1963 blev oplysningen gentaget. Siden har man alle steder kunnet læse, at hans fødested var Bøerupgård i Adslev sogn.

Uddannelse
Efter Morten Børup var blevet straffet af fogeden, smed han sit værktøj fra sig, forlod sit hjem og gik til Aarhus, hvor han fik tilladelse til at begynde i nederste klasse på Katedralskolen. Ifølge Erasmus Lætus var Morten Børup blevet 27 år, og han blev selvfølgelig drillet af de andre elever. Lærerne fik dog hurtigt øjnene op for hans evner og flid, og de støttede ham på forskellig måde. Lætus fortæller også, at Morten Børup på et tidspunkt gik over i Domkirken og bad til Gud. Han aflagde det løfte, at hvis det lykkedes at gennemføre uddannelsen, ”ville han resten af sit liv vi sin kraft til at oplære ungdommen”. Han gennemførte uddannelsen på Katedralskolen på rekordtid, og senere holdt han sit løfte.

Efter sin eksamen i Aarhus rejste Morten Børup til København, hvor han tilmeldte sig universitetet, der kort forinden var blevet oprettet i 1479. Efter nogle år tog han magistergraden, og derefter fortsatte han studierne ved universitetet i Köln. Ifølge Erasmus Lætus studerede Morten Børup retsvidenskab og blev efter nogle år udnævnt til dr.jur. Andre mener, at han blev dr. theol., men under alle omstændigheder er det noget af en præstation at flygte fra hoveriarbejdet ved Skanderborg og ca. 16 år senere få en doktortitel ved universitetet i Köln.

Rektor
Efter hjemkomsten til Danmark blev Morten Børup rektor ved Katedralskolen. Han var rektor fra 1490 til 1521, og alle kilder er enige om, at han var en meget dygtig skoleleder og en fremragende underviser. Det blev også kendt uden for Aarhus, og mange unge fra andre egne af landet søgte skolen, også nogle adelige. Således blev den senere kansler Johan Friis (1494-1570) af sine forældre sendt fra Fyn ”til Aarhus til Doct. Morten Børup, som i de dage var navnkundig over hele riget for sin lærdom og flittighed, som han anvende på ungdommen med stor frugt at opdrage”.

Morten Børup drog omsorg for eleverne, og han støttede de dårligere stillede elever med maduddelinger, og nogle fik også økonomiske støtte. Han var meget tilbageholdende med at bruge de traditionelle strafferedskaber, sandsynligvis ud fra sine egne erfaringer fra Skanderborg. Årtier efter deres skolegang udtrykte mange tidligere elever stor beundring og taknemmelighed for Morten Børups indsats.

For at gøre latinundervisningen mere spændende skrev Morten Børup flere sange og skuespil, som blev opført offentlig af eleverne. Vi ved at det skete flere gange, bl.a. i 1501, og det er den tidligste offentlige fremførelse af skuespil i Danmark, man kender.

Forårsvisen
Med sikkerhed kender man kun to tekster af Morten Børup, men gennem omtale ved vi, at han har skrevet flere. Den ene af de to kendte tekster er den vigtigste grund til, at hans navn kendes i dag. Det er forårsvisen Carmen Vernale, som også kaldes In Vernalis Temporis (Frydeligt med jubelkor) efter førstelinjen

Den har tre vers og er en hyldest til forårets komme. Første vers indledes med linjerne ”Frydeligt med jubelkor/hilses vårens komme/svalen melder trindt på jord:/Frostens tid er omme!”  Sangen blev brugt flere steder i Danmark, og den blev også populær i Sverige. Den er blevet oversat fra latin flere gange, og der er også blevet komponeret flere melodier til den, bl.a. af Carl Nielsen. Den findes både i Den danske Salmebog og i Højskolesangbogen.

Det er tidligere blevet nævnt, at Morten Børup stadigvæk spiller en rolle i Aarhus, og det gør han netop gennem forårsvisen. Da Aarhus Rådhus´ klokker skulle indvies i august 1948, havde man valgt In Vernalis Temporis som byens kendingsmelodi, og det var den første melodi, der lød fra de nye klokker. Lige siden har rådhusklokkerne hver dag klokken 12 spillet den gamle melodi, og det er brudstykker af melodien, der anvendes ved kvarter- og timeslagene. Så aarhusianerne kender melodien, måske uden at vide hvorfra den stammer.
Hør Forårsvisen sunget af Folkekirkens Pigekor: KLIK her

 

Eftertiden
 de næsten fem hundrede år, der er gået siden Morten Børups død i 1526, har mange interesseret sig for ham og hans virke. Især i de første hundrede år var der mange markante personer, der udtalte, at de stod i gæld til ham, både blandt dem, der var med til at indføre
Reformationen i 1536, og dem der blev ledende personer i humanismens gennembrud.

Morten Børup blev begravet mellem Domkirken og Katedralskolen, og på et tidspunkt blev der rejst en mindesten med et rundt relief, hvor der var afbilledet et ris (brugt til lærernes afstraffelser), en ferle (forbeholdt rektor) og en greb. De tre ting skulle symbolisere Morten Børups liv selv om han afholdt sig fra at bruge afstraffelser. Omkring år 1800 var stenen blevet nedbrudt af tidens tand og forsvundet.

Netop i 1800-tallet opstod der en fornyet interesse for Morten Børup. I 1811 skrev Grundtvig et udførligt digt, Morten Borup, og i 1847 skrev St. St. Blicher et digt på 37 vers med begyndelseslinjen ”I Skanderborrig Enge”. Herigennem blev befolkningen bekendt med Morten Børups liv, og det var medvirkende til, at man i 1882 besluttede at sætte en ny mindesten for Morten Børup tæt på Domkirken. Relieffet var blevet aftegnet og blev genbrugt, og man kan i dag se mindestenen ved Domkirkens kor tæt ved krydset ved Mejlgade og Skolegyde.

Morten Børup huskes i dag især for to ting, dels forårsvisen In Vernalis Temporis, og dels de forskellige beretninger om hans personlighed og hans inspirerende indsats som lærer og rektor.