Ministeren fra Tranbjerg Hovedgade

Tranbjerg Lokalhistoriske Samling – Lars Kjærsgaard Johansen

Det er nok ukendt for de fleste, at der i begyndelsen af 1900-tallet boede en minister på Tranbjerg Hovedgade.
Mere præcist var det en forhenværende minister, for han var minister 1909-1910, og han flyttede til Tranbjerg i 1910. Hans navn var Jens Jørgen Jensen, også kendt som Jensen-Onsted. Han boede i Tranbjerg i ca. tolv år i den villa han byggede på Tranbjerg Hovedgade 62; villaen blev senere kendt som lægehuset, idet det var her lægerne i Tranbjerg boede og havde praksis fra 1927 til 1976.

Ungdom
Jens Jørgen Jensen blev født på et husmandssted i Virring i 1860, hvor han voksede op med tre brødre. I de første tyve år forløb hans liv som de fleste andres på den tid. Han gik i Virring Skole fra 1868 til 1875, hvorefter han i nogle år arbejdede som tjenestekarl på forskellige gårde. Imidlertid ville han noget mere, og han blev grebet af Amerika-feberen som tusindvis andre unge i slutningen af 1800-tallet, og i 1881 sejlede han til USA sammen med en kammerat. Efter ankomsten bosatte de sig i staten Ohio.

Inden afrejsen havde han forlovet sig med Johanne Rasmussen, der også kom fra Skanderborg-området, og de holdt forbindelsen ved lige under hele Jens Jørgen Jensens ophold i USA, der varede i fire år. Det normale var, at den forlovede eller ægtefællen efter nogle år rejste til USA, men det var Johanne ikke interesseret i. Derfor var det Jens Jørgen, der rejste tilbage til Danmark, og i februar 1886 blev parret gift i Hvilsted Kirke. De købte en lille ejendom i Mesing, så enten havde Jens Jørgen sparet noget sammen i USA, eller også støttede Johannes velstillede familie parret.

Det politiske liv
I midten af 1890´erne begyndte et nyt kapitel i Jens Jørgen Jensens liv, da hans politiske interesse gav sig udslag i, at han stillede op til både sogneråds- og folketingsvalg. I 1895 blev han valgt til sognerådet i Adslev-Mesing, og to år efter blev han sognerådsformand. I 1897 stillede han for første gang op til et folketingsvalg for Venstrereformpartiet i Bjerre-kredsen mellem Horsens og Vejle, men han opnåede ikke valg. I 1899 flyttede ægteparret til Onsted, hvor de købte den store Onstedgård. Selv om landbruget lagde beslag på meget af Jens Jørgen Jensens tid, opgav han ikke sine politiske ambitioner, og i de perioder, hvor han blev valgt til Folketinget, passede Johanne og de ansatte driften af gården.

Ved valget i 1901 blev Jens Jørgen Jensen for første gang valgt til Folketinget i Bjerre-kredsen. Valget er blevet kendt som Systemskiftet, idet regeringspartiet Højre fik så få mandater, at kongen, Christian IX, omsider udpegede en Venstre-regering, og dermed blev parlamentarismen reelt indført i Danmark. Jens Jørgen Jensen blev genvalgt i 1903, og de områder han især interesserede sig for i Folketinget var husmandssagen, afholdsbevægelsen og offentlig trafik. I Folketinget blev han kaldt Jensen Onsted for at adskille ham fra andre politikere med samme efternavn.

Efter Danmark i 1902 havde afvist at sælge De Vestindiske Øer til USA, blev der nedsat en kommission, der skulle undersøge forholdene på øerne med henblik på at forbedre dem. Jens Jørgen Jensen blev udpeget til kommissionen, uden tvivl bl.a. fordi han efter sit ophold i USA talte engelsk, og han deltog i kommissionens rejse til De Vestindiske Øer. I 1903 modtog Jens Jørgen Jensen fortjenstmedaljen i guld, sandsynligvis på grund af sit arbejde i kommissionen.

I 1905 oplevede Hans Jørgen Jensen endnu en markant begivenhed i den danske politiske historie, da partiet Venstre blev sprængt. Der havde gennem mange år været store spændinger i Venstre, især med hensyn til udgifterne til forsvaret. Et mindretal mente, at udgifterne skulle sænkes markant, og da denne gruppe også ville forbedre husmændenes stilling, sluttede Jens Jørgen Jensen sig til dem. Gruppen blev ekskluderet af Venstre og dannede i stedet Det Radikale Venstre.

Ved valgene i 1906 og 1909 opnåede Jens Jørgen Jensen ikke valg til Folketinget, men i stedet kastede han sig over det lokalpolitiske arbejde. I 1907 blev han indvalgt i sognerådet i Astrup-Tulstrup-Hvilsted og blev med det samme dets formand. I 1904 var han med til at oprette mejeriet i Ny Solbjerg, og han var mejeriets første bestyrelsesformand indtil 1908.

Minister
Efter Alberti-skandalen måtte Venstre-regeringen træde tilbage, og med Socialdemokratiets støtte dannede Det Radikale Venstre regering i 1909. Det betød, at selv om Jens Jørgen Jensen ikke blev valgt til Folketinget, opnåede han alligevel sin politiske stjernestund dét år, da han den 28. oktober blev udnævnt til minister for offentlige arbejder (i dag trafikminister). Imidlertid blev ministertiden hverken lang eller glorværdig, idet han allerede blev tvunget til at trække sig fra ministerposten efter 98 dage, den 2. februar 1910.

