Ovesminde

Byggebeskrivelsen i fulde ordlyd af  Axel Bach:Byggebeskrivelse1892
 

Ovesminde, Bjødstrupvej 42,  brændte i 1892,  men blev genopført i 1895 efter denne ‘Byggebeskrivelse’ som i bund og grund ligner en beskrivelse i dagens Danmark.  Her på siden  vil du kunne se henholdsvis det originale tekst men også en ‘oversættelse’ til læsbar tekst.Ejeren var dengang A. P. Andersen – en søn af lærer Andersen ved Tranbjerg Skole.Her ses gården i 1949

Ovesættelsen skyldes Axel Bach.

Herover Ovesminde – et større foto

Oversættelsens fulde ordlyd af Axel Bach:  Byggebeskrivelse 1892

Side 1, forside

 Side 2

A. Jordarbejder.

Byggepladsen udgraves og reguleres, saa at den i Gaarden og omkring Bygningerne bliver horisontal med de paa Tegningerne viste Sokkelhöjde; ligeledes udgraves Kjælderrummene til den Dybde, som Tegningerne udvise, og den deraf udgravdede Jord benyttes til at regulere Pladsen med. Madjorden afgraves over hele den Plads, Stuehuset indtager.

1. B. Murarbejder.

Alle Ydermure föres mindst 1¼ Al: under den regulerede Jordoverflade, og Skillerummene til en Dybde af ¾ Alen.

Samtlige Fundamenter baade til Ydermure og Skillerum lægges af Kampesten med den flade Side nedad og stampes godt med et 4mands Stempel.

Alle Sokler og Kjældermure samt Skillerumsgrundene maa opføres af spaltede Kampesten formurede i Kalkmörtel. Samtlige Bygninger opföres fra Sokkelhöjden af röde ensfarvede Mursten udvendig til Facaderne, til Bagmur og Skillerum maa benyttes helbrændte, flammede Sten. Stuehusets Ydermur opföres af 1Stens hul Mur med Jernbindere, ved Vinduer og Döre mures kompakt. Staldbygningerne opföres af 1Stens kompakt Mur, og Ladebygningen af 1½ Stens Mur, (se Tegningen).

Alle Ydermure udkradses til ½ Dybde og fuges i Kalkmörtel med runde Fuger (med Jern); om forlanges skal iblandes Cement og Farve i Mörtelen. Forinden Fugning foregaar, maa Murene rengöres med Saltsyre, fortyndet med Vand. I alle Værelser og Rum og Gange i Stuehuset samt Kjælder

Side 3

pudses samtlige Vægge og Loftet samt Bræddeskillerum, Kökken, Spisekammer og Kælderen med grovt. Resten med fint Puds. De grovpudsede Værelser og Lofterne hvidtes 2 Gange. Paa Loftet beroppes og hvidtes alt Murværk. I Mælkestuen opföres en Mælkeköler af Beton med Aflöb fra hvert Rum til Kloaken. Samtlige Gulve i Kælderen og Verandaen lægges af Beton, – Blanding 1 Del Cement, 4 Dele Grus og 8 Dele Singel til Underlag mindst 4 tyk, – en ¾ tyk Blanding af 1 Del Cement og 2 Dele Grus lægges oven paa som Slidelag; herfra undtages dog Bryggerset, hvis Gulv lægges af godt brændte Mursten, fugede med Cementmörtel. Der opföres en Bageovn, en Vadskeddel og et Komfur i Kælderen. Der lægges Ler over Forskallingen over Kælderen i Stuehuset. Trapperne udvendig skal alle være af Beton, med Undtagelse af den til Verandaen, der maa være af Træ.

Sokkelen paa Stuehuset pudses udvendig med Cementmörtel, Blanding 1-3 og inddeles Kvadder, de övrige Sokler fuges med Cementmörtel. – I samtlige Bygningers Sokkelhöjde anbringes Isolering bestaaende af Tagpap og et Skifte muret i Cementmörtel. De fornödne Luftrister og Skorstenslaager samt Ovndören og Spjellet og endvidere Rensedöre leveres af Entrepenören.

