Eventyrkuplen og biblioteket

Artikel af Lars Kjærsgaard Johansen

EVENTYRKUPLEN OG TRANBJERG BIBLIOTEK 1974

Børneafdelingen på Tranbjerg Bibliotek findes til højre for indgangen. Her er der ofte mangemindre børn, der leger, kigger i bøger og underholder sig sammen med deres forældre. Midt i rummet står der en kuppel, som børnene tit kravler ind i for at sidde med deres bøger eller spil. På indersiden af kuplen er der tegnet et verdensrum med stjerner, planeter og en enkelt rummand.

Et godt sted for fantasien.
Kuplen har stået på biblioteket siden bibliotekets indvielse i februar 1974, og som det ses på billedet var den også populær hos børnene dengang. I 1974 blev den kaldt Eventyrkuplen. Det var overbibliotekar Jørgen Thorsted, som fik ideen til kuplen, der skulle være et børnevenligt element i det nye bibliotek. Han henvendte sig til sin gode ven, Anders B. Nørgaard, som var en dygtig handy man og derudover lærer ved Malling Skole. Hans hustru var Agnete Balling Nørgaard, som gennem mange år var bibliotekar på Tranbjerg Bibliotek, og deres to sønner Anders og Thomas Balling Nørgaard hjalp til med at fremstille kuplen. Det var altså en spontan ide, og de fire ”håndværkere”
improviserede sig frem.

 

Selv om kuplens konstruktion er blevet ændret en smule, og selv om de oprindelige mørkerøde farver er blevet udskiftet med lysere farver, er kuplen den samme som i 1974. Og den er stadigvæk populær hos børnene på grund af det lille hyggelige og fantasiskabende rum, den skaber.

Ved bibliotekets indvielse den 4. februar 1974 fik fotografen fire markante personer til at kravle ind i Eventyrkuplen for at blive fotograferet. Det var fra venstre kulturrådmanden og senere borgmester Thorkild Simonsen, overbibliotekar ved Højbjerg Bibliotek Jørgen Thorsted, byrådsmedlem og medlem af kulturudvalget Walther Lund og bibliotekar ved Tranbjerg Bibliotek Agnete Balling Nørgaard. Udover at være bibliotekar gennem mange år, var Agnete Balling Nørgaard i en lang årrække indtil 2014 leder af Tranbjerg Lokalhistoriske Samling, hvor hun stadigvæk er medarbejder.

Tranbjerg sogns Læseforening
Allerede i begyndelsen af 1900-tallet blev der læst mange bøger i Tranbjerg, og efterhånden som der blev åbnet biblioteker i byerne, opstod der også i landsbyerne tanker om et fælles udlån af bøger. I juli 1927 tog nogle beboere i Tranbjerg således initiativ til at oprette Tranbjerg sogns Læseforening, og Tranbjerg Lokalhistoriske Samling er i besiddelse af foreningens protokol for de første år, ligesom også oversigten over antallet af bøger og lånere er bevaret.
I Læseforeningens vedtægter står der, at biblioteket ejes af Tranbjerg sogn, og at ”dets formål er at hjælpe beboerne til underretning og oplysning også på faglige områder ved siden af at yde god underholdende læsning”. Biblioteket havde til huse i skolen, og udlånet foregik i skolestuen. Alle fastboende i Tranbjerg sogn kunne låne bøger mod et årligt kontingent på to kroner. I protokollen er antallet af lånere opgjort til ca. 110. Vedtægterne er underskrevet af førstelærer Søren Nielsen.
Af andet arkivmateriale fremgår det, at læseforeningen i 1936 blev en del af Holme-Tranbjerg kommunes bibliotek, men at det i midten af 1940´erne igen blev en selvstændig
biblioteksforening. Mere præcis er sognerådsprotokollen fra september 1963, som oplyser, at Tranbjerg sogns Biblioteksforening var blevet opløst på en generalforsamling den 5. september 1963. På det tidspunkt ejede foreningen ca. 1500 bøger til en værdi af ca. 42.000 kr. Foreningens formand Simon Jensen anmodede om, at biblioteksforeningen blev tilsluttet Holme-Tranbjerg biblioteksvæsen, og det blev accepteret af sognerådet.

Det nye Tranbjerg Bibliotek 1974

I 1968 fik Tranbjerg Bibliotek lokaler i den nedlagte hovedbygning til gården ”Kirkegård”, som var blevet købt af Aarhus Kommune. Biblioteket delte lokaler i stueetagen med Skoletandklinikken, og på første sal fik FDF nogle lokaler. Biblioteket havde åbent tre dage om ugen, men på grund af befolkningstilvæksten blev pladsen og kapaciteten hurtigt for lille. Derfor havde kommunen reserveret en grund på 2.000 kvadratmeter øst for kirken til en biblioteksbygning, men planen blev opgivet, og i stedet ville man indrette biblioteket i det planlagte butikscenter; det accepterede byrådet i september 1973.
Biblioteket blev et såkaldt et-rumsbibliotek, men der blev også indrettet et aktivitetsrum for børn, hvor forskellige arrangementer kunne finde sted, fx eventyrtimer, dukketeater og børnefilmklub.
Som noget helt nyt gav man også publikum mulighed for at aflytte plader og kassettebånd, og derfor blev biblioteket hurtigt populært blandt børn og unge. En anden årsag til, at biblioteket blev et populært mødested for de yngre årgange var, at der manglede institutionspladser for dem efter skoletid.
Biblioteket åbnede for publikum i slutningen af januar 1974, men den officielle åbning foregik den 4. februar. Åbningstiden var fortsat 15 timer ugentlig fordelt på tre dage, men byrådet satsede på hurtigt at udvide den til 26 timer. Man havde fået professor Yannos Politis fra Arkitektskolen til at forestå farvevalget, og han valgte bl.a. den røde farve til reolerne, som man stadigvæk kan se. Bogbestanden blev normeret til 9.000 bøger for voksne og 7.500 bøger for børn. Dertil kom 150 plader og kassettebånd for børn og voksne. Den nye måde at indrette et bibliotek på, især med hensyn til børneafdelingen, var en markant nyskabelse på biblioteksområdet. Det nye bibliotek i Tranbjerg fra 1974 med de børnevenlige aktiviteter minder på en måde om de nye ideer og aktiviteter, der kendetegner det nye hovedbibliotek i Aarhus, DOKK1.
Heldigvis eksisterer Tranbjerg Bibliotek stadigvæk, og selv om Eventyrkuplen har skiftet navn til det mere neutrale Kuplen, appellerer den stadigvæk til børnenes fantasi

 

---