Årsagen var, at han havde fornærmet hærens officerer ved at sige, at den eneste grund til, at de havde accepteret forsvarsordningen af 1909 var, at de havde fået lønforhøjelse. I hæren var der i forvejen stor modvilje mod Det Radikale Venstre, og sagen skabte store overskrifter i aviserne. Jens Jørgen Jensen havde svært ved at forklare sig, og partiets ledelse var godt trætte af den unødvendige mediestorm, og derfor blev han tvunget til at træde tilbage.

Tranbjerg
Efter skuffelsen var det åbenbart tid til opbrud, både arbejdsmæssigt og geografisk. Han solgte Onstedgård og flyttede ifølge folketællingen til Tranbjerg i 1910, hvor han et par år efter opførte huset på den nuværende adresse Tranbjerg Hovedgade 62. Det var ægteparrets hjem de følgende ca. ti år, og her etablerede Jens Jørgen Jensen en fortinningsvirksomhed, et fag han havde lært i USA.

Selv om familien boede i Tranbjerg i ca. tolv år, har den kun efterladt sig få spor, og Tranbjerg Lokalhistoriske Samling har kun én erindring om familien og ét billede af Jens Jørgen Jensen fra Tranbjergtiden. Til gengæld findes der også et par protokoller, der viser, at han engagerede sig i det offentlige liv og blev valgt til vigtige opgaver.

Rigmor Christensen, som blev født i 1901, og som i sin barndom boede tæt ved familiens hus udtalte i midten af 1980´erne, ”at det var sådan nogle rare mennesker”. Hun huskede, at Jens Jørgen Jensen ”ikke tog sin kone med, når han var ude, han tog derimod svigerdatteren med, og det skyldtes, at hans kone i den grad var et hjemmemenneske”. ”Jeg var kun et barn dengang, så når vi kom rendende, skulle vi altid have småkager af Hanne, hun var så god af sig.” Rigmor Christensen huskede også, at ”Ministeren fortinnede mejerispande i sit udhus derhjemme”.Det bevarede fotografi er fra ca. 1916, og det viser Jens Jørgen Jensen sammen med tyve andre mænd fra Tranbjerg i Vilhelmsborg skov, hvor de tilsyneladende skal fælde træer og kløve brænde. Det var under 1. Verdenskrig, så der var mangel på brænde, men der er ingen nærmere omtale af begivenheden.

Jens Jørgen Jensen bevarede det politiske engagement, og han blev valgt til Holme-Tranbjerg sogneråd i april 1917 og var derefter sognerådsformand indtil november 1918, da han blev menigt medlem af sognerådet. I december 1919 trak sig helt ud af det. Årsagen til begge beslutninger var, at han var blevet valgt til Folketinget i 1918. Sognerådet holdt for det meste møde hver anden uge, så det var et stort arbejde at stå i spidsen for det. Da sognerådsprotokollerne indeholder beslutningsreferater, kan man ikke følge forhandlingerne, men det er klart, at formanden har haft en stor indflydelse.

Jens Jørgen Jensen var også engageret i oprettelsen af Tranbjerg Brugsforening i 1917. Han deltog i det første møde hos gårdejer Peder Jensen i Børup i oktober, og på den stiftende generalforsamling den 7. december 1917 blev han valgt som den ene af to revisorer. I Harald Kvists hæfte om Tranbjerg Brugsforenings historie ”Fra Landbrugs til Varehus” står der ”Et kig i forhandlingsprotokollen afslører, at samme Jens Jørgen Jensen ofte fungerede som inspirator og som forhandlingsleder, når brugsforeningens små og store problemer skulle behandles” (s. 7)

Tiden efter 1918
Selv om Det radikale Venstre dannede regering efter valget i 1918, blev Jens Jørgen Jensen ikke tilbudt en ministerpost. Til gengæld blev han valgt til den vigtige post som politisk ordfører for partiet. Og endnu en gang oplevede Jens Jørgen Jensen en markant begivenhed i dansk politik, idet 1918-valget var det første, hvor kvinderne havde stemmeret. Der blev valgt fire kvinder til Folketinget, bl.a. den radikale Elna Munch, der som den første kvinde talte fra Folketingets talerstol.

Ved valget i 1920 gled Jens Jørgen Jensen ud af Folketinget, og dermed var hans tid som folketingspolitiker forbi. Selv om han stillede op ved de tre valg i 1920´erne, lykkedes det ikke for ham at opnå valg. I stedet solgte han i 1923 huset i Tranbjerg og flyttede til Torrild, hvor han boede de sidste ti år af sit liv. Johanne døde i november 1932 og Jens Jørgen i august 1933, og de blev begravet på Torrild kirkegård.

De første tyve år levede Jens Jørgen Jensen et liv som andre husmandssønner, men efter hjemkomsten fra USA tog hans tilværelse en anden retning. Han blev politisk engageret, både lokalt og landspolitisk, og han blev valgt til tre forskellige sogneråd, hvor han alle steder blev formand. Han blev også valgt tre gange til Folketinget og var kortvarig minister. Han fik et spændende og omskiftelig liv, både med hensyn til arbejde og bolig, og undervejs i karrieren boede han altså i ca. tolv år i Tranbjerg.

—————