Alle indvendige, synlige Murflader i Staldbygningerne, Laden og Svinehus beroppes og hvidtes. I Karlekammer og Rögterkammer pudses Vægge og Loft med Grovpuds. I Staldene indmures tæt op under Bjælkerne 1½ Drænrör.

I Svinehuset stöbes alle Truge af Beton, ligeledes Vallebeholdere. – Murene pudses i 1¾ Al: Höjde med Cementmörtel 1-3. Loftet bedres og pudses ligeledes med Cementmörtel. – Gulvene lægges af Beton. – Foran Svinene anbringes Ristelaager af Jern med Oplukke. – Over Tillöb og Rensebrönde anbringes og leveres af Entrepenören Jernrister. Kokrybbene stöbes af Beton med Fald til den ene Ende. Baasene brolægges, men Kantestenene langs Grebningen skal 

Side 4

være ordentlig tilhuggede. – Ajlerenden stöbes ligeledes af Beton og overlægges med Bræddedæk. Det övrige af Kostalden samt Foderloerne og Fodergangene belægges med Beton med et Slidelag i alt 5 tyk. – Kalvefoldene brolægges.

I Köreladen og Kasse­laden lægges Lergulv paa almindelig Maade. – I de udvendige Döre til Ko og Hestestalde skal Karmenes Bundstykke være af Granit. – Hestestalden og alle i samme Bygning værende Rum, med Undtagelse af Karlekammer, Selekammer og den ene Vognport, brolægges. – Stolpesten anbringes under alle stolper og Stivere i Hestestalden; for at fastholde Stolperne til Stenene faststöbes Jernbolter i disse med Svovl. – I Nærheden af Kostalden stöbes af 10 tyk Betonmur en Ajlebeholder med 2600 Kubikfod Rumindhold; hertil föres Ajlen fra Kostalden og Svinehuset gennem en ledning lagt af glaserede 4 Rör. – Paa hver anden Bjælke anbringes 2 Murankere af Jærn af 3 £ Vægt og mönniemalet. Cementrygning paa Stuehuset, alle Saabænke støbes af Beton.

C. Tömmerarbejder.

Til Tömmerarbejdet anvendes sydsvensk Fyr, som skal have de Dimensioner, der ere indskrevne i Tegningerne. Afstanden mellem Bjælkerne i Stuehuset maa ikke være over 10 regnet fra Overkant til Overkant, deres Dimensioner skal være 1¼×2¼. – Forskallingsbord 1×4, spaltes ikke. – Gulvbrædderne skal være Prima 2 Sort Fyr, 1¼×7. – I Kökken og Spisekammer anbringes de fornödne Hylder og Skabe, samt Vadsk med Aflöb ligeledes anbringes Vadskebord i Bryggerset samt Hylder i Ostekammeret efter min nærmere Ordre. Paa Trapperne til Loft og Kjælder skal Vanger og Trin være af 1½ Planker. – Over samtlige Rum i Staldbygningerne lægges Loft af 3’ Sort hövlede og plöjede Brædder. – Dimensioner

Side 5

1¼×7, den hövlede Side vendes nedad. I Karlekammer, Rögterkammer, Selekammer og den ene Vognport lægges Bræddegulv, ligesom der endvidere i de 2 förstnævnte Kamre forskalles. – Spilbommene og Stiverne under Lösholterne i Hestestalden skal være Egetræ 6×6. Lösholterne og Krybbene beslaaes med Jærnskinner, ligesom der anbringes Jærnstænger fra Lösholterne til Bjælkerne mellem esten af ¾ Rundjærn. – Spilbommene i Kostalden maa være af Fyr, dimensioner 5×5 og staa paa Sten. – Alt synligt Træværk baade i Ko- og Hestestald, ligesom alle Bjælkerne i de 2 Bygninger hövles. – Paa Staldbygningerne anbringes 4 Kvister med Trælaager.

I Ladebygningen mod Köre- og Kasteloen beklædes 2½ Alen höjt med hövlede Brædder. Samtlige Bygningers Tage med Undtagelse af Stuehuset, beklædes med Brædder, 1×6 plöjede og dækkes med Tagpap 0, samt oversmöres med Taglak. Paprullerne overskæres paa Midten og fastsömmes paa trekantede Lister.

I Ko- og Hestestald anbringes det fornödne Jærntöj til Forbinding af Kreaturerne. Samtlige Döre og Porte i Udhusene maa være glatte med Rævler af /4 Bord, samt forsynes med smedede Hængsler og Lukkeredskaber. De udvendige Dörkarme laves af 2×6 Planker.

I Staldbygningernes Sptdsgavle anbringes 2 Træluger i 2×5 Karme af samme störrelse som de i Kvistene. – Der anbringes de paa Tegningerne viste Luftskorstene, – i Staldene föres de ned til Lofterne og skal være til at lukke. Til at fastholde Trempelen paa Staldbygningerne anbringes paa hver tredje Bjælke de paa Tegningen viste Jærnstropper.

Alle Bjælkeender som indmures, oversmöres med Antimerolium og omlægges med törre Mursten.

 

Side 6

Mursten. Der bliver at indrette 2 Retirader med Sæder og Tönder. De nödvendige Indretninger i Hönsehuset, en Hakkelsekasse i Hestestalden og Knager i Selekammeret anbringes efter nærmere Anvisning. Over Ajlebeholderen anbringes et Bræddedæk af /4 Bord.

D. Snedkerarbejder, Glas og Beslag.
Vinduerne skal være 4rammede med Undtagelse af de 6 Stk: paa Loftet, som skal være rundbuede og etrammede og deles i 3 Ruder med Jærn­sprodser. Dimensioner i Karmtræet 2×5 Planker og Rammetræet 1½×2¼ Planker. De udvendige Dörkarme skal forarbejdes af 2×6 Planker og Dörene af 1½ Bord. – Paa Hovedindgangsdören anbringes löse Kehlstöd og indsættes Jernrammer med Glasruder i de 2 överste Fyldninger, ligesom der i det hele anbringes Vinduer over alle Döre i Ydermuren paa Stuehuset, herfra undtages dog Kælderdören. – Kældervinduerne skal være Jærn­vinduer. De indvendige Döre i Stuehusets Etage skal være 4fyldingsdöre med faste Kehlstöd, der bliver 2 dobbelte Döre, – Dimensioner: Karmtræet 1½ ×5, Rammetræet 1½×5, Gerikterne om alle Döre 5 brede. – Fodpanelet skal i Fremmedstuen, Dagligstuen og Spisestuen være af 1×5 Bord, i de övrige Rum ×3½. – Kælderdörene maa vær stump, sammenstemmende 4Fyldingsdöre. – Hængsler og dobbelte og enkelte Laase skal være almindelig gode Köbmandsvarer, Dörgrebene af Ibenholt. Paa Hovedindgangsdören anbringes et særligt dertil svarende Dörgreb. – Der bliver at levere 2 Stk Jalousidöre til Retiraderne, disse forsynes med Messinggreb. Der indsættes Brabanter-Glas i alle Vinduer, hvad enten de ere af Jærn eller Træ.

Side 7

E. Skifferdækker og Blikkenslagerarbejder.

Stuehuset dækkes med Skiffer, bedste Sort (Port Madock) ved Kvisten lægges Skotrenden af Zink  12. – Der anbringes en halvcirkelformig 5 bred Tagrende langs begge Sider af Stuehuset af Zink  12, ligeledes anbringes 4 Stk 3 Nedlöbsrör af Zink  11. – Foran Komfur og Kakkelovne anbringes Plader.

F. Malerarbejder.
Alle Tagudhæng, Döre, Vinduer og Lugen samt Porten grundes og stryges derefter 2 Gange med Oliefarve. Dörene og Portene samt Lugerne i Udhusene stryges kun paa den udvendige Side. Farvetonen vil senere blive angiven.
Vinduerne af Jærn skal, forinden de indmures, være mönniemalet, og stryges efter Indmuringen 1 Gang til med Oliefarve. Alle Vinduer, som ere af Træ, Varandaens Panel og Dörene omkring Trappen grundes og males 2 Gange. Fodlisterne grundes og males 1 Gang. De indvendige Döre grundes og males 2 Gange. De Dörsider, som vende imod Spisestuen, Fremmed­stuen og Dagligstuen males og lakeres mat Egetræ. Alle de fintpudsede Vægge stryges med Limfarve.

Side 8

Konditionerne.
(Entreprisen omfatter Opförelsen af 1 Stuehus, 1 Ladebygning, 2 Staldbygninger og 1 Svinehus).
§ 1. Entreprenören overtager Byggepladsen i den Stand, som den anvises ham, og maa for egen Regning foretage de nödvendige Udgravninger og Planeringer, saaledes at den lagte Byggeplan kan fuldföres.
§ 2. Entreprenören udförer Arbejdet med Tillæg af alle Materialer (herfra undtages dog Vandindlæg, Grubbekeddel, Komfurer og Kakkelovne, hvilket leveres af Bygherren); hvorimod han opsætter de her nævnte Ting med Tillæg af de nödvendige Murmaterialier.
§ 3. Entreprenören har Lov til uden Betaling paa Ejerens Mark og Brandtomte, at tage de til Byggeforetagendet nödvendige Grundsten, ligeledes maa Entreprenören nedbryde de paa Brandtomten staaende Kampestensmure (med Undtagelse af den Del af den gamle Lade, der er muret med vild Mur, vil paa Forlangende blive nærmere paavist) og benytte dem igen til den Del af de nye Bygninger, som maa opföres af Kampesten, (se Tegningerne), men Transporten fra Tomten til den nye Byggeplads, ligesom Omkugning af Stenene, saaledes at de svare til Hensigten, sker paa egen Regning. – De Mursten eller Dele deraf som ere tilovers fra de gamle Huse, maa Entreprenören benytte til Skærver til Betongulve, dog kun de som ere helbrændte.
§ 4. Murstenene skal være fra et anerkjendt godt Teglværk, velformede og fri for Kalk og

Side 9

Flint. Facadestenene til alle Husene skal være röde Maskinsten af en smuk ensartet Farve og fuldkantede. Stenene til Bagmur og Skillerum maa være helbrændte flammede. Kalken skal være friskbrændt Glatved eller Mönsted Kalk og læskes godt. – Murgrus og Pudsesand skal vær rent, skarpt og skridtfri for Jord og Kvæg og andet lignende. Gruset skal være grovkornet. Cementen dansk Fabrikat, (Cimbria eller Dania) Gibs­rörene skal være lange, stærke og friske, Sömmene maa ikke paa nogen Led sidde mere end 6 fra hverandre.
§ 5. Tömmermaterialerne skal være sydsvensk Træ, frisk og kjærnesund. Planker og Brædder skal være fri for Splinter og Blaatræ. Afstanden imellem Spærene maa paa Stuehuset ikke være over 1?12 og Ladebygningen 1?18, de övrige Bygninger maa der være indtil 2 Al: Afstand, alt regnes fra Midte til Midte paa Spærene. Til Udhængsspærene ved Gavlene maa Træet være  fuldkantet. Alle Spærender, som skæres efter Skabelon og föres Bræddebeklædninger udenfor Muren, hövles disse ligeledes. – Alt Træværk i Varandaen hövles og udskæres efter nærmere Detailtegninger. Den dækkes med /4×6 hövlede og plöjede Brædder der ferniseres underneden og tækkes med Tagpap. Alle Træmaterialer til Vinduer, Porte og Döre skal være et Aar lagrede og fuldstændig törre ligeledes alle Gulv og Loftsbrædder.
§ 6. Entreprenören har Lov at tage Vand i den nygravede Brönd paa Byggepladsen, men dersom den ikke afgiver tilstrækkelig Vand, maa han selv lade det hente fra det i Nærheden liggende Vandhul. Skulle der i Tegningen fattes Angivelse af noget

Side 10

som indeholdes af Beskrivelsen og omvendt, saa forbeholdes Ret til at fordre det udfört paa den for Bygherren fordelagtigste Maade uden at særligt Vederlag ydes. – Ubetydelige Afvigelser fra de ved Licitationen fremlagte Tegninger og Pröver skal det staa Kontrollen frit for, at foretage og fordre udföre uden Forandring i Tilbudsprisen, naar Fordringen sker, forinden Entreprenören har paabegyndt det omhandlede Arbejde.
§ 7. Den kontrollerende leverer sukcessive de til Arbejdets Fremme nödvendige Detailtegninger, som han maatte ansé fornödne. Naar Arbejdet er fuldfört har Entreprenören at tilbagelevere de ved Byggeforetagendet benyttede Tegninger.
§ 8. Samtlige Leverancer og Arbejder skulle i alle Maader ydes solide, gode og smukke og hvor Pröver ere fremlagte i  til disse, samt forövrigt efter de yderligere Bemærkninger Kontrollen dertil under Udförelsen maatte knytte. Hvorvidt Entreprenören opfylder disse sine Forpligtelser, saaledes om Tegninger, Beskrivelse og Konditioner foreskrive saavel med Hensyn til Arbeidets Udförelse, som til Materialiernes Kvalitet, bedömmes udelukkende af Kontrollen, hvis Afgörelse Entreprenören maa anerkjende som bindende og endelig. Kontrollen skal til enhver Tid have fri Adgang til Arbejdet, og enhver Del af samme, ligesom den er berettiget til at foretage alt, hvad der anses nödvendigt

Side 11

nödvendigt eller tjenligt for fuldstændigt at undersöge de leverede Materialer og det udförte Arbejde.
§ 9. Entreprenören har uopholdelig at rette sig efter de Ordre, der af Kontrollen maate gives til Overholdelse af god Orden paa Byggepladsen, samt i alle Maader at holde sine Arbejdere til at efterkomme disse. I Arbejdstiden skal Entreprenören enten selv være til Stede paa Byggepladsen, eller lade en dygtig Formand möde for sig, der paa hans Vegne skal modtage Ordrer af Kontrollen. Finder Kontrollen, at Formanden for Arbejdet ikke er i Besiddelse af de for sin Stilling nödvendige Evner, eller at han viser Uvillie, er uhöflig eller lignende, skal han paa Kontrollens Forlangende uvægerlig og uopholdelig erstattes af en anden, bedre og dygtigere. Hvis Entreprenören ikke med 2 Dages Varsel efterkommer en saadan Fordring, om Ansættelse af en dygtig Formand, er Kontrollen berettiget til for Entreprenörens Regning, at antage en saadan uden Hensyn til hvad det end maatte koste. Det saaledes hafte Udlæg indeholdes i tilgodehavende ved förste forefaldende Afdrag.
§ 10. Redskaber, Stilladser og Resten af Materialier samt Affald kan Kontrollen fordre fjernet fra Byggepladsen til enhver Tid under Arbejdet; forinden Entreprenörens overtagne Forpligtelser efter fuldendt Udförelse (efter fuldendt Udförelse) anerkjendes som fuldstændig  givetRum forinden Aflevering finder Sted være rengjorte. Brandassurancen besörges

Side 12

besörges og betales af Entreprenören indtil Aflevering kan finde Sted, og han overleverer da vedkommende Policer til Bygherren.
§ 11. Tillægsbetaling udover den ved det approberede Bud vedtagne Sun skal i intet Tilfælde kunne fordres, medmindre Entreprenören forinden Præstationen har gjort Kontrollen opmærksom paa, at han anser sig berettiget til Extrabetaling. Paabegynder Entreprenören Extrapræstationen uden Kontrollens skriftlige Ordre, kan han herfor ikke fordre anden Betaling, end den Kontrollen maatte ansætte.
§ 12. Arbejdet paabegyndes senest 3 Dage efter Budets Approbation og fremmes saaledes, at Ladebygningen er under Tag d. 25 August,  og fuldt færdig indvendig til Brug senest den 5 September d.a. Staldbygningerne under Tag d. 25 Aug. og Hestestalden og de övrige Rum i Bygningen skal være færdig den 5 September; Kostalden indvendig færdig den 14 September. Svinehuset under Tag den 1 Oktober og Stuehuset under Tag den 25 August og indvendig afpudset den 25 September og fuldt færdig til Indflytning senest den 25 Oktober.
Alt udvendigt Arbejde (det hele) færdig og afleveret i kontraktmæssig Stand senest den 15 November 1892. – For hver Dag disse Tidsfrister overskrides falder Entreprenören en Dagmulkt af 25 Kroner, som fradrages ham ved Opgörelse.
§ 13. Saafremt Entreprenören undlader at paabegynde Arbejdet, eller undlader at fremme det, eller hvis han ikke paa kontraktmæssig Maade vedbliver at varetage sin en Gang indgaaede Forpligtelse, kan Kontrollen, efter at have givet ham skriftlig Advarsel i saa Henseende, lade Arbejdet udföre af andre for Entreprenörens Regning, hvilken Udgift dette end maatte medföre, uden at Entreprenören herimod skal kunne göre nogen Indsigelse gældende eller erhverve Erstatning herfor.

Side 13

§ 14. Standses Arbejdet ved særlige ugunstige Naturforholde eller hindres dets Paabegyndelse Fremme og Fuldförelse ved Forhold, der ikke kunne lægges Entreprenören til Last, afgör Kontrollen og Bygherren i Forening med bindende Virkning for Entreprenören, hvorvidt der af denne Grund skal indrömmes ham Henstand eller ej.
§ 15. Enhver som indleverer Tilbud, skal om forlanges stille saadan Sikkerhed, som af Kontrollen i Forening med Bygherren anses betryggende, kan denne Sikkerhed ikke stilles, reflekteres ikke paa det gjorte Bud. Kontrollen holder sig med Hensyn til Erstatningsspörgsmaal i Anledning af det bortliciterede Arbejde alene til den Entreprenör, som har modtaget Approbation paa sit Bud, og det er Kontrollen uvedkommende, om han har bortakkorderet Dele af Arbejdet til Trediemand eller ej.
§ 16. I Tilfælde af Entreprenörens Fallit eller Död er hans Bo pligtigt til uopholdeligt at ansætte en Mand, der paa dets Vegne har at lede Arbejdet. Valget af denne Mand er afhængig af Kontrollens Samtykke. Sker en saadan Ansættelse ikke i Löbet af nogle Dage, kan Kontrollen paa Boets Regning ansætte en saadan, eller lade Arbejdet udföre af en anden paa Boets Regning.
§ 17. Entreprenören har at udföre alt Arbejde, besörge og udföre de fornödne Afstikninger af Byggelinier og bærer alt Ansvaret for Bygningernes rette Opförelse. – Entreprenören har at holde sig de gældende Bygge- og Brandlove, Politi- og Helligdagsanordninger efterrettelige, saaledes at enhver Mulkt, som en Forseelse i en af de nævnte Retninger af ham eller hans Folk maatte hidföre under selve Udförelsen af Arbejdet eller ved Levering af Materiallier bæres af ham.

Side 14

eller hans Folk maatte hidföre under selve Udförelsen af Arbejdet eller ved Levering af Materiallier bæres af ham.
§ 18. Skulde det imod forventning opstaa Uenighed om Forstaaelsen af disse Konditioner,  respektive af Kontrollen og Entreprenören. Denne Kendelse have begge Parter uden Vægring at underkaste sig; har en af Parterne efter 4 Dages Varsel ikke valgt sin Voldgiftsmand, kan Modparten udvælge ham. Kunne Voldgiftsmændene ikke blive enige, vælge de en Opmand,  som afgör Tvisten ved at tiltræde den enes eller den andens Mening. Kan der ikke opnaaes Enighed om Valget af en Opmand, vælges han af Retten. Voldgiften afgör, hvem der skal bære Omkostningerne. I intet Tilfælde skulle saadanne Tvistigheder kunne blive Genstand for Retssag, men skulle finde deres endelige Afgörelse paa den i nærværende Paragraf fastsatte Maade.
§ 19. I Tilfælde af Sögsmaal er Entreprenören og Kautionisten underkastet den hurtige Retsforfölgning efter Forordning 25 Januar 1828, og betaler Sagens Omkostninger skadeslöst gennem alle Instancer.
§ 20. Hele Gaardspladsen brolægges med Undtagelse af Græsplænen, samt et Bælte af 1½ Alens Brede omkring alle Bygninger, endvidere alt det som er farvet med graat paa Situationsplanen. – Dertil maa benyttes den Brolægning, som findes paa Brandtomterne af de nedbrændte Gaarde, men ingen af Stenene, maa paa nogen Led af Overfladen være större end 6 – Stenene sættes i Sand og stemples godt.
§ 21. Ved de 3 Sider af Möddingen mures 1 Mur af spaltet Granit, som afdækkes skraat mod Gaardspladsen

 Side 15

med 3 tyk Cementflade, og Muren fuges med Cementmörtel paa begge Sider. Der udföres de paa Situationsplanen betegnede Aflöbsledninger.
§ 22. Tilbud modtages enten samlet eller delt i 2 Dele. I Sidstnævnte Tilfælde holdes Stuehuset for sig med den Brolægning, Regulering og Vandaflöb, som blive indenfor den blaa Linie paa Situationsplanen, det övrige Arbejde henhöres da til den anden Entreprise.
§ 23. Man forpligter sig ikke til at antage det laveste eller overhovedet nogen af de indkomne Tilbud. De Bydende ere pligtige at staa ved de gjorte Tilbud i 10 Dage.
§ 24. De indkomne Tilbud aabnes Mandag den 4 Juli Kl: 2 Eftmdg: paa Gæstgivergaarden i Tranbjerg i de Bydendes Overværelse, som maatte indfinde sig.
§ 25. Betalingen erlægges kontant med   af Tilbudssummen naar samtlige Bygninger ere bragte under Tag,  naar det hele er færdigt, afleveret og godkjendt og Restbelöbet til 11 December Termin d. A.
§ 26. Den ved ovennævnte Byggeforetagende af Ejeren ansatte Kontrol er Murmester A Laursen af Aarhus, hos hvem nærmere Oplysninger om det meddeles enten mundtlig eller skriftlig.

Aarhus den 28 Juni 1892.
Paa Bygherrens Vegne
A. Laursen
Murmester

§ 27. Når byggematerialier ere tilförte byggepladsen må intet af dem bortföres fra pladsen, men er som sådan Bygherres ejendom

 

 

 

 

 

Side 16

Senere Bestemmelser.
Tagbeklædningen paa Udhusene skal være 1-6 Bord ru (plöjningen bortfalder) ligeledes Listerne paa Taget. I laden bliver at indrette et Rum til Rodfrugter, som beklædes med Brædder /4 ru mod Korngulvet og hövlet paa den Side, som vender mod Kjöreloen. De to Træluger i Spidsgavlene bortfalde, men i Stedet for leveres og anbringes af Entreprenören  6 Stk. Tagvinduer (4 Stens) 2 paa hver Staldbygning og 2 paa Ladebygningen. I Vognporten lægges Bræddegulv af /4 bord hövlede. Gulvunderlag af 4/4 med 1 Alen Mellemrum. I Svinehuset bortfalder Forskalling og Pudsning af Loftet, ligeledes bortfalder Ristelaagerne foran Svinene i Stedet for anbringes Murværk, mellem Rummene anbringes Jærnlaager. Ligeledes indrettes et Rum mere til Svin end vist paa Tegningerne.
Bygherren udförer uden Udgift for Entreprenören al Kjörsel med Grus til nævnte Bygninger, samt ligeledes Kjörsel af Kampestenene fra den gamle Brandtomte, hvorimod Entreprenören for egen Regning besörger Læsningen af baade Grus og Sten. Entreprenören kjöber af Ejeren det gamle Jærntøj som er anvendelig for dem, til en pris af 5 Øre pr Stk.
Entreprenören maa nedrive og benytte igjen den Del af den gamle Lade som er muret som vild Mur, hvorimod den nyere Del af Laden skla blive staaende. Altsaa omvendt den tidligere Bestemmelse. I Laden lægges Betongulv, c: 75 £ Alen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Side 17

Jeg undertegnede Murermester Andreas Christensen af Østerby overtager omskrevne Arbejder i samlet Entrepriser efter de sidst fremlagte Tegninger og nærværende Beskrivelse og Konditioner for den Sum Kr: 19.000,00 er Kroner .Nitten Tusinde

p.t. Aarhus d. 14. Juli 1892.

Som ejer: Anders Peter Andersen

Som entrepenuer: Anders Christensen

Til Vitterlighed: A. Laursen, Joh. Jørgensen